VM i ishockey 2016 (kvinder)
VM i ishockey for kvinder 2016 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | International Ice Hockey Federation |
Mesterskab nr. | 19 |
Værtsland(e) |
Canada Danmark Italien Slovenien Spanien Bulgarien |
Værtsby(er) |
Kamloops, Aalborg, Asiago, Bled, Jaca og Sofia |
Antal deltagere | 36 hold |
Resultat | |
Førsteplads | USA (7. titel) |
Andenplads | Canada |
Tredjeplads | Rusland |
Verdensmesterskabet i ishockey for kvinder 2016 var det 19. VM i ishockey for kvinder og mesterskabet, som blev arrangeret af International Ice Hockey Federation, blev afviklet i seks niveauopdelte turneringer.
Det egentlige verdensmesterskab (tidligere kaldt "A-VM") blev spillet i Kamloops, British Columbia, Canada i perioden 28. marts - 4. april 2016 med deltagelse af otte hold. Mesterskabet blev vundet af USA, som dermed vandt VM-titlen for kvinder for tredje gang i træk og syvende gang i alt. I finalen besejrede amerikanerne Canada med 1−0, efter at Alex Carpenter havde afgjort kampen efter 12 minutter og 30 sekunders forlænget spilletid. Det var 17. gang i træk, at finalen var en opgør mellem de to nordamerikanske rivaler. Bronzemedaljerne gik til Rusland, som i bronzekampen besejrede Finland 1−0 efter straffeslagskonkurrence.
De lavere rangerende VM-turneringer blev spillet på forskellige terminer i løbet af foråret 2016:
Niveau | Hold | Værtsby | Periode |
---|---|---|---|
1. division, gruppe A | 6 | Aalborg | 25. - 31. marts 2016 |
1. division, gruppe B | 6 | Asiago | 4. - 10. april 2016 |
2. division, gruppe A | 6 | Bled | 2. - 8. april 2016 |
2. division, gruppe B | 6 | Jaca | 29. februar - 6. marts 2016 |
Kval. til 2. division, gruppe B | 4 | Sofia | 7. - 10. december 2015 |
Topdivisionen[redigér | rediger kildetekst]
VM 2016 Topdivisionen | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | IIHF |
Mesterskab nr. | 19 |
Dato(er) | 28. marts - 4. april 2016 |
Værtsland(e) | Canada |
Værtsby(er) | Kamloops |
Antal deltagere | 8 hold |
Resultat | |
Førsteplads | USA (7. titel) |
Andenplads | Canada |
Tredjeplads | Rusland |
Statistik | |
Antal kampe | 21 |
Antal mål | 107 (5,1 pr. kamp) |
Antal tilskuere | 41.109 (1.958 pr. kamp) |
Bedste spiller | Hilary Knight |
Topscorer |
Hilary Knight[1] 9 point (7 mål, 2 assists) |
Topdivisionen (tidligere kaldt "A-VM") blev spillet i Kamloops, British Columbia, Canada i perioden 28. marts - 4. april 2016 med deltagelse af otte hold.[2] Turneringens deltagere var de syv bedst placerede hold ved VM i 2015 samt vinderen af 1. division gruppe A ved VM 2015, Tjekkiet.
Arenaer[redigér | rediger kildetekst]
Kampene blev afviklet i to arenaer i Kamloops:
- Sandman Centre (6.400 tilskuerpladser)
- McArthur Island Sports and Event Centre (800 tilskuerpladser)
Indledende runde[redigér | rediger kildetekst]
De otte hold spillede først en indledende runde i to grupper med fire hold. I gruppe A spillede de fire højst rangerede hold, og fra denne gruppe gik de to bedst placerede hold, USA og Canada, direkte videre til semifinalerne, mens de to andre hold, Finland og Rusland, gik videre til kvartfinalerne. I gruppe B spillede holdene rangeret som nr. 5-8 om de to sidste pladser i kvartfinalerne, der gik til Sverige og Tjekkiet. Holdene, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B, Schweiz og Japan, gik videre til nedrykningskampene.
Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]
Alle kampene i gruppe A blev spillet i Sandman Centre.
|
|
Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]
Alle kampene i gruppe B spilledes i McArthur Island Sports and Event Centre.
|
|
Nedrykningsrunde[redigér | rediger kildetekst]
De to hold, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B, Schweiz og Japan, spillede bedst af tre kampe om at undgå nedrykning til 1. division gruppe A, og kampene bliver spillet i McArthur Island Sports and Event Centre. Schweiz vandt de to første kampe, og sikrede sig dermed endnu en sæson i den bedste division.
|
Finalekampe[redigér | rediger kildetekst]
Finalekampene havde deltagelse af de fire hold fra gruppe A og de to bedste hold fra gruppe B. Holdene fra gruppe B og nr. 3 og 4 fra gruppe A begyndte slutspillet i kvartfinalerne, mens nr. 1 og 2 fra gruppe A først indtrådte i semifinalerne. Alle kampene i slutspillet blev spillet i Sandman Centre, bortset fra kampen om 5.- og 6.-pladsen, som spilledes i McArthur Island Sports and Event Centre.
|
|
Medaljevindere[redigér | rediger kildetekst]
Hædersbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Turneringens mest værdifulde spiller, valgt af turneringsledelsen.[4]
Kategori | Prismodtager |
---|---|
MVP | Hilary Knight |
Bedste spiller på hver position, valgt af turneringsledelsen.
