USSR mod Resten af verden

USSR (eller Rusland) mod Resten af verden er en tilbagevendende begivenhed inden for skakverdenen, hvor verdens stærkeste skaknation, som tidligere var Sovjetunionen (nu Rusland), møder spillere fra resten af verden i en prestigefyldt holdmatch. Der er hidtil blevet afholdt fire sådanne matcher: I Beograd (1970), i London (1984), i Madrid (1988) og i Moskva (2002).

Første Match: Beograd 1970[redigér | rediger kildetekst]

Det var den daværende præsident for verdensskakforbundet FIDE, den hollandske eksverdensmester Max Euwe, som fik arrangeret "Århundredets match", som den blev kaldt. Baggrunden var, at Sovjetunionen siden 2. verdenskrig havde været dominerende inden for skak ved dels at have en ubrudt række af verdensmestre fra Mikhail Botvinnik, som tog den vakante titel ved en matchturnering i 1948, til den regerende mester, Boris Spasskij, og dels ved at have været fuldstændigt dominerende inden for holdskak – bl.a. ved skakolympiaderne. Nu var der imidlertid mindst to seriøse kandidater til verdensmestertitlen fra vesten, Bobby Fischer og Bent Larsen, og begge parter ønskede en styrkeprøve, også som en generalprøve på den igangværende VM-cyklus. Matchen fandt sted i den jugoslaviske hovedstad Beograd 29. marts – 5. april 1970.

Max Euwe var holdkaptajn for Resten af verden og fik problemer fra start, idet Bent Larsen ikke ville acceptere at spille andetbræt efter Fischer, fordi han kunne henvise til en imponerende stribe resultater, mens amerikaneren havde været mindre aktiv. Bobby Fischer løste dog problemet ved at acceptere at spille andetbræt, hvilket han i øvrigt senere fortrød.^[1]

Hvert hold skulle udtage ti spillere plus to reserver, og der skulle spilles fire runder, dvs. at man fik en stribe små matcher på hvert bræt. Euwe satte sit hold først, og der blev i bl.a. de lokale aviser i Jugoslavien spekuleret i, at Sovjetunionen skulle have parret sine spillere, så de fik modstandere, de normalt havde et godt tag på. Men deres holdopstilling følger denne logik: Spasskij på bræt 1 som regerende verdensmester, Petrosian på bræt 2 som hans forgænger, Kortsjnoj på bræt 3 som finalist i kandidatturneringen, derefter følger de øverste spillere fra Sovjetmesterskabet, som gjaldt som kvalifikation til den efterfølgende interzoneturnering og endelig Botvinnik, Tal og Keres for deres tidligere meritter.

I sidste ende vandt Sovjetunionen matchen med 20½ – 19½, bl.a. efter Lajos Portisch havde foræret Viktor Kortsjnoj en remis ved trækgentagelse i en vundet stilling i første runde, hvilket medførte kritik fra holdkammeraten Bobby Fischer. Portisch bidrog dog med en positiv score på bræt 3 ved at vinde 2½ – 1½, selv om han gav yderligere to gange remis i bedre stillinger. I det hele taget havde Resten af verden overtaget på de fire øverste brætter, hvor Larsen spillede lige op med Spasskij – bl.a. ved at tilføje ham det første nederlag, siden han havde vundet verdensmesterskabet den forudgående sommer – og vandt et parti over reserven Leonid Stein. Fischer slog Petrosian, som han havde ellers traditionelt havde haft problemer imod, og tjekkoslovakken Vlastimil Hort slog Lev Polugajevskij. Til gengæld vandt Sovjetunionen på fem af de nederste seks brætter.

Eksverdensmester Mikhail Tal udtrykte efter matchen i det russiske skaktidsskrift "64" sin bekymring over, at det sovjetiske hold havde højere gennemsnitsalder, og at spillerne fra resten af verden tilsyneladende udviklede sig hurtigere end i Sovjetunionen.

