Volvo S60

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Volvo S60
Produktion
Producent Volvo Cars
Koncern Ford Motor Company (2000−2009)
Geely (2010−)
Model S60
Produktionsår 2000
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 4-dørs sedan
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Kronologi
Forgænger Volvo S70
Denne artikel omhandler en bilmodel. For andre betydninger af ordet S60, se S60.

Volvo S60 er en stor mellemklassebil fra den svenske bilfabrikant Volvo Cars, som har været på markedet siden 2000.


Første generation (P24, 2000−2009)

Volvo S60 I
Volvo S60 (2000−2004)
Produktion
Produktionsår 20002009
Karrosseri og platform
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
(2001)[1]
Beslægtede Volvo V70
Volvo XC70
Volvo S80
Volvo XC90
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−2,5 liter (103−221 kW)
Diesel:
2,4 liter (90−136 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2715 mm
Længde 4576 mm
Bredde 1804 mm
Højde 1428 mm
Egenvægt 1521−1565 kg

Volvo S60, som kun findes som firedørs sedan, blev introduceret i november 2000[2] og afløste dermed S70. Ligesom den i foråret 2000 introducerede stationcar V70, XC70, S80 og XC90 var bilen bygget på P2-platformen.

Modellerne S60 og V70 havde (frem til modelskiftet af V70 i sommeren 2007) samme frontparti og samme interiør. I modsætning til den i efteråret 1998 introducerede S80 var karrosseriet på S60 coupélignende og sportsligere designet, og henvendte sig til en yngre køberkreds.

Motorprogrammet bestod udelukkende af femcylindrede rækkemotorer som benzin med og uden turbolader samt som diesel. Derudover fandtes der en BiFuel-model, som kunne køres på såvel naturgas som benzin. Motoreffekten gik fra 96 kW (130 hk) i 2,4D til 221 kW (300 hk) i R. Visse versioner fandtes også med firehjulstræk.

Facelift

I april 2004 gennemførtes et facelift, som udelukkende medførte detailændringer.

Udenpå fik modellen det forlængede frontparti fra S60 R og de nye udstyrsvarianter Kinetic, Momentum og Summum med mere lak eller krom alt efter version. Til kabinen kom der nye lædervarianter (Souvereign Hide) samt muligheden for at individualisere bilen yderligere med Volvo Inscription Program.

På motorsiden fik den femcylindrede T5-model 7 kW (10 hk) mere, så den nu ydede 191 kW (260 hk). I sommeren 2005 blev dieselmotorerne modificeret, så de fik større drejningsmoment og blev forsynet med partikelfilter. Også effekten ændrede sig, så D5 fik sin effekt øget til 136 kW (185 hk) mod før 120 kW (163 hk), mens 2,4D blev neddroslet fra 96 kW (130 hk) til 93 kW (126 hk).

I januar 2009 indstilledes produktionen af S60. Efterfølgeren med samme modelbetegnelse blev introduceret på Geneve Motor Show i marts 2010, og kom ud til forhandlerne i september.[3]

S60 R

S60 fandtes fra foråret 2003 også i en særligt sportslig udgave, kaldet R. R'et står for "refined" (forfinet, modificeret). Denne version var udstyret med en let modificeret frontparti med en fladere kølergrill samt fra standardmodellen afvigende tågeforlygter, i krom monterede bixenonforlygter samt femegede fælge med R-emblem.

S60 R's interiør omfattede kongeblå instrumenter, et delvist med ægte læder overtrukket instrumentbræt med specielle læder- og farvevarianter samt sportsrat.

Forsynet med Brembo-bremser, den aktive FourC-undervogn og Haldex-firehjulstræk ydede den benyttede 2,5-liters femcylindrede rækkemotor ved hjælp af turbolader, to intercoolere og variabel ventilstyring 221 kW (300 hk) og havde et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm[4].

I midten af 2007 indstilledes produktionen af S60 R.

Sikkerhed

Modellen blev i 2001 kollisionstestet af Euro NCAP med et resultat på fire stjerner ud af fem mulige.[1] Desuden bedømmes modellen af det svenske forsikringsselskab Folksam som værende mindst 40 procent mere sikker end middelbilen.[5]

Motorer

Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Årgange
Benzinmotorer
2.0T 1984 132 (180) / 5300 240 / 2600 − 5000 B5204T5 8,8 225 9/2001 − 1/2009
2.4 2435 103 (140) / 4500 220 / 3300 B5244S2 10,2 210 7/2000 − 1/2009
2.4 2435 125 (170) / 6000 225 / 4500 B5244S 8,7 225 7/2000 − 1/2009
2.4T 2435 147 (200) / 6000 285 / 1800 B5244T3 7,6 230 7/2000 − 3/2003
2.5T 2521 154 (210) / 5000 320 / 1500 − 4500 B5254T2 7,0 235 4/2003 − 1/2009
T5 2319 184 (250) / 5200 330 / 2400 − 5200 B5234T3 6,8 250 11/2000 − 3/2004
T5 2401 191 (260) / 5500 350 / 2100 − 5000 B5244T5 6,5 250 4/2004 − 1/2009
R 2521 220 (300) / 5500 400 / 1950 − 5250 B5254T4/5 5,7 250 3/2003 − 6/2007
Dieselmotorer
2.4D 2401 96 (130) / 4000 280 / 1750 − 2250 D5244T2 11,6 200 12/2001 − 8/2005
2.4D 2401 93 (126)[I 1] / 4000 300 / 1750 − 2250 D5244T7 11,9 200 9/2005 − 1/2009
2.4D 2401 120 (163) / 4000 340 / 1750 − 2750 D5244T5 9,5 210 9/2005 − 1/2009
D5 2401 120 (163) / 4000 340 / 1750 − 2750 D5244T 9,5 210 7/2001 − 8/2005
D5 2401 136 (185) / 4000 400 / 2000 − 2750 D5244T4 8,2 230 9/2005 − 1/2009
  1. ^ For Frankrig 90 kW (122 hk)
  • Alle motorer har fem cylindre og 20 ventiler.

