Republikken Pskov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Våbenskjold 1781

Republikken Pskov (russisk: Псковская Республика eller Pskovskaya Respublika, estisk: Pihkva vürstiriik) var en slavisk middelalderlig stat, der eksisterede fra anden halvdel af det 13. århundrede til begyndelsen af det 16. århundrede.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Republikken Pskov (kraftig lysegrøn), 1466.

De ældste kendte vidnedsbyrd om menneskelig bosættelse ar henved 8.400 år gamle. Pskov fyrstendømmes oprindelige befolkning tilhørte utvivlsomt den finsk-ugriske sproggruppe[Kilde mangler]. I 600-tallet skete en indvandring til Velikaja bassinet af de østslaviske krivitšers stamme. Deres bosætning udviklede sig senere til en handelsplads. Flere væsentlige handelsruter gik gennem fyrstendømmets område. I 862 omtaltes i de gamle letopiss for første gang Irborska, der som fæstning synes opført i6001200-tallet. En ældre bosættelse med fæstningen Truvor lå tidligere omkring 1 km mod nordvest.

I 1215 erobredes Pskov af en folkehær fra Sakala (estisk: sakalased) under den estiske hærfører Lembitu. I 1330 opførtes i det nye Irboska en stenfæstning med et tårn på Zeravje-bjerget.

Efter opløsningen af Kievriget i 1100-tallet blev byen Pskov med omgivende områder ved Velikaja-floden, Peipussøen, Pskovskoje-søen og Narvafloden en del af Republikken Novgorod. Byen beholdt en række særrettigheder, herunder retten til at oprette egne aflæggerbyer, hvoraf Irborska blev den mest fremstående. Takket være byens fremtrædende rolle i Slaget ved Neva og Slaget på isen mod Sværdbroderordenen, voksede dens betydning markant. Under den langvarige ledelse af Daumantas (1266-1299) og især som følge af hans sejr i Slaget ved Rakovor (1268) nød byen en udstrakt selvstændighed. Novgorods bojarer anerkendte formelt byens uafhængighed i Bolotovo-traktaten (1348) og afstod deres tidligere formelle ret til at udnævne byens posadnik. Byen bevarede sin uafhængighed af Novgorod i kirkelige spørgsmål indtil 1589, da der oprettedes en særligt Pskov bispedømme og ærkebisperne i Novgorod undlod at bruge navnet Pskov i deres titel og fremover kaldte sig "Ærkebiskop af Store Novgorod og Velikie Luki".

Indre ordning[redigér | redigér wikikode]

I det middelalderlige kreml i Pskov.

Republikken havde et veludviklet landbrug, fiskeri, smedevirksomhed, juvelerkunst og byggevirksomhed. Takket være en omfattende samhandel inden for republikkens grænser, med Novgorod og andre slaviske stæder, med Baltikum og med handlende fra Hansaen udviklede staden sig til en af de største med hensyn til håndværk og handel. I modsætning til Republiken Novgorod havde Pskov aldrig nogen store feudale jordejere, og deres godser var mindre og mere spredte end de var i Novgorod. Godserne under klostre og kirker var også mindre. De sociale relationer fik deres egen form, der fandt undtryk i en særlig Lovbog for Pskov. De særlige økonomiske forhold, de historiske forbindelser med Novgorod, stillingen som en grænseby og de dertil knyttede militære farer førte til udviklingen af veche-systemet. Knyaz spillede en mindre rolle i staden. Veche valgte posadnikker og sotskiyer (сотский – oprindelig repræsentanter for et hundrede familier eller husholdninger) og regulerede relationerne mellem de feudale, posad (borgerne), izbornik (изборник – de folkevalgte embedsmænd) og smerd (bønderne). Bojar-rådet havde en særlig indflydelse ved beslutninger i veche, som holdt sine møder i Treenighedskatedralen.

I Treenighedskatedralen opbevaredes tillige arkiverne for veche og andre vigtige private papirer og offentlige dokumenter. Valget til embeder blev et privilegium for adelige. I de mest afgørende øjeblikke i stadens historie spillede de såkaldte "molodshiye"-folk (молодшие посадские люди, lavere embedsmænd) en stor og til tider afgørende rolle i veche. Magtkampe mellem bojarer og smerder, "molodshiye" og "bolshiye"-folk (højere embedsmænd) afspejledes i det 14. århundrede i Strigolniki og i debatterne i veche i tidsrummet fra 1470-erne til 1490-erne, der ofte endte i blodige sammenstød.

Seneste år[redigér | redigér wikikode]

En styrkelse af forbindelserne med Moskva som følge af den økonomiske udvikling og udenrigspolitiske forhold, blandt andet stadens deltagelse i Slaget ved Kulikovo 1380 og de efterfølgende heldige kampe mod den Tyske Orden og Litauen, medvirkede til at undergrave republikkens selvstændighed. En del af stadens bojarer og købmænd forsøgte at imødegå sammenslutning med Moskva, men uden indbyggernes tilslutning.

1473 oprettedes i Kamenka-dalen Petseri kloster.

I 1510 ankom fyrst Vasili 3. af Moskva til staden og erklærede sit votchina, hvorved republikkens selvstændighed ophørte. Stadens veche blev opløst og omkring 300 familier blandt stadens rigeste indbyggere blev bortvist fra staden. Deres jordejendomme blev fordelt til embedsfolk fra Moskva. Fra dette tidspunkt og fremover udviklede staden og de omgivende områder sig som dele af en centraliseret russisk stat med sæde i Moskva, omend en del af stadens økonomiske og kulturelle traditioner blev bevaret. 1581 eroberedes fyrstendømmets område af Stefan Batory og det kom til at indgå som en del af Rzeczpospolita.

Fyrster af Pskov[redigér | redigér wikikode]

Frem til 1399 skiftede magten i Pskov flere gange, fra Storfyrstendømmet Moskvas indtagelse af byen, kontrolleredes udnævnelsen af Pskovfyrster af Moskva.[1]

800 - 1399[redigér | redigér wikikode]

Rurikdynastiet

1036-1132 ukendte fyrster

Mindaugasdynastiet

Litauiskdynasti

132?-1327 tronen ledig
Rurikdynastiet

1337-1340 tronen ledig

Gediminasdynastiet

Litauiskdynasti

Gediminasdynastiet

Litauiskdynasti

ukendt dynasti

Litauiskdynasti

  • 1358-1360 Evstatij af Izborskij (igen)

ukendt dynasti

Gediminasdynastiet

1386-1394 tronen ledig

1399 - 1510[redigér | redigér wikikode]

Litauiskdynasti

Rurikdynastiet

Gediminasdynastiet

1425-1428 tronen ledig
Rurikdynastiet

Gediminasdynastiet

Gediminas-Tjartoryjskij

Rurikdynastiet

Gediminasdynastiet

Rurikdynastiet

Gediminasdynastiet

Rurikdynastiet

1466-1467 tronen ledig

Fra 1510 var Pskov direkte underlagt storfyrsten af Moskva

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • The Chronicles of Pskov, vol. 1-2. Moscow-Leningrad, 1941-55.
  • Масленникова Н. Н. "Присоединения Пскова к Русскому централизованному государству". Leningrad, 1955.
  • Валеров А.В. "Новгород и Псков: Очерки политической истории Северо-Западной Руси XI-XIV вв. Moscow: Aleteia, 2004. ISBN 5-89329-668-0.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. grits.net.ua: Fyrstendømmet Pskov, hentet 4. december 2013, (Russisk)