Britiske Jomfruøer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Britiske Jomfruøer
British Virgin Islands
Nationalvåben
Motto"Vigilate" (Latin)
"Vær agtpågivende"
Nationalmelodi"God Save the Queen"
Hovedstad
(og største by)
Road Town
18°25′N, 64°37′W
Officielle sprog Engelsk
Etnicitet 83,36% vestafrikanere
7,28% britere og portugisere
5,38% Multiracial
3,14% østindiere
0,84% andre
Demonym Virgin Islander
Regeringsform Britisk oversøisk territorium
 -  Statsoverhoved (Monark) Elizabeth II
 -  Guvernør David Pearey
 -  Viceguvernør Vivian Inez Archibald
 -  Premierminister Ralph T. O'Neal
Britisk oversøisk territorium
 -  Separate 1960 
 -  Autonomt territorium 1967 
Areal
 -  Total 153 km2 (nr. 216)
 -  Vand (%) 1,6
Indbyggertal
 -  Folketælling 2005 22.016 
 -  Tæthed 260/km2 (nr. 68)
Valuta Amerikanske dollar (USD)
Tidszone Q (UTC-4)
 -  Sommer (DST) bruges ikke (UTC-4)
Kører i venstre side af vejen
Internetdomæne .vg
Telefonkode +1-284

Britiske Jomfruøer er et oversøisk territorium under Forenede Kongerige. Det består af mere end 50 øer beliggende i det Caribiske Hav øst for Puerto Rico.

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første beboere på øerne var arawakker, der kom fra det sydamerikanske kontinent omkring år 100 f.Kr.. Dette folkeslag beboede øerne, indtil de i det 15. århundrede blev fordrevet af caribere, der kom fra de Små Antiller.

Ruinerne af St Phillip's Church Tortola, en af de vigtigste historiske ruiner i området.

I 1493 fandt Christoffer Columbus øerne på sin anden rejse til Amerika, og han gav øgruppen navnet "Jomfruøerne" efter Skt. Ursula, der ifølge legenderne skulle være fulgt af 11.000 jomfruer. Spanierne tog hurtigt øerne i besiddelse for at udvinde kobber.

Hollænderne etablerede sig i 1648, men øgruppen blev overtaget af Storbritannien i 1672. Englænderne indførte sukkerrør til området, hvilket snart skulle blive en central afgrøde, især da slavehandlen bragte slaver fra Afrika til øerne.

I de følgende par århundreder var der småbataljer om øerne mellem flere europæiske magter, herunder også Danmark, der endte med at få herredømmet over De dansk-vestindiske øer.

Britiske Jomfruøer har mest haft strategisk betydning for Storbritannien, der havde interesse i at være til stede i området, men plantagerne har også været en god forretning for kolonisterne. I mange år blev de ledet fra nogle af de andre kolonier i området, men øgruppen fik selvstændig kolonistatus i 1960 og blev et autonomt territorium i 1967. Omtrent på samme tid begyndte udviklingen væk fra landbrug mod henholdsvis turisme og bankvirksomhed, hvilket har gjort territoriet til et af de mest velstående i Caribien.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ud af de Britiske Jomfruøers mere end 50 øer er kun 15 beboet. De største øer er Tortola med hovedstaden Road Town, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke. Det samlede areal er på 153 km².

På øgruppen bor knap 22.000 mennesker (2003). Heraf er cirka 83% afro-caribiske efterkommere af slaverne fra sukkerplantagerne. Derudover er der en gruppe af kaukasere (englændere, amerikanere, portugisere mm.).

Ud over de fire vigtigste øer Tortola, Virgin Gorda, Anegada og Jost Van Dyke, af andre øer kan der nævnes:

  • Prickly Pear
  • Eustatia
  • Saba Rock
  • Frenchman's Cay
  • Nanny Cay
  • Scrub Island
  • Sandy Cay
  • Green Cay
  • Sandy Spit
  • Little Jost Van Dyke
  • Great & Little Tobago
  • The Dogs

Klima[redigér | redigér wikikode]

De Britiske Jomfruøer nyder et tropisk klima, med moderate passatvinde. Temperaturerne varierer meget lidt i løbet af året. I hovedstaden Road Town er, typisk dagligt maksima omkring 32 °C (89,6 °F) om sommeren og 29 °C (84,2 °F) om vinteren. Typiske daglige minima er omkring 24 °C (75,2 °F) om sommeren og 21 °C (69,8 °F) om vinteren. Nedbøren er i gennemsnit cirka 1.150 mm (45,3 tommer) pr år, højere i bjergene og lavere på kysten. Nedbøren kan være ganske variable, men de vådeste måneder i gennemsnit er september til november og den tørreste måned i gennemsnit er februar og marts. Orkaner rammer lejlighedsvis øerne i orkanen sæsonen fra juni til november.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Britiske Jomfruøers øverste leder er den britiske dronning, der via den britiske regering udpeger en guvernør. I 1971 fik øgruppen en forfatning, der blandt andet omfatter frie valg til den lovgivende forsamling bestående af 13 medlemmer samt valg af regeringslederen.

