Skagensbanen

Koordinater: 57°35′36″N 10°24′30″Ø / 57.5933°N 10.4082°Ø / 57.5933; 10.4082
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. maj 2015, 23:28 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon Geomærkning savnes)
Skagensbanen
Overblik
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Skagen/Frederikshavn
Endestationer Skagen
Frederikshavn
Antal stationer 10
Drift
Åbnet 1890
Ejer(e) Nordjyske Jernbaner
Operatør(er) Nordjyske Jernbaner
Karakter Regional
Rullende materiel Desiro
Teknisk
Strækningslængde 39,7 km
Antal spor Enkelt
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Nej
Strækningshastighed 100 km/t og 120 km/t
Linjekort
38,8 Skagen
NJ værksteder
Skagen Havnebane
38,0 Frederikshavnsvej
Højen
Sandmilen
28,0 Hulsig
24,5 Bunken
19,8 Aalbæk
15,6 Napstjert
13,0 Jerup
9,5 Rimmen
6,3 Strandby
Apholmen
Vendsysselbanen
Frederikshavn Havnebane
DSB værksteder
0,0 Frederikshavn
Frederikshavn Havnebane
Banens linjeføringer
Tog fra Nordjyske Jernbaner på Frederikshavn Station
Skagensbanen M11 med godstog mellem Skagen og Frederikshavn
En stor del af banen er lige strækninger i fladt terræn, her ved Bunken Station
Hulsig Station
Apholmen Trinbræt (nedlagt)

Skagensbanen (SB), tidligere Frederikshavn-Skagen Jernbane (FSJ), er en 39,7 km lang privatbane i Vendsyssel fra Skagen til Frederikshavn. Skagensbanen drives sammen med Hirtshalsbanen af Nordjyske Jernbaner.

Arbejdet med banens anlæg startede 26. juli 1889 og banen åbnede 24. juli 1890. Indtil 1924 var banen smalsporet (meterspor) og togene kunne kun køre med 30 km/t. I 2005 blev de nuværende Siemens Desiro togsæt sat i drift. De kører mellem Skagen og Hulsig op til 120 km/t, som er togenes maksimale hastighed.

De første stationer fra 1890 blev tegnet af Thomas Arboe. I 1916 og 1924 tegnede Ulrik Plesner nye stationsbygninger til banen.

Historie

Spor

I det 19. århundrede var det svært at komme til Skagen, da landevejen til Frederikshavn først blev bygget i 1933 og havnen i 1907. Derfor foregik al transport til Skagen via hest og vogn i strandkanten eller ad vandvejen.

Sidst i 1880'erne blev det besluttet at bygge en jernbane gennem klitterne, men pga. den svage økonomi var der kun råd til en smalsporet bane.

Da jernbanen var en stor succes, med flere turister og fisketransporter, måtte den smalsporede bane ombygges, for at kunne klare transporterne. 6. juni 1924 blev banen genåbnet efter ombygningen med den nuværende linjeføring. I 1931 var der 10-12 afgange i begge retninger om søndagen.

Sporet fra 1924 var meget slidt sidst i 1950'erne, så fra 1960 til 1973 blev sporet fornyet.

Fra august 2003 til starten af 2004 kom der igen nye skinner på strækningen. I forhold til tidligere blev disse skinner svejset sammen, for at nedbringe støjen inde i vognene. Samtidig kunne hastigheden på banen øges til 100 km/t og mellem Skagen og Hulsig op til 120 km/t.

Rullende materiel

Fra begyndelsen i 1890 har Skagensbanen benyttet damplokomotiver. Først i 1930'erne erkendte banen at brugen af damp ikke kunne betale sig. I 1935 blev et diesellokomotiv (SB M 4) indkøbt. Under 2. verdenskrig stod damplokomotiverne dog for 75 % af transporterne.

Da skinnebusser ikke passede til Skagensbanen, fordi de ikke kunne medtage fiskevogne, blev de gamle damplokomotiver renoveret efter krigen. Desuden blev der indkøbt et brugt damplokomotiv.

I 1950, 1952 og 1960 blev dieselmotorvogne indkøbt. I 1952 blev der også købt et nyt diesellokomotiv, SB M 6. Med denne brogede vognpark, var damplokomotiverne overflødige og i 1968-71 blev de udskiftet.

