Rumfart

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. mar. 2015, 13:23 af Jean-Frédéric (diskussion | bidrag) Jean-Frédéric (diskussion | bidrag) ((GR) Duplicate: File:Soyuz Returns at Sunrise 2015-03-12.jpgFile:Expedition 42 Soyuz TMA-14M Landing (201503120102HQ).jpg Exact or scaled-down duplicate: [[c::File:Expedition 42 Soyuz TMA-14M Landing (201503120...)
NASAs Columbia, april 1981

Rumfart betegner rejse eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner.

Historie

Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.

Konstantin Tsiolkovskij (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.

I USA eksperimenterede Robert Goddard (1888-1945) i 1920'erne og 1930'erne med raketter med flydende brændstof i forholdsvis ubemærkethed.

Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.

Buzz Aldrin på Månen

Den egentlige rumalder startede den 4. oktober 1957 hvor Sputnik 1, verdens første kunstige satellit, blev opsendt fra Bajkonur-kosmodromenen i Sovjetunionen. Laika blev det første levende væsen i rummet den 3. november 1957 – og det første levende væsen, der døde i rummet (af varme, ca. 6 timer efter opsendelsen). Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 om bord på Vostok 1, mens Neil Armstrong som det første menneske satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.

Den første landing på en komet med et ubemandet landingsmodul skete den 12. november 2014 da landingsmodulet Philae landede på kometen Churyumov-Gerasimenko efter en ti års rumrejse.

Typer af baner

Man kan skelne mellem forskellige former for rumfart:

For at kunne kaldes en rejse i rummet, har FAI defineret en grænse på 100 km over Jordens overflade. USA anvender også en 50 mile grænse. Personer, der har passeret denne grænse, er rumrejsende eller astronauter.

Se også

Det russiske rumfartøj Sojuz under nedstigning til Jorden i marts 2015

Eksterne henvisninger