Falklandsøerne

Falklandsøerne Falkland Islands  (Engelsk) Islas Malvinas  (Spansk)
Nationalvåben
Motto: "Desire the right"
Nationalmelodi: God Save the Queen
Hovedstad (og største by)		Stanley 51°42′S, 57°51′W
Officielle sprog		Engelsk
Demonym		61,3% falklandændere 29% britere 2,6% spaniere 0,6% japanere 6,5% chilenere og andre
Regeringsform		Britisk oversøisk territorium
-	Regent	Droning Elizabeth II
-	Guvernør	Nigel Haywood
-	Chief Executive	Keith Padgett
Britisk oversøisk territorium
-	Liberation Day (engelsk: Befrielsdag)	14. juni 1982
Areal
-	Total	12,173 km2 (nr. 162)
-	Vand (%)	ubetydeligt
Indbyggertal
-	Juli 2008 anslået	3.140 (nr. 217)
-	Tæthed	0,26/km2 (nr. 240)
BNP (KKP)		2005 anslået
-	Total	75 mio. USD (nr. 223)
-	Pr. indbygger	25.000 USD
Valuta		Pund1 (FKP)
Tidszone		(UTC-4)
-	Sommer (DST)	(UTC-3)
Kører i		venstre side af vejen
Internetdomæne		.fk
Telefonkode		+500
1	Er bundet til den britiske pund (GBP).

Falklandsøerne (på dansk også kaldet Malvinerne efter øernes argentinske navn) er en øgruppe i den sydlige del af Atlanterhavet. Øgruppen består af to hovedøer, East Falkland og West Falkland samt en række mindre øer. Øerne administreres stort set som et selvstyrende oversøisk territorium i Det Forenede Kongerige (Storbritannien). Administrationen har hovedsæde i byen Stanley (tidligere Port Stanley) på øen East Falkland. Argentina betragter øgruppen som en del af den argentinske provins Tierra del Fuego og gør krav på øerne og betegner dem ved deres spanske navn Islas Malvinas.

Argentina invaderede øerne i 1982, hvilket udløste Falklandskrigen, hvorunder Storbritannien generobrede øerne som støtte for øernes ret til selvbestemmelse, som er anerkendt og garanteret af den britiske regering gennem Falklandsøernes grundlov.

Falklandsøerne har også tidligere i historien spillet en væsentlig rolle. Specielt under 1. verdenskrig var den flådebase, som englænderne etablerede her, af afgørende betydning for udfaldet af den falklandskrig, der udspilledes på dette tidspunkt, og også under 2. verdenskrig var basen af stor betydning.

Historie og status

East Falkland

Øerne var ubeboede, da de første europæere gik i land. Hvorvidt de tidligere har været beboet, er genstand for diskussion. Den mest almindelige antagelse er, at den første opdagelsesrejsende, der nåede øgruppen, var en nederlandsk søfarer, Sebald de Weert, i 1600. Spanske og engelske historikere har dog hævdet, at andre fra deres lande tidligere havde opdaget øerne.^{[Kilde mangler]}

I 1764 tog den franske søfarer Louis Antoine de Bougainville øerne i besiddelse for Frankrig. Den spanske regering protesterede, og Frankrig måtte overdrage øgruppen til Spanien i 1766. England gjorde i denne forbindelse ingen indsigelse mod denne overdragelse, men havde året før oprettet et fort på den lille ø Saunders i øgruppens nordvestlige hjørne, kaldet Port Egmont. Eksistensen og beliggenheden blev holdt hemmelig, men da spanierne opdagede kolonien få år senere, blev de engelske besættere tvunget bort med magt. England protesterede mod denne handling, som man opfattede som ærekrænkende for den engelske konge. For at undgå en krig i Europa så Spanien sig tvunget til at give England ret til at genbesætte Port Egmont, samtidig med at Spanien forbeholdt sig suverænitet over hele øgruppen. England trak sin garnison tilbage fra Port Egmont 3 år senere, i 1774.

Derefter havde Spanien en koloni og en guvernør på øerne indtil 1811, hvor man måtte forlade Puerto Soledad - som hovedstaden hed dengang - blandt andet pga. Napoleonskrigene i Europa og de spanske koloniers uafhængighedserklæringer. I 1820 tog Argentina øerne i besiddelse under overholdelse af alle de formaliteter, den dengang gældende folkeret krævede. Dette meddeltes de engelske, franske og amerikanske fiskekuttere, der befandt sig på stedet.. Betydningen af denne "proklamation er bestridt af England, der gør opmærksom på, at "proklamationen" skete af en sørøver, David Jewitt, og dermed som sådan var uden reel retlig betydning også efter dagældende folkeret.

