Østerport Station

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Østerport Station
Overblik
Land Danmark
Stationstype Togfølgestation
Tidligere navn(e) Østerbro, Københavns Kystbanestation
Adresse Oslo Plads 8
2100 København Ø
Kommune Københavns Kommune
Jernbane Boulevardbanen
Kystbanen
Nordbanen
Cityringen
Nabostationer Hellerup Station, Nordhavn Station, Nørreport Station Rediger på Wikidata
Forkortelse Kk
Afstand 3,1 km fra København H (Boulevardbanen)
3,5 km fra København H (mod uret rundt på Cityringen)
Meter over havet 6,8 m Rediger på Wikidata
Åbningsdato 2. august 1897
Takstzone 1
Niveauer 2
Perron(er) 6
Perronspor 10 (heraf 3 S-tog samt 2 Metro)
Arkitekt oprindeligt Heinrich Wenck,
K.T. Seest (ombygning)
Koordinater 55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139Koordinater: 55°41′33″N 12°35′13.7″Ø / 55.69250°N 12.587139°Ø / 55.69250; 12.587139
Transport
Operatører DSB
S-tog
Metro
Togforbindelser InterCity Regional
Buslinjer 23 27
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Østerport Station er en jernbanestation ved Oslo PladsØsterbro i København. Det er en travl station med ca. 20.000 daglige passagerer. Den betjenes både af ØresundstogKystbanen og af de fleste S-togslinjer. Den er endestation for en del regionaltog og InterCitytog til København vestfra.

I tilknytning til jernbanestationen ligger en metrostation på Cityringen på tværs under Oslo Plads. Metrostationen åbnede i 2019.[1].

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Stationen under opførelse 1896-97
Foto: Peter Elfelt

Stationen blev anlagt 1896-1897 som endestation for Kystbanen og hed oprindeligt Østerbro Station ( uformelt Østbanegården). Stationens banetekniske forkortelse er stadig Kk, hvilket står for Københavns Kystbanestation. Stationsbygningen i nationalromantisk stil er tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og er nogenlunde bevaret i sin oprindelige form, hvilket også gælder de tilhørende perronhalvtage af træ, som Wenck tilføjede 1914-1915. Hertil er kommet en ny perron og stationstilbygning parallelt med de to gamle. Der findes flere perroner på den modsatte side af broen, der fører over banegraven.

Ved åbningen af Boulevardbanens første dobbeltspor 1. december 1917 skabtes direkte forbindelse til Københavns Hovedbanegård. Nu kunne tog ad Kystbanen fortsætte direkte til Hovedbanegården, ligesom tog ad Klampenborgbanen blev omlagt via Østerport fra den hidtidige rute fra Hellerup over Nørrebro til den gamle hovedbanegård (Københavns 2. Hovedbanegård). Det var dog først ved åbningen af det andet dobbeltspor 1. oktober 1921, at tog ad Nordbanen fra Hillerød blev omlagt gennem “røret” og standsede ved Østerbro Station.

En af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården i forhallen på Østerport station.

Wencks stationsbygning skulle have været erstattet af en ny station, da Boulevardbanen åbnede men fik lov at overleve. Til gengæld blev den ombygget i 1923 ved Wencks efterfølger, K.T. Seest, der fjernede stationens tårn til fordel for en kommandopost. Stationen skiftede navn til Østerport Station ved S-banens åbning i 1934, hvor den atter blev ombygget af Seest. Omkring 1960 var der planer om at jævne stationen med jorden og erstatte den med et højhus, men det blev ikke til noget. Mellem 1976 og 1979 blev stationsbygningen ved en restaurering i store træk ført tilbage til sit oprindelige udseende. I 1984 blev tårnet genskabt som kulmination på endnu en restaurering, og i 1992 blev stationen fredet. I mange år hang fire eksemplarer af Wencks lysekroner fra Hovedbanegården på stationen, men i 1992 blev to af dem flyttet tilbage.

