S-tog (3. generation)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
3. generations S-tog m. ASEA-eludrustning v. Danshøj Station (2006)

3. generations S-tog, med den tekniske betegnelse FC-MC-MC-FC kørte i perioden 1979-2006. Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt af 4 vogne, først 4 prototypetogsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra GEC og 2 sæt med ASEA el-udrustning (i trafik 1979). ASEA vandt prototypekapløbet, og der blev talt om en ordre på 32 sæt mere, men den skrumpede ind, så der kun blev bygget 8 seriesæt (FC-MC 6009-6524). Disse begyndte i S-tog trafikken i 1986 på linje B mellem Holte og Høje Tåstrup. Togsættet var DSB S-togs første tog med chopperregulering og elektronisk styring, men stadig med jævnstrømsmotorer, som 1. og 2. generation, og kunne takket været denne styring levere el-bremseenergi tilbage til køreledningen. I perioder leverede de op til 40 % energi tilbage – takket være den optimale situation, at de kørte mellem mange 2. generations S-tog, der kunne aftage bremsestrømmen fra 3. generation. De 8 serietogsæt fik en større modernisering i 1995, hvorefter de blev sat ind på ringbanen. De første fire togsæt blev ophugget i 1995, mens de sidste 8 var i drift indtil 2006. Det var oprindeligt planen at de skulle sælges, men da dette ikke lykkedes begyndte ophugningen hos Jan's Produkt- og Transporthandel i Holbæk den 23. august 2007.

Jernbane Stub
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.