De vigtigste partier er National Democratic Party (NDP) og Virgin Islands Party (VIP). Den nuværende regeringsleder er Orlando Smith fra NDP, valgt i 2003, mens den siddende guvernør er David Pearey, der blev udpeget i 2006.

Kort over De Britiske Jomfruøer

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

De Britiske Jomfruøer driver flere offentlige skoler såvel som private skoler. Der er også et Community College, H. Lavity Stoutt Community College, der er placeret på den østlige ende af Tortola. Dette college var opkaldt efter ærede Lavity Stoutt (Chief Minister).[1]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Der er 113 km af veje. Den vigtigste lufthavn (Terrance B. Lettsome International Airport, også kendt som Beef Island Airport) ligger på Beef Island, der ligger ud for det østlige spids af Tortola og er tilgængeligt via Queen Elizabeth II Bridge. Virgin Gorda og Anegada have deres egen mindre lufthavne. Den vigtigste havn er i Road Town. Der er også færger, der opererer inden for Britiske Jomfruøer og til de tilgrænsende Amerikanske Jomfruøer. Som i Storbritannien, kører bilerne i de Britiske Jomfruøer i venstre side af vejen. Vejene er ofte ganske stejle og snoede, og hjulspor kan være et problem, når det regner.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Det officielle sprog i både de amerikanske og britiske Jomfruøer er engelsk. Men britiske Jomfruøer kreolsk er den mest talte dialekt i en uformel, daglig brug og på grund af indvandring fra andre caribiske øer er brug af spansk og i mindre grad fransk og Fransk kreolsk steget i de seneste årtier.[2] Dansk har aldrig været et talesprog blandt befolkningen af de vigtigste øer på grund af de fleste af plantage og slave ejere var af hollandsk eller engelsk afstamning.[3]

Religion[redigér | redigér wikikode]

Kristendommen er den førende religion med en stor gruppe af romersk-katolsk, sammen med forskellige protestantiske trosretninger. Ligesom mange andre caribiske øer, er der en væsentlig rastafari tilstedeværelse. Et lille antal af muslimer, hinduer, buddhister og andre østlige religioner findes også på øerne.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Den traditionelle musik på de Britiske Jomfruøer kaldes fungi efter den lokale majsmels ret med samme navn, ofte lavet med okra. Den særlige lyd af fungi skyldes en enestående lokal fusion mellem afrikanske og europæiske musik. Den fungerer som et medium for lokal historie og folklore og er derfor en yndet kulturel udtryksform, som er en del af læseplanen i de Britiske Jomfruøer skoler. Fungi bands, også kaldet "scratch bands", bruger instrumenter lige fra kalabas, vaskebræt, bongos og ukulele, af mere traditionelle vestlige instrumenter som keyboard, banjo, guitar, bas, triangel og saxofon. Ud over at være en form for festlig dansemusik, indeholder fungi ofte humoristiske sociale kommentarer, samt de Britiske Jomfruøers oral historie.[4] Den populære sanger Iyaz er fra De Britiske Jomfruøer

Køkkenet[redigér | redigér wikikode]

Traditionel mad har en tendens til at være krydret og varm. En stor del af fødevarerne, er indfør som følge af den ringe jordkvalitet, kun få landbrug, og en smag for udenlandske fødevarer. Restauranterne henvender ofte sig til turister, og server en kombination af nordamerikanske retter med tropiske drejninger samt lokale retter. Et eksempel herpå er tilsætning af mango og caribiske krydderier til laks, en ikke-tropiske fisk.

Af lokale frugter, bruges der på de Britiske Jomfruøer kan nævnes: sure æbler som Granny Smith, mango, papaja, Annona, genip (Mamoncillo), Sødrue, Tamarind (indisk Dadel) (laves til en sød gryderet eller rullet i søde boller) og Stikkelsbær (Hovedsageligt kogt sammen med sukker til en sød snack).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. British Virgin Islands Schools, BVI Government website
  2. Virgin Islands Tourist board homepage-Virgin Islands Language
  3. An introduction to pidgins and creoles – John A. Holm
  4. Penn, Dexter J.A. Music of the British Virgin Islands: Fungi. Retrieved 13 January 2008.

Eksterne referencer[redigér | redigér wikikode]