Den ingermanlandske krig
.jpg)
Den ingermanlandske krig var en væbnet konflikt i Ingermanland mellem Sverige og Rusland som foregik mellem 1610 og 1617 og kan ses som en del af den periode som kaldes for De urolige tider i Rusland. Krigen sluttede med at Sverige vandt store landområder ved Freden i Stolbova og var med at lægge grundlaget for Den svenske stormagtstid.
Indholdsfortegnelse |
Baggrund [redigér]
Under de urolige tider i Rusland sendte Karl 9. af Sverige en ekspeditionshær under ledelse af rigsmarsk Jakob De la Gardie for at indtage den russiske fæstning Staraja Ladoga. Da nyheden om, at hæren var ankommmet til Ingermanland nåede frem, bad Novgorod kongen at indsætte en af sine sønner — Karl Filip eller Gustav Adolf — som zar, og med denne forudsætning lod de staden indtage af De la Gardie.
Vasilij 4. af Rusland, som var belejret i Moskva, indgik da en alliance med Karl 9., som tillige var indblandet i en krig mod Polen. Zaren lovede at afstå Kexholms län til Sverige til gengæld for militær støtte mod Falske Dimitrij 2. og polakkerne. De la Gardie forenede sine styrker med den ryssiske feltherre Mikhail Skopin-Shujskij og drog fra Novgorod mod Moskva for at undsætte zaren.
Sveriges indblanding i Rusland gav Sigismund 3. af Polen en undskyldning for at erklære krig mod Rusland. Polakkerne stred mod den samlede russisk-svenske hær ved Klusjino og knuse størstedelen af den muskovitiske hær; de svenske lejeknægte, som tog del i De la Gardieske felttog nedlagde sine våben (juli 1610). Slaget havde alvorlige konsekvenser for Rusland: zaren afsattes af bojarerne og polakkerne basatte Kreml.
Krigen [redigér]
Jacob De la Gardie og Karl 9. af Sverige var ikke tilfredse med det foregående angreb. I august 1610 gik De la Gardie med en armé på 7.000 mand mod Ivangorod og belejrede staden. Pierre De la Ville og en lille armé sendtes mod Ladoga. De udlandske tropper havde dog ikke fået løn i længere tid og var derfor upålidelige. De svenske og finske soldater var uvillige til at tjenestegøre helt ovre i Rusland. Senere på efteråret forlod alle fraset 600 soldater belejringen. Russerne tilbød dog våbenstilstand. Staraja Ladoga faldt så i svenske hænder. Den 27. januar 1611 gik De la Gardie ind i Rusland igen og tog Kexholm, for derefter att drage mod Novgorod. De la Gardie indkaldte oberst Evert Horn og 1.000 mand. Den 15. juli gik de til angreb på staden, hvor efter Novgorod faldt i svenske hænder.
Tichvin og Staraja Russa faldt i svenske hænder, hvorpå den svenske hær drog mod Pskov, men havde ikke helt til at erobre staden.
Russerne var nu indstillede på, at Karl Filip skulle blive russisk zar. Samtidigt kronedes Gustav 2. Adolf til svensk konge efter Karl 9.:s død. Den unge konge bestemte sig for at gennemdrive sin broders krav på den russiske trone selv efter, at polakkerne var fordrevet fra Moskva i et oprør 1612 og Mikhail Romanov var blevet udset til ny zar.
Mens de svenske statsmænd forestillede sig et baltisk herredømme, som skulle strække sig hele vejen til Archangelsk og Vologda, betragtede De la Gardie og andre svenske soldater, som fortsat besatte Novgorod og Ingermanland, krigen som en reaktion på den lovede, men udeblevne betaling for deres indsatser i De la Gardieske felttog.
1613 drog den svenske hær mod Tichvin og belejrede staden, men trængtes bort. Den russiske modoffensiv formåede dog ikke at indtage Novgorod. Den russiske zar nægtede at deltage i feltslag med sin hær og krigen varede ved til 1614, da svenskerne indtog Gdov.
Næste år belejrede de Pskov, men de russiske generaler Morozov og Buturlin forsvarede sig med held frem til den 27. februar 1617, då Freden i Stolbova afskar Rusland adgang til Østersøen og tildelte Sverige landskabet Ingermanland samt stæderne Ivangorod, Jama, Koporye og Nöteborg. Novgorod og Gdov blev tilbagegivet til Rusland.
Resultat [redigér]
Landvindingerne gjorde Sverige til nabo med Polen, og rivaliteten mellem nationerne blev forstærket. Sveriges stormagtsambitioner at gøre Østersøen til et svensk indhav og indblanding i 30-årskrigen satte landet i konflikt med Polen, Danmark og det tyske rige gennem hele 1600-tallet.
Som følge af krigen mistede Rusland adgang til havet i et århundrede, trods gentagne forsøg på at ændre på situationen. Det blev Peter den Stores livsopgave at bryde igennem den svenske omringning og grundlægge Sankt Petersborg ved Østersøens kyst.
Eksterne henvisninger [redigér]
- Venäjän sota (1609 – 1617) (finsk oversigt)
Litteratur [redigér]
- Göte Göransson: Gustav II Adolf och hans folk 1994
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
