Fjerde aliyah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fjerde aliyah henviser til den fjerde bølge avfjødisk indandring til Israel fra Europa og Asien, som kom på grund af zionistiske motiver mellem årene 1924[1] og 1928.

Indvandringen [redigér]

Siden 1924 ændrede indvandringsmåden til landet Israel sig, og selv om denne indvandringsbølge kom vældig tæt på den forrige, bliver de holdt adskilt.

En stor indvandringsbølge, som begyndte i 1924 og fortsatte i to år, gav en hurtig urban udvikling hovedsagelig i Tel Aviv, som absorberede et betragteligt antal indvandrere.

Iløbet af fjerde aliyah kom omtrent 80 000 indvandrere[2] til landet Israel, hovedsagelig fra landene i Østeuropa. Halvdelen af indvandrerne kom fra Polen og resten fra Sovjetunionen, Rumænien og Litauen. I tillæg til dette var 12 % af indvandrerne fra Asien, hovedsagelig fra Yemen og Irak. Der var få indvandrere fra resten af Europa og Amerika.

Grundene til indvandringen [redigér]

Mange af de nye jødiske indvandrerne, som ankom i denne period kom på grund af stigende anti-semitisme i Europa. USA's strenge indvandringskvoter og -regler holdt jøderne ude. Denne gruppe indeholdt mange middelklassefamilier, som flyttede til voksende byer, hvor de etablerede små forretninger og letindustri.

Referencer [redigér]

Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.