Ahmed Akkari

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ahmed Akkari (født 1978 i Libanon), er en dansk politisk aktivist, som blandt andet blev kendt i forbindelse med krisen omkring Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Akkari og hans familie kom til Danmark i 1985, efter at familiens hjem i hjembyen Tripoli i det nordlige Libanon blev bombarderet. De bosatte sig i Hurup i Thy, men vendte efter eget valg tilbage til Libanon i 1991. Året efter ønskede familien imidlertid at vende tilbage til Danmark, hvilket dog ikke umiddelbart var muligt. Først efter at Ahmed Akkari havde været i medierne, fik familien humanitær asyl.[1] Akkari erindrede hjemmet som nærmest antireligiøs der ikke var interesseret i at Akkari skulle komme i kontakt med de traditionelle indvandrermiljøer, men at han i stedet skulle lære dansk så hurtigt som muligt og gå til fodbold.[2]

Ahmed Akkari er uddannet lærer fra Århus Seminarium. Han var indtil 2000 ansat på Lykkeskolen i Aarhus.[3]

Under Muhammedkrisen blev han talsmand for gruppen af danske imamer og muslimske organisationer, der ønskede at protestere imod publiceringen af tegningerne i Jyllands-Posten. Krisen gav anledning til stor debat om Akkaris person.

I august 2008 flyttede han til Narsaq, Grønland, hvor han underviste på folkeskolen Narsap Atuarfia i Sydgrønland [4] i engelsk og dansk. Hans flytning og virke gav i øvrigt anledning til en del debat i Grønland.[5] Han flyttede i efteråret 2010 fra Grønland og til Libanon, men rejste en del rundt, før han i sommeren 2013 vendte tilbage til Danmark.

I august 2013 stod Akkari offentligt frem og gav sin del af historien om, hvad der skete under Muhammedkrisen, og han tog kraftigt afstand fra sine handlinger dengang. Han hævdede nu at være fortaler for ytringsfrihed og demokrati og gav en offentlig undskyldning til Naser Khader, Kurt Westergaard og Anders Fogh Rasmussen. Hans udmeldinger følte til trusler imod hans sikkerhed, og han måtte gå under jorden i en periode, indtil han i sommeren 2014 igen flyttede til Grønland.

Akkari er libanesisk gift, og har to sønner og en datter.[2][6] Han blev dansk statsborger i 2005, men hans kone og børn er i Libanon da de ikke har kunnet blive familiesammenført på grund af tilknytningskravet.[3] I 2013 udtalte han at en skilsmisse var "undervejs".[2] Han blev i 2013 skilt fra hustruen, som stadig bor i Tripoli med parrets tre børn.

Samfundsdebat og kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgKvalitetssikring
Dette afsnit bør bringes til at stemme med Wikipedias standard if. Wikipedia:QA

Akkari har gentagne gange markeret sig i den offentlige danske debat og ikke sjældent skabt kontroverser, særligt i forbindelse med Muhammedkrisen.

Akkari optrådte første gang i de danske medier i Aalborg Stiftstidende. Avisens artikler betød at familien fik humanitær asyl.[3] Han optrådte igen i 1994 som 14-årig i radiomontagen På flugt i Danmarks Radio. Her blev han fremstillet som en provinsteenager der ville spille fodbold og hvis familie havde rejst tilbage til Libanon da han var 11 år, og hvor de fik deres danske opholdstilladelse inddraget.[7]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark. Fortalt til Martin Kjær Jensen. BT/Berlingske Media Forlag/People's Press, 2014. ISBN 9788771378030 (2. udgave 2016, ISBN 9788771800180).
  • Mod til at tvivle - en fortælling om eksil, humanisme og hvilken forskel et bibliotek kan gøre. Fortalt til Lars Hvidberg. Gyldendal, 2018. ISBN 9788702211375

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Mikkel Fyhn Christensen (2006-03-24). "Medieimamen". Dagbladet Information. 
  2. ^ a b c Martin Kjær Jensen, Martin Kjær Jensen (29. juli 2013). Akkari: 'Jeg var ung og naiv'. BT. 
  3. ^ a b c "Akkari i medieblækspruttens arme". Illustreret Bunker, nr. 3 2006. 2006-04. 
  4. ^ Jon Bøge Gehlert (2008-03-03). "Akkari er færdig som imam". Kristeligt Dagblad. 
  5. ^ Kim Pauli (2008-11-14). "Akkari ude med riven på Grønland". Jyllandsposten. 
  6. ^ "Ligestilling er umuligt". B.T.. 
  7. ^ Marie Ravn Nielsen og Sarah Sander Dalgas. Ahmed Akkari rørt over at høre sig selv som 14-årig. DR. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]