Spættet sæl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Spættet sæl ?
Spættet sæl.Foto: Marcel Burkhard
Spættet sæl.
Foto: Marcel Burkhard
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Carnivora (Rovdyr)
Familie: Phocidae (Ægte sæler)
Slægt: Phoca
Art: vitulina
Videnskabeligt artsnavn
Phoca vitulina
Linnaeus 1758
Spættet sæls udbredelse
Spættet sæls udbredelse
Underarter
P. vitulina vitulina (L., 1758)
P. vitulina concolor (DeKay, 1842)
P. vitulina richardsi (Gray, 1864)
P. vitulina stejnegeri (J. A. Allen, 1902)
P. vitulina mellonae (Doutt, 1942)
Sæler på stranden ved Fanø.
Foto: Carsten Strecker

Spættet sæl (Phoca vitulina) er en ægte sæl, vidt udbredt langs kysterne i de tempererede og arktiske farvande på den nordlige halvkugle. I Atlanterhavet findes den i Nordvesteuropa, Østersøen, Svalbard, Island, Grønland og langs den Nordamerikanske østkyst. I Stillehavet findes den fra Den Californiske Halvø langs Vestkysten over Canada, Alaska og Aleuterne til Kamtjatka, Korea og nordlige Japan (Hokkaido og har dermed en de sæler, der er udbredt over det største område. Det er den mest almindelige sæl i de danske farvande. Med undtagelse af Lillebælt og Det Sydfynske Øhav findes spættet sæl almindeligt forekommende i hele Danmark. De vigtigste yngle- og hvilepladser findes i Vadehavet, vestlige Limfjord, Læsø, Anholt, Hesselø, farvandet omkring Samsø, Avnø Fjord og Rødsand ved Gedser.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Spættet sæl på land

Spættede sæler er op til 1.8 m lange og kan veje op til 130 kg. Hannerne er en smule større end hunnerne, men det er ikke muligt at kønsbestemme et dyr på afstand med mindre der er tale om en hun med unge eller en meget stor han. Pelsen er som hos alle andre ægte sæler kort og har ingen betydning for evnen til at holde på varmen, hvilket et centimetertykt spæklag sørger for. Pelsen er lys grå eller brun, med store geografiske forskelle i farve og mønster, der som oftest består af mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter. Pletterne er aldrig ringformede, som hos ringsæl. Spættet sæl kan kendes fra gråsæl på sin mindre størrelse og mindre, spidsere snude og tætsiddende ovale næsebor, der næsten rører hinanden for neden (V-form), hvor gråsælen har aflange, næsten parallelle næsebor. Unge gråsæler kan være meget vanskelige at skelne fra spættede sæl på afstand. Som alle andre ægte sæler har spættet sæl ingen ydre ører. Øret ses i stedet som et hul på siden af hovedet.

Udbredelse i Europa[redigér | redigér wikikode]

Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Europa. Hovedudbredelsen er omkring Nordsøen og rundt om de Britiske øer og Irland. To meget væsentlige lokaliteter er Vadehavet og the WashEnglands østkyst. De sydligste forekomster er Atlanterhavskysten i Frankrig. Mod nord findes den helt til Svalbard og mod øst findes en lille isoleret bestand i Kalmarsund.

Systematik[redigér | redigér wikikode]

Spættet sæl er nært beslægtet med de øvrige sæler i Nordatlanten. Tre underarter af spættet sæl er anerkendt[2]

  • P. vitulina vitulina (L., 1758) Atlanterhavet
  • P. vitulina mellonae (Doutt, 1942) Ferskvand i østlige Cananda
  • P. vitulina richardsi (Gray, 1864) Stillehavet

To yderligere underarter er beskrevet, men ikke anerkendt

  • P. vitulina concolor (DeKay, 1842) Nordvestatlanten
  • P. vitulina stejnegeri (J. A. Allen, 1902) Østasien

Status og beskyttelse[redigér | redigér wikikode]

Globalt set er status god og er kategoriseret som ikke truet af IUCN. Den globale bestand skønnes at være 5-6 millioner dyr. Lokalt og regionalt er der store forskelle mellem området og lokalt kan bestandene være under pres. Det gælder f.eks. Østersøen, Hokkaido i Japan og ikke mindst Grønland hvor den efterstræbes ved fangst. Andre områder, som f.eks. Vadehavet, er bestanden i stabil vækst.