I 1990-1991 fik stationen en ny nabo i form af et butikscenter i beton tegnet af KHR arkitekter, hvor der bl.a. er en Irmabutik. Det var en af de første nye bygninger i København i mange år og vakte opsigt med sin pyramide af glas. Nybygningen omfattede også en trappenedgang til en fjerntogsperron.

Remise og vandtårn ca. 1910

Østerport Station var en stor godsbanegård, der stod i forbindelse med Københavns Frihavn og Frihavnens Station og er stadig omgivet af store rangerarealer. Samtidigt med stationen tegnede Wenck en remise og et vandtårn ved Langeliniebroen. Remisen brændte i slutningen af 1960'erne, mens vandtårnet blev revet ned i det følgende tiår. Selve godsbanegården, der er tegnet af Wenck 1921, findes stadig langs Folke Bernadottes Allé.

Stationen fik stor betydning som transitstation for godstrafik mellem Skandinavien og Tyskland, da jernbanegodsruten Danlink mellem Helsingborg og Hamburg blev oprettet i 1986. Som del af Danlinks ruteføring blev godstrafikken nu ført over en ny færgeforbindelse mellem Helsingborg og Københavns Frihavn. Der blev bygget fem nye spor mellem det nye færgeleje i Frihavnen og Østerport Station, hvorfra togene blev ført videre ad Godsbaneringen. Godstrafikken over Østerport station ophørte, da færgeforbindelsen mellem København og Helsingborg ophørte og blev erstattet af Øresundsforbindelsen i 2000.

Afsporing den 2. januar 2011[redigér | rediger kildetekst]

Personvogn på tværs af spor 3 og 4
Nedlagte master i skærverne langs toget

Om aftenen den 2. januar 2011 afsporede et tomt regionaltog nord for Østerport station.[2]

Toget, som var under indkørsel mod spor 3 i sydgående retning, blev afsporet, da den første vogns bageste bogie, samt efterfølgende vogne, kørte galt i et sporskifte og kørte ind i spor 4. På en strækning under Langeliniebroen trak den første vogn køreledningsmaster ned.[kilde mangler]

Sporlayout[redigér | rediger kildetekst]

Nedgang i den nyere bygning fra 1991

Indtil ca. 2002 havde stationen fem perroner – to til S-tog og tre til fjerntog. Der var fra stationsbygningen nedgang til sporene 0 til 4 i nordøstlig retning, samt spor 12 og 13 perroner på den sydvestlige side dels med adgang fra Oslo Plads dels med gennemgang under stationsbygningen fra spor 1/2 og spor 3/4.

I forbindelse med Banedanmarks LOKO-projekt blev der anlagt et spor mere til fjerntog ved den anden eksisterende fjerntogsperron. Det medførte en omdøbning af de eksisterende spor, så man nu starter med spor 1 på den sydvestlige side og fortsætter til spor 6 på den nordøstlige side. Spor 12 og 13 forblev uændrede.

Herudover er der et enkelt arbejdsspor, der løber mellem S-togs- og fjerntogssporene mellem perronerne, men uden egen perron.

S-tog[redigér | rediger kildetekst]

Idet linje H har udgangspunkt fra Østerport benytter denne linje, som den eneste S-togs-perronen på den sydvestlige side (spor 13), mens alle andre linjer, der fortsætter enten længere mod nord eller ind mod centrum benytter den anden perron (nuværende spor 5 og 6).

Fjerntog[redigér | rediger kildetekst]

Inden 2002 blev spor 0 (nu spor 2) ikke anvendt særligt ofte – og kun til fjerntog vestfra med endestation på Østerport. Men i forbindelse med, at Banedanmark gennemførte et projekt for at få flere fjerntog gennem til Østerport fra Hovedbanegården, blev denne perron udvidet med et nyt spor på den sydøstlige side (nu spor 1).

Den anden perron (spor 3 og 4) blev således anvendt til at afvikle stort set al anden fjerntrafik, med undtagelse af spor 12, der fortsat anvendes – primært for tog mod Roskilde og Holbæk.