Tabel Beograd 1970[redigér | rediger kildetekst]

USSR mod Resten af verden Beograd 1970
Bræt	Sovjetunionen	Resten af verden	Resultat
1	Boris Spasskij	Bent Larsen	1½ – 1½
1	Leonid Stein (reserve)	Bent Larsen	0 – 1
2	Tigran Petrosian	Bobby Fischer	1 – 3
3	Viktor Kortsjnoj	Lajos Portisch	1½ – 2½
4	Lev Polugajevskij	Vlastimil Hort	1½ – 2½
5	Efim Geller	Svetozar Gligorić	2½ – 1½
6	Vasilij Smyslov	Samuel Reshevsky	1½ – 1½
6	Vasilij Smyslov	Friðrik Ólafsson (reserve)	1 – 0
7	Mark Tajmanov	Wolfgang Uhlmann	2½ – 1½
8	Mikhail Botvinnik	Milan Matulović	2½ – 1½
9	Mikhail Tal	Miguel Najdorf	2 – 2
10	Paul Keres	Boris Ivkov	3 – 1
		Slutresultat:	20½ – 19½

Anden match: London 1984[redigér | rediger kildetekst]

14 år efter den første match forsøgte man at stable en ny match på benene i Beograd, men sponsorer sprang fra. Det gentog sig i Rom, og kun takket være en redning i sidste øjeblik kunne arrangementet finde sted i London 24. – 29. juni 1984. Bagmændene var den britiske stormester Raymond Keene, London Docklands Development Corporation, det britiske skakforbund British Chess Federation og en medsponsor, den indonesiske forretningsmand H. M. Hasan, som gav en sum penge for at være holdkaptajn for Resten af verden – selve ansvaret som holdkaptajn overlod han dog til stormesteren Lubomir Kavelek^[2].

Også denne match blev benævnt "Århundredets match", og den fulgte samme format som den forudgående. I mellemtiden var der sket ændringer i skakverdenens top, så verdens to højst rangerende spillere på dette tidspunkt, Sovjetunionens Anatolij Karpov og Garri Kasparov, spillede på de to øverste brætter, hvor de mødte hhv. svenske Ulf Andersson og hollandske Jan Timman. Kun Tal, Smyslov og Polugajevskij var tilbage på det sovjetiske hold, mens Bent Larsen var eneste genganger for Resten af verden. Portisch havde meldt afbud i protest over kun at blive tilbudt bræt 7. Til gengæld havde Viktor Kortsjnoj skiftet hold efter sin afhopning. Også Boris Spasskij havde skiftet nationalitet, men han havde ikke lyst til at møde sine gamle venner så tidligt, efter han var flyttet til Frankrig.

Der var udsigt til en lige kamp, idet ratinggennemsnittet for de to hold var omtrent identisk. Det blev afgørende, at den tidligere juniorverdensmester Alexander Beljavskij sikrede Sovjetunionen 3½ points med to sejre over amerikanske Yasser Seirewan og en sejr og en remis mod Bent Larsen. Sovjetunionen vandt 21 – 19.

Tabel London 1984[redigér | rediger kildetekst]

USSR mod Resten af verden London 1984
Bræt	Sovjetunionen	Resten af verden	Resultat
1	Anatolij Karpov	Ulf Andersson	2½ – 1½
2	Garri Kasparov	Jan Timman	2½ – 1½
3	Lev Polugajevskij	Viktor Kortsjnoj	1 – 2
3	Vladimir Tukmakov (reserve)	Viktor Kortsjnoj	½ – ½
4	Vasilij Smyslov	Ljubomir Ljubojević	½ – 1½
4	Vladimir Tukmakov (reserve)	Ljubomir Ljubojević	1½ – ½
5	Rafael Vaganjan	Zoltán Ribli	½ – 2½
6	Alexander Beljavskij	Yasser Seirewan	2 – 0
6	Alexander Beljavskij	Bent Larsen (reserve)	1½ – ½
7	Mikhail Tal	John Nunn	1½ – ½
7	Oleg Romanisjin (reserve)	John Nunn	½ – ½
7	Mikhail Tal	Murray Chandler (reserve)	½ – ½
8	Jurij Razuvajev	Robert Hübner	2 – 2
9	Artur Jusupov	Anthony Miles	1½ – 1½
9	Oleg Romanisjin (reserve)	Anthony Miles	0 – 1
10	Andrej Sokolov	Eugenio Torre	1 – 2
10	Oleg Romanisjin (reserve)	Eugenio Torre	½ – ½
		Slutresultat:	21 – 19

Tredje match: Madrid 1988[redigér | rediger kildetekst]

I forbindelse med FIDEs kongres i Madrid 1988 blev der i perioden 14. – 18. december afholdt en velgørenhedsmatch mellem Sovjetunionen og Resten af verden.

Man forlod det gamle format til fordel for en turnering over otte runder, hvor alle otte spillere møder hver af de otte spillere på modstanderholdet (også kaldet Scheveningen-systemet) – dog med mulighed for indsætning af reserver. Desuden brugte man hurtigskak for at gøre afviklingen mere publikumsvenlig.