Anden generation (Y20, 2010−)

Volvo S60 II
Volvo S60 R-Design (2010−)
Produktion
Produktionsår 2010
Produktionssted Gent, Belgien Belgien
Karrosseri og platform
Beslægtede Ford Mondeo
Land Rover Freelander
Volvo V60
Volvo XC60
Volvo V70
Volvo XC70
Volvo S80
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,6−3,0 liter (110−224 kW)
Diesel:
1,6−2,4 liter (84−158 kW)
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2776 mm
Længde 4628 mm
Bredde 1865 mm
Højde 1484 mm
Egenvægt 1545−1813 kg

I foråret 2010 introduceredes den anden modelgeneration af Volvo S60, som siden sommeren samme år er blevet bygget i den belgiske by Gent.

Den i Volvo XC60 introducerede sikkerhedspakke City Safety (med bl.a. automatisk nødbremsefunktion) findes også til S60. I forbindelse med det aktive hastigheds- og afstandsreguleringssystem kan det også genkende fodgængere.[6]

På basis af S60 med samme motorprogram og udstyrsmuligheder har stationcarudgaven Volvo V60 været på markedet siden efteråret 2010.

I marts 2011 havde Volvo S60 D5 Summum den bedste varmeydelse af alle de testede dieselbiler i en varmetest foretaget af det tyske ADAC.[7]

Udstyrsvarianter

S60 II findes i fem forskellige udstyrsvarianter:

Facelift

I midten af 2013 gennemgik S60 et facelift, hvor forlygterne blev modificeret og nu er én enhed. Kromranden rundt om kølergrillen, som nu havde fire i stedet for tre lameller, bortfaldt.

Samtidig blev frontskørternes design ændret, så der nu er en klar optisk adskillelse mellem det nederste midterste og yderste luftindtag.

Sikkerhed

Modellen bedømmes af det svenske forsikringsselskab Folksam som værende mindst 40 procent mere sikker end middelbilen.[5]

Motorer

Model Cylindre Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Motorkode 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Årgange
Benzinmotorer
T3 4 1595 110 (150) / 5700 240 / 1600 − 4000 B4164T3 9,5 210 11/2010 −
T4 4 1595 132 (180) / 5700 240 / 1600 − 5000 B4164T 8,3 225 11/2010 −
2.0T 4 1999 149 (203) / 6000 300 / 1750 − 4000 B4204T6 7,7 235 4/2010 − 5/2011
T5 4 1999 176 (240) / 5500 320 / 1800 − 5000 B4204T7 7,3 230 11/2010 −
T6 AWD 6 2953 224 (304) / 5400 440 / 2100 − 4200 B6304T4 6,1 250 4/2010 −
Dieselmotorer
DRIVe/D2[II 1] 4 1560 84 (114) / 3600 270 / 1750 − 2500 D4162T 10,9 195 2/2011 −
D3 5 1984 100 (136) / 3500 350 / 1500 − 2250 10,2 205 5/2012 −
D3/D4[II 2] 5 1984 120 (163) / 3000 400 / 1400 − 2750 D5204T2 9,2 220 3/2010 −
D5 5 2400 151 (205) / 4000 420 / 1500 − 3250 D5244T10 7,8 235 3/2010 − 5/2011
D5 5 2400 158 (215) / 4000 420 / 1500 − 3250 7,4 235 5/2011 −
D5 AWD 5 2400 158 (215) / 4000 440 / 1500 − 3000 7,6 225 5/2011 −
  1. ^ Frem til april 2012 solgt som DRIVe
  2. ^ Frem til april 2012 solgt som D3

Kilder

  1. ^ a b "Volvo S60" (engelsk). Euro NCAP. 2001. Hentet 27. maj 2014.
  2. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  3. ^ volvocars.com (på tysk)
  4. ^ "Volvo S60 R - Vaters Liebstes - Auto & Mobil" (tysk). sueddeutsche.de. Hentet 2010-06-27.
  5. ^ a b Hur säker är bilen? 2013 (hentet 27. maj 2014, på svensk)
  6. ^ Baumann, Uli (15. marts 2010). "Volvo S60: Der Volvo-Dynamiker kommt zu Genf 2010" (tysk). auto motor und sport. Hentet 27. maj 2014.  (Webside ikke længere tilgængelig)
  7. ^ ADAC-varmetest 2011 (hentet 16. marts 2011, på tysk)

Eksterne henvisninger