Køge Bugt-banen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Køge Bugt-banen
Køge-bugtbanen.png
Køge Bugt-banen (markeret)
Info
Type
Lokalitet Nordøstsjælland
Endestationer København H
Køge
Antal stationer 16
Antal linjer S-train service A.svg S-train service E.svg
Drift
Åbnet 1. oktober 1972
Ejer Banedanmark
Operatør(er) DSB S-tog
Rullende materiel Litra SA og SE
Teknisk
Sporlængde 39,0 km
Antal spor 2
Sporvidde 1435 mm
Strækningshastighed 100 km/t (København H – Åmarken)[1]
120 km/t (Åmarken – Køge)

Køge Bugt-banen er en betegnelse for S-banen, der går fra København til Køge. Hovedparten af strækningen løber 1-2 km fra Køge Bugt.

Banen er den yngste af de seks radiale S-banestrækninger, der udgår fra København, og den eneste af dem, der oprindeligt er bygget som S-bane. Første etape fra København H til Vallensbæk blev indviet 1. oktober 1972, anden etape fra Vallensbæk til Hundige fulgte 26. september 1976, tredje etape fra Hundige til Solrød Strand 30. september 1979 og fjerde og sidste etape fra Solrød Strand til Køge 25. september 1983. Alle fire etaper blev indviet af Dronning Margrethe 2.

Indtil 2011 var afgreningen fra det øvrige S-banenet ved København H lidt speciel. Mod Køge benyttedes således Vestbanens spor mod Høje Taastrup fra København H til den tekniske station Skelbæk beliggende mellem Dybbølsbro og Enghave. Den modsatte vej havde Køge Bugt-banen derimod sit eget spor hele vejen ind til København H, parallelt med Vestbanens. I dag er der etableret et tilsvarende selvstændigt spor i retningen mod Køge, det såkaldte 6. hovedspor.[2]

Betjening[redigér | redigér wikikode]

Banen betjenes af to linjer i den normale driftstid:

  • S-train service A.svg Farum – København H – Hundige (- Solrød Stand)
Stopper ved alle stationer. Kører hvert tiende minut i dagtimerne på hverdage og hvert tyvende minut øvrige driftstid. Hundige – Solrød Strand dog kun hvert tyvende minut mandag-fredag.
  • S-train service E.svg Hillerød – København H – Køge
Kører uden stop HolteLyngby, Lyngby – Hellerup og Ny EllebjergFriheden, Friheden – Ishøj. Kører hvert tiende minut i dagtimerne på hverdage og hvert tyvende minut øvrige driftstid.

Nat efter fredag og lørdag betjenes banen af

  • S-train service A.svg Farum – København H – Køge
Stopper ved alle stationer. Kører hver time.

Stationer[redigér | redigér wikikode]

Østerport – København H hører egentlig til Boulevardbanen, men næsten alle Køge Bugt-banens tog fortsætter ad eller kommer fra denne.

Forkortelserne er de interne stationsforkortelser, der benyttes hos blandt andre Banedanmark og DSB S-tog. Afstand i km er målt fra København H.

Navn Fork. km Linjer Åbnet S-tog Kommentarer
Østerport Station Kk 3,1 S-train service A.svg S-train service E.svg 2. august 1897 15. maj 1934 Kaldet Østerbro indtil 1934. Skift til andre S-tog og regionaltog. Skift til linje 1A
Nørreport Station Kn 1,5 S-train service A.svg S-train service E.svg 1. juli 1918 15. maj 1934 Skift til andre S-tog, regionaltog og Metro. Busterminal; Skift til linje 5A, 6A, 11A, 150S, 350S
Vesterport Station Vpt 0,5 S-train service A.svg S-train service E.svg 15. maj 1934 Skift til andre S-tog. Busterminal; Skift til linje 5A, 6A
København H Kh 0,0 S-train service A.svg S-train service E.svg 30. november 1911 15. maj 1934 Hovedbanegården; Skift til andre S-tog, regionaltog, fjerntog og internationale tog. Busterminal; Skift til linje 1A, 2A, 5A, 6A, 11A, 250S
Dybbølsbro Dbt 0,9 S-train service A.svg S-train service E.svg 1. november 1934 Også S-tog til Høje Taastrup og Frederikssund. Skift til linje 1A
Skælbæk Slb 1,3 1. oktober 1972 Teknisk station for tog retning fra Dybbølsbro, hvor banen deler til Køge Bugt-banen og Vestbanen. I modsat retning køres parallelt med Vestbanen til København H. Har sidespor til banedepot og spor til Kødbyen
Bavnehøj Ban 2,4 1. oktober 1972 Transversalstation. Stationen var oprindelig beregnet til at trinvis føre godsvogne til/fra Carlsberg Station og Kødbyen via et spor imellem S-banesporen. Sporet blev fjernet, da sporene blev omlagt ved bygning af Øresundsbanen
Sydhavn Syv 2,9 S-train service A.svg S-train service E.svg 1. oktober 1972 Skift til linje 3A
Sjælør Sjæ 3,8 S-train service A.svg S-train service E.svg 1. oktober 1972 Skift til linje 4A
Ny Ellebjerg Nel 4,4 S-train service A.svg S-train service E.svg 6. januar 2007 Skift til Ringbanen
Ellebjerg 1. oktober 1972 Lukket 6. januar 2007
Åmarken Åm 6,3 S-train service A.svg 1. oktober 1972
Friheden Frh 7,8 S-train service A.svg S-train service E.svg 1. oktober 1972 Skift til linje 200S
Avedøre Avø 9,6 S-train service A.svg 1. oktober 1972 Skift til linje 1A
Brøndby Strand Bsa 11,9 S-train service A.svg 1. oktober 1972 Skift til linje 500S
Vallensbæk Vlb 14,1 S-train service A.svg 1. oktober 1972
Ishøj Ih 16,4 S-train service A.svg S-train service E.svg 26. september 1976 Skift til linje 300S, 400S
Hundige Und 18,7 S-train service A.svg S-train service E.svg 26. september 1976 Endestation for linje A ; busterminal; Skift til linje 400S, 600S
Greve Gre 21,8 S-train service A.svg S-train service E.svg 30. september 1979 Skift til linje 600S
Karlslunde Klu 24,2 S-train service A.svg S-train service E.svg 30. september 1979
Solrød Strand Sol 29,3 S-train service A.svg S-train service E.svg 30. september 1979 Endestation for linje A mandag-fredag
Jersie Jsi 30,8 S-train service E.svg 25. september 1983
Ølsemagle Ølm 33,0 25. september 1983 Transversalstation.
Ølby Ølb 36,3 S-train service E.svg 25. september 1983 Skift til regionalbane (Lille Syd)
Køge Kj 39,0 S-train service E.svg 4. oktober 1870 25. september 1983 Skift til regionalbane (Lille Syd), Østbanen. Busterminal; Skift til linje 101A, 102A

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Mod Køge dog kun 90 km/t København H – Skelbæk
  2. "6. hovedspor i København". Banedanmark. http://www.bane.dk/visBanearbejde.asp?artikelID=7275. 
Jernbane Stub
Denne jernbaneartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.