Bent Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bent Larsen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bent Larsen)
Bent Larsen i 1998

Jørgen Bent Larsen (født 4. marts 1935 i Tilsted nær Thisted9. september 2010 i Buenos Aires, Argentina) var en dansk skakspiller og skakstormester. Han flyttede i begyndelsen af 1970'erne til Las Palmas, men flyttede i 1982 til Argentina, hvor han boede til sin død.

Karriereforløb[redigér | redigér wikikode]

De første år[redigér | redigér wikikode]

Larsen blev student fra Aalborg Katedralskole og repræsenterede Danmark i Juniorverdensmesterskabet i skak allerede som 16 årig i Birmingham i 1951 med en 5. plads som resultat. I København i 1953 opnåede han en 8. plads. Han studerede til civilingeniør, men opnåede aldrig den afsluttende eksamen, fordi han foretrak en karriere som professionel skakspiller. Som 19-årig fik han tildelt titlen International mester og repræsenterede Danmark ved skakolympiaden i Amsterdam. [1]. Han vandt sit første Danmarksmesterskab i 1954, og generobrede denne titel i 1955, 1956, 1959, 1963 og 1964.

Larsen som ung stormester[redigér | redigér wikikode]

Bent Larsen blev Danmarks første stormester i skak. Det skete ved afslutningen af skak-olympiaden I Moskva 1956, hvor han bl.a. imponerede ved at spille remis mod verdensmesteren Mikhail Botvinnik. Han fortsatte med at imponere, da han delte 1. pladsen i den stærkt besatte turnering i Hastings 1956–57 med 6½/9 [2] Efter 2 mindre succesfulde sæsoner kom han stærkt tilbage med en delt 1. plads i Beverwijk i 1961 [3]

Udfordrer til Verdensmesterskabet[redigér | redigér wikikode]

Larsen blev hurtigt kendt for nogle gange at anvende usædvanlige åbninger. Han var en af de meget få moderne stormestre som lejlighedsvis anvendte Birds åbning (1. f4), og åbningstrækket 1. b3 kaldes nogle gange Nimzo-Larsen-angrebet til ære for ham (og Aaron Nimzowitsch). Hans udsædvanlige åbningsrepetoire blev bl.a. anvendt i Interzoneturneringen i Amsterdam 1964, hvor han delte 1. – 4. pladsen med de etablerede sovjetiske stjernespillere Boris Spassky, Mikhail Tal og Vasilij Smyslov. [4] Hermed var han kvalificeret til kandidatturneringen. Han deltog i kandidatturneringen om VM i skak ved fire lejligheder: 1965, 1968, 1971 og 1977. I kandidatdysten i 1965 tabte han i semifinalen til Mikhail Tal, en tidligere verdensmester. I 1968 tabte han i semifinalen til Boris Spasskij og i 1971 tabte han semifinalen 6-0 til Bobby Fischer, der endte med at vinde verdensmesterskabet. I 1970 delte han 2. Pladsen i interzoneturneringen på Mallorca med 15/23. Bobby Fischer, der var på toppen af sin karriere, vandt turneringen. Efter turneringen var Bent Larsen placeret som nr. 3 på ELO-ranglisten, den højeste placering, han opnåede i karierren.[5] Larsen fulgte sine tidligere topplaceringer i interzoneturneringen [6] med en sejr i 1976 i Biel i Schweiz).

De senere år[redigér | redigér wikikode]

I 1988 tabte Bent Larsen et parti til Deep Thought i Software Toolworks Championship, og blev dermed den højst rangerede FIDE-spiller (2560) og den første stormester, som blev slået af en computer i en turnering. Larsen spillede højt op i alderen stadig lejlighedsvis turneringer. I 1999 sluttede han som nummer syv ud af ti ved de danske mesterskaber og blev nummer fire i 2002 Najdorf Memorial knock-out i Buenos Aires. Hans Elo-score i FIDE's liste fra .april 2009 var 2415, dvs. stadig på niveau med en god international mester.

Repræsentant for Danmark[redigér | redigér wikikode]

Bent Larsen repræsenterede 6 gange Danmark ved skakoplympiaderne, altid ved første bræt. Hans samlede score ved disse optrædener var 75/109 , en imponerende score på 68.8%.

Hyldest[redigér | redigér wikikode]

I forbindelse med Bent Larsens 75. års fødselsdag den 4. marts 2010 udgav Dansk Skak Union et hyldestskrift, hvor mange detaljer om Bent Larsens liv og karriere er beskrevet[7]. Da nyheden om hans død blev kendt, udtalte formanden for Dansk Skak Union bl.a.:

"Bent Larsen var i særklasse og et forbillede for en hel generation af skakmestre over hele verden. Mens han var på toppen vandt han turneringer foran verdenseliten, inklusive syv verdensmestre, og han var sin tids eneste vestlige udfordrer mod den sovjetiske skak-dominans."

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 11th Chess Olympiad, Amsterdam
  2. Samme score som Svetozar Gligorić.
  3. Han scorede 7½/9 ligesom Borislav Ivkov.
  4. Med scoren 17/23.
  5. Elo ratings 1970–1997
  6. 1964 i Amsterdam, og 1967 Sousse i Tunesien
  7. Ekstranummer af Skakbladet, februar 2010

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]