Fredninger og Reservater i DK[redigér | redigér wikikode]

Spættet sæl blev totalfredet i 1976, efter at bestanden var gået stødt tilbage siden begyndelsen af 1900-tallet på grund af intensiv jagt, bl.a. tilskyndet af udbetalinger af skydepræmier fra Staten. Sammen med totalfredningen blev et antal sælreservater oprettet for at give sælerne mulighed for at ligge uforstyrret på land. Flere af reservaterne strækker sig ud i havet. I de lukkede perioder er al færdsel forbudt i reservaterne og adgang kan kun opnås efter tilladelse fra Naturstyrelsen, der administrer reservaterne.

Område Reservat Areal (ha) Areal vand (ha) Lukket periode
Vadehavet Lammelægger (SV f. Rømø) 5 - Hele året
Koresand (S f. Mandø) 633 - Hele året
Langli Sand 380 - Hele året
Limfjorden Ejerslev Røn (NØ f. Mors) 8 23 1.4-31.8
Livø Bredning 4 49 Hele året (land) 1.3-1.9 (vand)
N. Kattegat Totten (Anholt) 7 32 Hele året
Hesselø 1 439 15.4-30.9
SV. Kattegat Bosserne (Ø. f. Samsø) 1.2 36 1.4-30.9
Møllegrund (V. f. Samsø) 8 2 Hele året
SØ. Danmark Saltholm 226 - Hele året
Rødsand (V. f. Gedser) 6 112 1.3-30.9

Spættet sæl er desuden optaget på Habitatdirektivets liste II, der pålægger EU-medlemslandene at udpege særligt beskyttede områder (habitatområder) som led i Natura 2000 netværket. Spættet sæl er således med i udpegningsgrundlaget for 22 danske habitatområder (områdenr i parentes):

(4) Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å’s udløb
(9) Strandenge på Læsø og havet syd herfor
(14) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
(15) Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal
(16) Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg
(28) Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø
(29) Dråby Vig
(30) Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk
(42) Anholt og havet nord for
(51) Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
(52) Horsens Fjord, havet øst for og Endelave
(55) Venø, Venø Sund
(78) Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde
(92) Æbelø, havet syd for og Nærå
(112) Hesselø med omliggende stenrev
(126) Saltholm og omliggende hav
(147) Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
(148) Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde
(152) Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand
(176) Havet omkring Nordre Rønner
(195) Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord
(255) Sydlige Nordsø


Sæler i fangenskab[redigér | redigér wikikode]

Spættede sæler er taknemmelige at holde i fangenskab og holdes i akvarier og zoologiske haver over hele verden. De er ikke særligt aggressive overfor hinanden og kan derfor holdes i blandede grupper med både hunner og hanner. Givet tilstrækkeligt med plads yngler de også beredvilligt i fangenskab. Mange steder trænes dyrene til at optræde i fremvisninger for publikum, på samme måde som med delfiner. Spættet sæl kan i Danmark ses bl.a. i København Zoo, Odense Zoo, Fjord&Bælt, Kerteminde, Sælariet, Esbjerg og Kattegatcenteret, Grenå.

Kilder/Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Thompson, D. & Härkönen, T. (2008). Phoca vitulina. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 29 January 2009.
  2. “Committee on Taxonomy. 2012. List of marine mammal species and subspecies. Society for Marine Mammalogy, www.marinemammalscience.org, checket 1.1.2013.”