Venstrekørsel og højrekørsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Venstrekørsel)
Gå til: navigation, søg
Kort der angiver højre- og venstrekørsel i alle verdens lande, med venstrekørsel markeret med blå og højrekørsel med rød.

Venstrekørsel er når man efter påbud kører i venstre side af vejen. Langt mere udbredt er dog højrekørsel, som gælder i det meste af Europa og i Danmark. Man forbinder ofte venstrekørsel med Storbritannien, hvor reglen har været gældende længe før bilens indførelse. Venstrekørsel er således udbredt i de tidligere britiske kolonier, herunder Australien, New Zealand og Malta. Også Sverige samt Island havde venstrekørsel frem til henholdsvis 1967 og 1968. Samoa (tidl. Vestsamoa) gik fra højre- til venstrekørsel i september 2009 for at lette importen af brugte biler fra New Zealand og Australien.

Biler produceret til lande med venstrekørsel er tilpasset denne regel. Væsentligst sidder rattet i højre side, hvilket tillader bedre overblik i trafikken. Køretøjer med rattet i venstre side er dog tilladt, ligesom højrestyrede biler er tilladt i Danmark. Regelforskellene mellem landene volder visse vanskeligheder og situationen er næppe ideel ud fra et trafiksikkerhedssynspunkt, men de menneskelige og økonomiske omkostninger ved at foretage ændringer i store og biltætte lande som Storbritannien ville næppe stå mål med fordelene.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ifølge historikeren Kristian Hvidt berører landenes forskellige kørselspreferencer på hvilken type transport der var mest udbredt i perioden hvor man fastslog kørselsretningen ved lov. Var kørsel med hestevogn det mest udbredte, blev højrekørsel den foretrukne, idet kusken i gamle dage som oftest sad til venstre i vognen, og når man mødte en modkørende var det derfor mest praktisk at holde til højre, således at man bedre kunne holde øje med afstanden mellem de to vogne på datidens snævre veje. Var færdsel til fods eller til hest mest udbredt, antog landene venstrekørsel, idet man på øde strækninger ved mødet med fremmede holdt til venstre, således at sværdarmen, dvs højre hånd, var tættest på den passerende i fald det viste sig at være en landevejsrøver.

Hestevognskørsel var mest udbredt i lande hvor afstandene mellem bebyggelser var kortere, f.eks. Frankrig, Tyskland og Danmark, mens lande med lange øde strækninger havde mest ridende og gående trafik, f.eks. Sverige og England. Det var derfor geografien som spillede en hovedrolle i valget af kørselsretning. Selv om traditionen for kørselsretning således sandsynligvis blev fastlagt i Middelalderen, blev de først fastlagte ved lov langt senere. I Danmark ved en forordning fra 1685 der fastlagde kørselsretningen for bøndervogne i Københavns gader til at være fra højre side af vejen, og i Sverige blev venstrekørsel fastlagt ved forordning i 1734.[1]

Lande og kolonier som har vedtaget venstrekørsel[redigér | redigér wikikode]

  1. Anguilla
  2. Antigua og Barbuda
  3. Australien
  4. Bahamas
  5. Bangladesh
  6. Barbados
  7. Bermuda
  8. Bhutan
  9. Botswana
  10. Britiske Jomfruøer
  11. Brunei
  12. Cayman Islands
  13. Cocosøerne
  14. Cook-øerne
  15. Cypern
  16. Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
  17. Dominikanske Republik
  18. Falklandsøerne
  19. Fiji
  20. Grenada
  21. Guernsey
  22. Guyana
  23. Hongkong
  24. Indien
  25. Indonesien
  26. Irland
  27. Isle of Man
  28. Jamaica
  29. Japan
  30. Jersey
  31. Juleøen
  32. Kenya
  33. Kiribati
  34. Lesotho
  35. Macau
  36. Malawi
  37. Malaysia
  38. Maldiverne
  39. Malta
  40. Mauritius
  41. Montserrat
  42. Mozambique
  43. Namibia
  44. Nauru
  45. Nepal
  46. New Zealand
  47. Niue
  48. Norfolk Island
  49. Pakistan
  50. Papua Ny Guinea
  51. Pitcairn
  52. Sankt Helena
  53. Saint Kitts og Nevis
  54. Saint Lucia
  55. Saint Vincent og Grenadinerne
  56. Samoa
  57. Seychellerne
  58. Singapore
  59. Salomon-øerne
  60. Samoa
  61. Sydafrika
  62. Sri Lanka
  63. Surinam
  64. Swaziland
  65. Tanzania
  66. Thailand
  67. Tokelau
  68. Tonga
  69. Trinidad og Tobago
  70. Turks og Caicos-øerne
  71. Tuvalu
  72. Uganda
  73. U.S. Virgin Islands
  74. Zambia
  75. Zimbabwe
  76. Østtimor

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. "Færdselsregulering", s. 22-23 i: Skalk, nr. 6, 1991.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]