Det var dog ikke verdens stærkeste spillere, der mødte op denne gang, bl.a. var Anatolij Karpov fraværende på Sovjetunionens hold, der blev anført af Garri Kasparov.

Sovjetunionen startede med at tabe de tre første runder stort og var bagud 8½ – 15½. Før runde syv havde de fået reduceret til 22½ – 25½, hvorefter de brugte den "jugoslaviske" gevinstrecept (gevinst med hvid og remis med sort på alle brætter) og kom foran for første gang med 28½ – 27½. Derefter kunne de med 4 – 4 i sidste runde vinde 32½ – 31½.

Individuel score Madrid 1988[redigér | rediger kildetekst]

USSR mod Resten af verden Madrid 1988
Holdopstilling Sovjetunionen	Score	Holdopstilling Resten af verden	Score
Garri Kasparov	5½/8	Viktor Kortsjnoj	5½/8
Andrej Sokolov	2½/8	Jonathan Speelman	3½/8
Alexander Beljavskij	4/8	Ljubomir Ljubojević	3½/8
Mikhail Gurevitsj	5½/8	Lajos Portisch	4½/8
Sergej Dolmatov	4½/8	Ulf Andersson	4½/8
Alexander Csernyin	5/8	Jóhann Hjartarson	3½/8
Lev Psachis	2½/8	Miguel Illescas Córdoba	3/8
Zurab Azmaiparashvili	3/8	Jesús Nogueiras	3½/8
Slutresultat:	32½		31½

Fjerde match: Moskva 2002[redigér | rediger kildetekst]

I 2002 var Sovjetunionen opløst, og i stedet gennemførte man 8. september – 11. september 2002 i Moskva en match mellem Rusland og Resten af Verden, som blev kaldt "Det ny århundredes match".

Ligesom i Madrid 1988 brugte man Scheveningen-systemet og hurtigskak, denne gang dog med ti spillere på hvert hold plus to reserver.

Der var umiddelbart lagt op til revanche for "Resten af verden", der bl.a. kunne mønstre mere end en håndfuld spillere født i det tidligere Sovjetunionen: Alexej Sjirov (Spanien), Ilja Smirin (Israel), Vassilij Ivantsjuk (Ukraine), Boris Gelfand (Israel), Ruslan Ponomariov (Ukraine) og Teimour Radjabov (Aserbajdsjan). Dog manglede især to topspillere; Michael Adams fra England og Veselin Topalov fra Bulgarien. Rusland kunne bl.a. mønstre "de fire K'er", idet Karpov og Kasparov var blevet suppleret med yderligere to verdensmestre Vladimir Kramnik og Alexander Khalifman. Alt i alt var de to hold nogenlunde lige efter gennemsnitsrating.

Selv om matchen først blev afgjort i de sidste tre runder var der allerede tidligt tegn på, at Resten af verden ville sejre. Bl.a. gik de tre første runder uden en gevinst til en af de fire K'er. Især Kasparov scorede dårligere end forventet (i alt fire points ud af ti mulige) og tabte bl.a. for første gang nogensinde et parti til verdens stærkeste kvindelige skakspiller, ungarske Judit Polgar. I sidste ende blev det til en forholdsvis sikker sejr på 52 – 48 til Resten af verden.

Individuel score Moskva 2002[redigér | rediger kildetekst]

Rusland mod Resten af verden Moskva 2002
Holdopstilling Rusland	Score	Holdopstilling Resten af verden	Score
Vladimir Kramnik	4/9	Ruslan Ponomariov	6/10
Garri Kasparov	4/10	Viswanathan Anand	5/9
Anatolij Karpov	5/9	Péter Lékó	5½/10
Alexander Khalifman	3½/9	Vassilij Ivantsjuk	6/10
Jevgenij Barejev	6/10	Boris Gelfand	6/10
Alexander Morozevitsj	6/10	Alexej Sjirov	7/10
Aleksandr Grisjtjuk	5½/10	Nigel Short	2½/8
Peter Svidler	5/9	Judit Polgar	2/7
Alexej Dreev	4½/8	Ilja Smirin	4/9
Alexander Motylev	1/6	Teimour Radjabov	5/10
Sergej Rublevskij (reserve)	3/6	Vladimir Akopian (reserve)	1/3
Vadim Zviagintsev (reserve)	½/4	Zurab Azmaiparashvili (reserve)	2/4
Slutresultat:	48		52