Få år senere blev en argentinsk koloni etableret ved Puerto Soledad. Kolonien blomstrede og talte i 1832-33 ca. 125-150 indbyggere. De første engelske protester mod den argentinske koloni kom i 1829, efter at Argentina havde udnævnt en guvernør. England bemærker, at Louis Vernet ingen titel fik og i øvrigt foretrak britisk styre.

I januar 1833 tvang det engelske krigsskib "Clio" den argentinske kommandant og medlemmerne af den argentinske koloni væk under trusel om magtanvendelse, og øerne blev officielt taget i besiddelse af Storbritannien. England bemærker at alene den argentinske militære garnison blev tvunget væk og ingen af de 22 civile blev truet. England bemærker endvidere at der blev reageret prompte på en mindre end 3 måneder gammel militær okkupation.

Siden da har Argentina protesteret mod dette påståede overgreb i fredstid - første gang allerede i januar 1833 og siden yderligere 8-9 gange i løbet af 1800-tallet. Denne konflikt er forblevet uløst, selvom de stater, der allerede havde udvekslet ambassadører og indgået en handelsaftale, generelt har stået på venskabelig fod.

I 1837 oprettedes koloniforvaltningen. I 1843 blev Port Stanley grundlagt og erklæret som øernes hovedstad i 1845.

I 1859 anerkendte Spanien Argentinas uafhængighed, men kom ikke med en udtalelse om Falklandsøerne.

I den følgende tid udbyggede englænderne Stanley til et flådestøttepunkt, og øerne blev befolket af engelske fåreavlere.

Under 1. verdenskrig kom 5 tyske krigsskibe den 8. december 1914 i kamp med 9 britiske krigsskibe ved Falklandsøerne, og alle de tyske krigsskibe blev sænket, hvorved 2.000 tyske sømænd mistede livet. Briterne mistede kun 10 sømænd og ingen krigsskibe.

I 2. verdenskrig blev besættelsen af øerne forstærket på grund af frygt for en japansk invasion. Marinestøttepunktet Stanley var under hele krigen en vigtig strategisk bastion for Storbritannien i Sydatlanten.

Efter 2. verdenskrig forsøgte FN flere gange at mægle i Falkland-konflikten. Argentina og Storbritannien opfordredes bl.a. i FN-resolution 2065 fra 1965 til at løse konflikten fredeligt.

I 1966 skete en privat argentinsk invasion af lufthavnen ved Stanley. I 1971 enedes begge stater om bl.a. at samarbejde om fælles benyttelse af sygehuse og skoler på Falklandsøerne og fastlandet. Videre samtaler fortsatte i tiden mellem 1980 og 1982.

Argentina invaderede øerne i 1982, hvilket udløste Falklandskrigen, hvorunder Storbritannien generobrede dem.

Efter krigen blev der stationeret stærke land- og luftstyrker, som stadig befinder sig på øerne.

Først i 1990 genoptog Argentina og Storbritannien igen de diplomatiske forbindelser. Argentina kræver også i dag sin ret til at besidde øerne. Befolkningen er pro-britisk, men konflikten er stadig ikke løst.

Geografi

Øerne er beliggende 343 km fra øen Isla de los Estados i Argentina (og 463 km fra det argentinske fastland); 489 km fra Chile; 1.078 km vest for Shag Rocks (South Georgia og South Sandwich Islands) og 928 km nord for Britisk Antarktis (hvilket overlapper med Argentinas og Chiles krav på Antarktis i den region).

Bibliografi

• L.L. Ivanov et al. The Future of the Falkland Islands and Its People. Sofia: Manfred Wörner Foundation, 2003. 96 pp. ISBN 954-91503-1-3 (Capítulo principal en español)
• Andrej Engelhardt: Falklandsøerne (Malvinas), Den uløste konflikt i Sydatlanten, 2006 ISBN 87-89964-32-2
• Graham Pascoe and Peter Pepper. Getting it right: The real history of the Falklands/Malvinas. May 2008. (Versión en español)
• D.W. Greig, Sovereignty and the Falkland Islands Crisis. Austrialian Year Book of International Law. Vol. 8 (1983). pp. 20-70. ISSN: 0084-7658

Noter

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons

Stub Denne artikel om sydamerikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.