Nu anvendes spor 1 typisk for togene på Kystbanen mod hhv. Nivå og Helsingør, mens spor 2 primært bruges til de tog som har endestation på Østerport, og som skal rangeres videre til vendesporerne lige nord for stationen. Af samme grund anvendes spor 3 primært for tog, der udgår fra Østerport, mens spor 4 benyttes for både Kystbanen ind mod byen og for øvrige fjerntog, der udgår fra Østerport.

Busstoppesteder[redigér | rediger kildetekst]

Oslo Plads ved stationsbygningen

  • 23 mod Klampenborg st.
  • 27 afsætning

Oslo Plads ved spor 12 og 13

  • 23 mod Valby st.
  • 27 mod Indiakaj/Færgeterminal Søndre Frihavn

Metrostation[redigér | rediger kildetekst]

Perronniveau på den færdige metrostation, oktober 2019.

Østerport Station er også stop på metrocityring. Metrostationen er placeret ud mod Oslo Plads, mellem Kristianiagade og Østbanegade. Hovedtrappen ligger ud imod Kristianiagade. Der vil desuden komme en forbindelse til jernbanestationen via en underjordisk transfertunnel.

Byggeriet begyndte medio 2010 med ledningsarbejde og arkæologiske udgravninger. Selve udgravningen begyndte ultimo 2012, idet stationen forventedes at stå færdig ultimo 2016.[3] I praksis fandt indvielsen af Cityringen dog først sted 29. september 2019. 28. marts 2020 åbnede en forgrening i form af Nordhavnsmetroen til Orientkaj via Nordhavn Station.

Antal rejsende[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Østtællingen[4] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med fjerntog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1984 3.570 1993 3.541 2000 3.852 2005 3.670
1987 3.604 1995 3.214 2001 3.877 2006 3.856
1990 3.593 1996 3.163 2002 3.308 2007 4.234
1991 3.630 1997 2.531 2003 3.751 2008 3.667
1992 3.774 1998 4.177 2004 3.550

Ifølge Østtællingen[5] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende med S-tog:

År Antal År Antal År Antal År Antal
1957 10.566 1974 9.627 1991 11.482 2001 10.484
1960 10.300 1975 9.556 1992 11.872 2002 10.484
1962 10.011 1977 9.012 1993 11.565 2003 10.991
1964 10.758 1979 12.220 1995 11.269 2004 10.346
1966 10.421 1981 13.263 1996 11.600 2005 9.504
1968 10.416 1984 13.386 1997 12.202 2006 9.779
1970 10.347 1987 12.407 1998 14.327 2007 10.598
1972 10.855 1990 11.563 2000 12.236 2008 9.518

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Metroselskabet: Ny tidsplan og åbningsdato for Cityringen
  2. ^ DR Tekst-TV, 2. januar 2011
  3. ^ Østerport Arkiveret 14. januar 2010 hos Wayback Machine på m.dk
  4. ^ en jævnligt afholdt rejseundersøgelse, her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger 1992, 1996, 2001, 2004 samt Østtællingen 2008
  5. ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbøger, diverse årgange + Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 17

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  Foregående station     S-tog     Efterfølgende station  
Hverdage
mod Køge
Aften, weekend og nat
mod Farum
Myldretid
mod Køge
Hverdage
mod Holte
Hverdage
Endestation
  Foregående station     Københavns Metro     Efterfølgende station  
  Foregående station     DSB     Efterfølgende station  
Regionaltog
Helsingør - Næstved
Regionaltog
Helsingør - Roskilde
Regionaltog
Helsingør - København
mod Nivå
Kystbanen
Nivå - Sverige
Endestation InterCity
København - Esbjerg
Regionaltog
København - Nykøbing Falster
Regionaltog
København - Holbæk
Regionaltog
København - Odense
mod Odense
  Foregående station     Skånetrafiken     Efterfølgende station  
Endestation Øresundstog
København - Malmø
Fortsætter mod Göteborg, Karlskrona og Kalmar

|}