Sidst i 1960'erne var lokomotiverne og vognene så nedslidte, at moderne Y-tog blev indkøbt. 1. marts 1968 ankom det første Y-tog til Skagen, og i de følgende år blev i alt 4 motorvogne, 2 mellemvogne og 2 styrevogne indkøbt. Yderligere en motorvogn og to mellemvogne blev købt i 1983/84.

I 1969 blev et Frichs-diesellokomotiv ("Marcipanbrødet") købt til de store skoletog og som trækkræft til godstogene. Endnu et "Marcipanbrød" blev købt i 1991, da godstransporterne steg fra ca. 1.600 tons til 72.000 tons. Der blev også købt to Mx-lokomotiver fra DSB i hhv. 1992 og 1994.

I 1993 blev en Frichs-rangertraktor købt fra Mariager-Handest Veteranjernbane og året efter blev en nyere Köf III-rangertraktor anskaffet.

9. januar 2005 blev 4 nye Desiro-togsæt indsat på Skagensbanen, og de gamle Y-tog blev solgt.

Buskørsel

Fra 1933 begyndte Skagensbanen med buskørsel mellem Frederikshavn og Skagen, for at erstatte de togafgange med kun få passagerer.

Buskørslen mellem Skagen og Frederikshavn blev droppet i januar 2005 da de nye Desiro-tog blev indsat på strækningen.

Banen i 90'erne

I 1991 blev et nyt standsningssted i udkanten af Skagen, Frederikshavnsvej, anlagt. Dette er i dag banens næstmest benyttede efter Skagen Station. Der blev desuden bygget nye krydsningsstationer i Hulsig og Strandby og der blev opsat nye signal- og sikringsanlæg med linjeblokanlæg mellem stationerne.

Pga. den store godsmængde blev havnesporet i Skagen forlænget med 420 meter, så man kom tættere på fiskemelsfabrikken.

Den store interesse for at besøge Skagen, medførte at DSB i 1990'erne havde en fast InterCity-forbindelse mellem København og Skagen.

I 1990'erne fik Skagensbanen også nyt logo og togene blev malet blå og hvide.

Fusion med Hjørring Privatbaner

I januar 2001 overtog Nordjyllands Amt statens aktier og ansvaret for driften og infrastrukturen på Hirtshals- og Skagensbanerne. Herefter fusionerede Skagensbanen A/S, selskabet bag banen, og A/S Hjørring Privatbaner, som stod for Hirtshalsbanen, i Nordjyske Jernbaner A/S.

Efter fusionen har ejerne investeret i en stor modernisering og rationalisering af virksomheden på 260 mio. kr. i nye skinner, tekniske anlæg og tog.

Stationer

Tidligere stationer

Passagertal

  • 2004: 519.835
  • 2005: 559.530
  • 2006: 580.000

Strækninger hvor nedlagt banetracé er bevaret

Ved omlægningen til normalspor i 1924 valgte man delvis at anlægge nye banetracéer. Den 13 km lange strækning Frederikshavn-Jerup fik en østligere linjeføring, så der kunne bygges station i den opvoksende fiskerihavneby Strandby. Elling mistede dermed sin holdeplads på Skagensbanen, men fik i stedet et trinbræt på Vendsysselbanen 1929-55. Holdepladsen i Rimmen måtte flyttes lidt mod øst, hvor der blev opført en rigtig stationsbygning i stedet for det tidligere vogterhus.

I Skagen flyttede man banen mod nord for at få plads til et større stationsområde. Tidligere gik banen fra overskæringen på Frederikshavnsvej i en lige linje til krydset Kirkevej/Chr. X's Vej og videre til stationen ad sidstnævnte, som altså delvis er anlagt på det gamle banetracé.

Endelig flyttede Skagensbanens indføring i Frederikshavn med Vendsysselbanens, da Frederikshavn station i 1979 blev flyttet 300 m mod øst. De to baners oprindelige tracé kan ses på Markedsvej og Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade.

Eksterne kilder/henvisninger

Se også

57°35′36″N 10°24′30″Ø / 57.5933°N 10.4082°Ø / 57.5933; 10.4082