Kategori | Prismodtager |
---|---|
Bedste målmand | Emerance Maschmeyer |
Bedste back | Jenni Hiirikoski |
Bedste forward | Hilary Knight |
All star-hold, valgt af medierne.
Kategori | Spillere |
---|---|
Målmand | Meeri Raisanen |
Backs | Monique Lamoureux |
Jenni Hiirikoski | |
Forwards | Hilary Knight |
Rebecca Johnston | |
Christine Hüni |
1. division[redigér | rediger kildetekst]
1. division bestod af to grupper, der hver især var hhv. andet og tredje niveau i VM-hierarkiet.
Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]
1. division gruppe A er næsthøjeste niveau i VM-hierarkiet. De seks deltagende hold spiller en enkeltturnering alle-mod-alle om én oprykningsplads til Topdivisionen ved VM i 2017 og om at undgå en nedrykningsplads til 1. division gruppe B ved VM i 2017, og turneringen bliver spillet i Gigantium Isarena i Aalborg, Danmark i perioden 25. - 31. marts 2016.
Turneringen blev vundet af Tyskland, som dermed rykkede op i den bedste division igen efter blot én sæson i 1. division gruppe A.[5] Og tilsvarende rykkede Slovakiet ned fra gruppen igen i sæsonen efter holdet var rykket op.
|
|
Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]
1. division gruppe B var tredje niveau i VM-hierarkiet. De seks deltagende hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om én oprykningsplads til 1. division gruppe A ved VM i 2017 og om at undgå en nedrykningsplads til 2. division gruppe A ved VM i 2017.
Turneringen blev spillet i PalaOdegar i Asiago, Italien i perioden 4. - 10. april 2016, og den blev vundet af Ungarn, som dermed sikrede sig oprykning, mens Holland i en jævnbyrdig kamp om at undgå sjettepladsen trak det korteste strå.
|
|
2. division[redigér | rediger kildetekst]
2. division består af to grupper, der hver især er fjerde og femte niveau i VM-hierarkiet.
Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]
2. division gruppe A var fjerde niveau i VM-hierarkiet. De seks deltagende hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om én oprykningsplads til 1. division gruppe B ved VM i 2017. Turneringen blev spillet i Ledena Dvorana i Bled, Slovenien i perioden 2. - 8. april 2016.
Både Polen, Storbritannien og Sydkorea endte med 12 point, og i de indbyrdes opgør havde alle tre hold opnået 3 point og en målforskel på ±0, så førstepladsen i turneringen blev afgjort på grundlag af antallet af scorede mål i de indbyrdes opgør, hvor Polen havde scoret 3 mål (1 mod Storbritannien og 2 mod Sydkorea), mens de to andre hold "kun" havde scoret 2 mål. Dermed sikrede Polen sig oprykning til 1. division gruppe B for første gang nogensinde.[7]
|
|
Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]
2. division gruppe B var femte niveau i VM-hierarkiet, og turneringen blev spillet i Pabellon de Hiero i Jaca, Spanien i perioden 29. februar - 6. marts 2016. De seks deltagende hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om én oprykningsplads til 2. division gruppe A ved VM i 2017.
Turneringen blev vundet af Australien, som dermed sikrede sig oprykning til 2. division gruppe A i 2017 to sæsoner efter at holdet var rykket ned fra den division. Tyrkiet endte på sjettepladsen og rykkede derfor ned igen til kval. til 2. div. i 2017 efter blot én sæson i 2. division gruppe B.
|
|
Kvalifikation til 2. division gruppe B[redigér | rediger kildetekst]
Kvalifikationen til 2. division gruppe B var sjette niveau i VM-hierarkiet, og de fire deltagende hold spillede en enkeltturnering alle-mod-alle om én oprykningsplads til 2. division gruppe B ved VM i 2017. Rumænien vendte tilbage til VM-turneringerne efter at have holdt pause siden 2011.
Turneringen blev spillet i arenaen Zimen Dvorets na Sporta i Sofia, Bulgarien i perioden 7. - 10. december 2015, og den blev vundet af Rumænien, som dermed sikrede sig oprykning til 2. division gruppe B ved VM i 2017.
|
|
Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- International Ice Hockey Federation (engelsk)
- 2016 Ice Hockey Women's World Championship (engelsk) (fransk)
- 2016 IIHF ICE HOCKEY WOMEN'S WORLD CHAMPIONSHIP Div. I Group A (engelsk)
- 2016 IIHF ICE HOCKEY WOMEN'S WORLD CHAMPIONSHIP Div. I Group B (engelsk)
- 2016 IIHF ICE HOCKEY WOMEN'S WORLD CHAMPIONSHIP Div. II Group A (engelsk)
- 2016 IIHF ICE HOCKEY WOMEN'S WORLD CHAMPIONSHIP Div. II Group B (engelsk)
- 2016 IIHF ICE HOCKEY WOMEN'S WORLD CHAMPIONSHIP Div. II Gr. B Qual. (engelsk)
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ IIHF - Statistics - Players (engelsk)
- ^ IIHF - 2016 IIHF Ice Hockey World Women's Championship - Kamloops is host (17. september 2015) (engelsk)
- ^ a b c d GMT-7.
- ^ IIHF - MVP goes to Knight (4. april 2016) (engelsk)
- ^ IIHF - Germans back in 2017 (29. marts 2016) (engelsk)
- ^ a b c d e GMT+2
- ^ [IIHF - Better than ever (9. april 2016)] (engelsk)