Platons akademi
Begrebet akademi herstammer fra antikken.
Platon grundlagde omkring 385 f.Kr. et gymnasium med navn Akademiet (Akademia) i eb have opkaldt efter heroen Akademos, uden for Athen. Det var mest en militær uddannelsesinstitution, hvor de unge mænd fik fysisk træning, men også lærte at diskutere, fordi det var vigtigt at kunne tale for sig i en retssag eller når man skulle argumentere for eller imod ved en afstemning i folkeforsamlingen. Efterhånden uddøde de politiske emner fordi de gradvis blev uaktuelle; tilbage stod de evigtgyldige videnskabelige spørgsmål. Derfor regnes Akademiet for at være den første videnskabelige forskningsinstitution. Blandt Akademiets mest berømte elever er Aristoteles.
Akademiet blev lukket i 529 e.Kr. med begrundelsen, at det var hedensk, og dermed var naturvidenskaben i Europa hjemløs indtil slutningen af det 12. århundrede, hvor der blev opbygget et velfungerende universitet i Paris.
Over indgangen til i akademiet stod der skrevet: "Dørtrinet til visdomens tempel er erkendelsen af din egen uvidenhed".[Kilde mangler]
Akademi. Lidt nordvest. for Athen, ved floden Kefissos, lå i oldtiden en større have, der havde fået navn efter den attiske heros Akademos. Hovedgaden Kerameikos’ fortsættelse førte derud, Kimon havde ladet pladsen smukt beplante, og rundt om i anlægget var der anbragt altre og billedhuggerarbejder. Her lærte Platon, og efter dette Sted fik hans skole navnet Akademeia eller Akademia. Man taler om det ældre, det mellemste og det yngre akademi. Det første, der bestod af Platon’s egelige disciple, blomstrede i den sidste halvdel af 4. århundre. og begyndelsen af 3. århundre f. Kr.; det andet stiftedes af Arkesilaos fra Aiolien og bestod til lidt efter år 250 f. Kr.; det tredie samledes om Karneades fra Kyrene (215—130). Foredragene holdtes bestandig på det gamle Sted. Hertil kommer endnu et fjerde og et femte akademi, begge i 1. århundre f. Kr.; de to sidstes ledere, Philon fra Larissa og Antiochos fra Askalon, forlagde deres lærestole til Rom.
Allerede i »det ældre akademi« ligger den dobbeltbetydning gemt, som Ordet senere får, nemlig på den ene side en højere undervisningsanstalt, især i et bestemt fag, og på den anden side et samfund af videnskabsmænd (eller litterater eller kunstnere). Et akademi i sidstnævnte betydning bestod siden omtrent 300 f. Kr. i Alexandria. Det var det berømte Museion, grundlagt af Ptolemaios I, Lagos’ Søn, i Forbindelse med det ikke mindre berømte Bibliotek. I det alexandrinske Museion fik videnskabsdyrkere deres underhold på statens bekostning. Den, der imidlertid har bidraget væsentligst i oldtiden til ordet akademi’s anvendelse i dets nyere, dobbelte betydning, er Cicero. Sin landejendom i Campanien kaldte han Akademia, på landstedet Tusculanum havde han også et akademi, og et af hans Skrifter bærer navnet Academicae Quaestiones.
 |
Stub Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
