Stern-gruppen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Avraham Stern, gruppens leder

Stern-gruppen var en jødisk organisation opkaldt efter grundlæggeren Avraham Stern. Den kaldte sig selv Lehi, hebraisk akronym for Lohamei Herut Israel (krigere for Israels frihed).

Tysk følgebrev til Sterns samarbejdstilbud med Nazisterne i 1941

Gruppen blev grundlagt af Stern i 1940 som en udbrydergruppe fra en anden organisation, Irgun. Den blev først kaldt Irgun Zvai Leumi be-Yisrael. Da Stern døde i 1942 og mange af medlemmerne blev arresterede, lå gruppen nede frem til, at den blev reformeret som Lehi under Israel Eldad, Natan Yellin-Mor og Yitzhak Shamir. Shamir skulle senere blive Israels statsminister.

Stern-gruppen anså sig selv som antiimperialistisk og betragtede det britiske styre i Palæstina som en illegal okkupation. Den koncentrerede derfor sine angreb mod britiske mål (i modsætning til andre jødiske grupper, som også angreb arabere). Stern-medlemmer, som blev arresterede af briterne, nægtede at forsvare sig og hævdede kun, at retten, som repræsenterede en okkupationsmagt, ikke havde nogen jurisdiktion over dem og var illegal. Af samme grund undlod de at søge briterne om benådning selv i tilfælde, hvor de fik dødsstraf. I to tilfælde begik Stern-medlemmer selvmord i fængslet for at forhindre, at briterne hængte dem.

Sent i 1940 blev Stern-medlemmet Naftali Lubenchik sendt til Beirut, hvor han mødte den tyske diplomat Werner Otto von Hentig og leverede et brev fra ledelsen i Stern, som tilbød, at Stern "tog aktiv del i krigen på Tysklands side" mod, at Tyskland støttede "etableringen af den historiske jødiske stat på national og totalitær basis, allieret med det tyske rige". Werner Otto von Hentig videreformidlede tilbuddet til den tyske ambassade i Ankara, men der kendes ikke noget officielt svar. Stern-gruppen forsøgte at etablere kontakt med Tyskland igen i december 1941 uden held.

Bortset fra et antal højprofilerede aktioner udførte Stern-gruppen stort set kun mindre angreb som likvidering af britiske soldater og politimænd og af og til også af jødiske kollaboratører. I 1947 sendte den brevbomber til mange britiske politikere. Den saboterede også infrastruktur som broer, jernbaner og olieraffinaderier. Den finansierede sine aktioner ved donationer fra private (ikke altid frivillige) og ved bankrøverier.

Stern-gruppen ophørte formelt at eksistere, da Israel blev oprettet, men fortsatte at operere især i Jerusalem indtil, at den blev knust efter gruppens drab på Folke Bernadotte[1].

Berømte angreb[redigér | redigér wikikode]

  • 6. november 1944 – Lehi myrder Lord Moyne, den britiske udsending i Kairo. Handlingen rystede briterne og gjorde Churchill rasende. To Lehi-medlemmer blev fangede og henrettede af briterne.
  • 9. april 1948 – Lehi og Irgun angreb Deir Yassin.
  • 17. september 1948, Lehi myrdede FNs mægler grev Folke Bernadotte og FN-observatøren André Serot. Årsagen var, at Bernadotte insisterede på, at de palæstinensiske flygtninge havde ret til at returnere til sine hjem. Drabet blev organiseret af Yehoshua Zetler og udført af en gruppe på fire mænd ledede af Meshulam Markover. Yehoshua Cohen affyrede skuddene. Lehi-lederne Nathan Yellin-Mor og Matitiahu Schmulevitz blev arresterede to måneder efter drabet. Alle mistænkte fik imidlertid amnesti af Israel i 1949.

I 1980 oprettede Israel Lehiordenen, som tildeles tidligere medlemmer af Stern-gruppen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ami Pedahzur, ‘The Israeli Response to Jewish terrorism and violence. Defending Democracy’, Manchester University Press, Manchester and New York 2002 p.77