Fjerde aliyah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fjerde aliyah henviser til den fjerde bølge af jødisk indvandring til Israel fra Europa og Asien, som kom på grund af zionistiske motiver mellem årene 1924[1] og 1928.

Indvandringen[redigér | redigér wikikode]

Siden 1924 ændrede indvandringsmåden til landet Israel sig, og selv om denne indvandringsbølge kom vældig tæt på den forrige, bliver de holdt adskilt.

En stor indvandringsbølge, som begyndte i 1924 og fortsatte i to år, gav en hurtig urban udvikling hovedsagelig i Tel Aviv, som absorberede et betragteligt antal indvandrere.

I løbet af fjerde aliyah kom omtrent 82.000 indvandrere[2] til landet Israel, hovedsagelig fra landene i Østeuropa. Halvdelen af indvandrerne kom fra Polen og resten fra Sovjetunionen, Rumænien og Litauen. I tillæg til dette var 12 % af indvandrerne fra Asien, hovedsagelig fra Yemen og Irak. Der var få indvandrere fra resten af Europa og Amerika.

Grundene til indvandringen[redigér | redigér wikikode]

Mange af de nye jødiske indvandrere, som ankom i denne periode kom på grund af stigende anti-semitisme i Europa. USA's strenge indvandringskvoter og -regler holdt jøderne ude. Denne gruppe indeholdt mange middelklassefamilier, som flyttede til voksende byer, hvor de etablerede små forretninger og letindustri.

År Antal
indvandrere
1924 13.892
1925 34.386
1926 13.855
1927 3.034
1928 2.178
1929 5.249
1930 4.944
1931 4.075
Illegale (skøn) 2.500
Ialt 84.113

kilde: "Thirty Years of Jewish Immigration to Palestine", s. 733

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.