Arbejdsmarkedets Feriefond

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution, som er oprettet ved lov nr. 268 af 22. maj 1974.

Fondets formål er at anvende sine midler til ferieformål for lønmodtagere særligt familier med børn og særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere, i form af aktivitets- og oplevelsesmuligheder samt yde støtte i form af lån eller tilskud til erhvervelse af arealer, opførelse, ombygning og indretninger af bygninger til ferieformål etc.

Vilkårene for støtte ydes efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Feriefond, der i de enkelte tilfælde træffer afgørelse om vilkårene.

Fondets midler består af renter og andet afkast af kapitalen, renteafkast fra FerieKonto samt den kapital fonden rådede over den 1. juli 1974.

I 1987 kritiserede Rigsrevisionen fonden for i løbet af ét år at have bevilget det LO-ejede Dansk Folkeferie 547 mio kr, mens der kun blev givet 15 mio. kr til andre formål.

Fra midten af 1990 og frem til 2012 gav fonden en lang række langsigtede lån ud til turistattraktioner og museer i Danmark.[1][2]

Tilbagekrævning af lån[redigér | redigér wikikode]

Den 1. april 2017 blev det meldt ud, at fonden krævede over 900 mio. kr. tilbage fra museer, som fonden havde støttet. Årsagen til dette var, at et større forlig i Folketinget i 2014 havde besluttet overføre 280 millioner kroner af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til staten.[3] Det omfattede over 30 museer, hvor disse inkluderede:[1][2][4][5]

De fleste museer opfattede disse lån som en donation. Ifølge Anders Bloksgaard, der er direktør for Limfjordmuseet, så var pengene givet som lån, der var "en gentlemanaftale om, at hvis man fuldførte projekterne og holdt dem kørende i 25 år, ville lånet enten blive eftergivet eller forlænget med yderligere 25 år".[1] Kim Clausen, direktør for Ringkøbing-Skjern Museum, udtalte at "Som vestjyder blev vi ganske vist lidt lorne, da vi fik at vide, at pengene kun kunne gives som lån. Men det blev sagt meget tydeligt, at lånet ville blive forlænget efter de 25 år. Det var mere proforma for at sikre, at bygningerne ikke blev brug til noget andet."[2] Dan Pode Poulsen fra M/S Museet for Søfart sagde om lånet til museet fra 2008 at "Feriefonden har igennem hele forløbet optrådt på linje med de andre donatorer." Feriefondens navn er desuden mejslet i beton sammen med museets øvrige donatorer.[6]

Nils M. Jensen, der er formand for foreningen Danske Museer, udtalte at "hvis alle skal betale lånene tilbage, vil der helt sikkert være nogle institutioner, der må lukke".[1] Direktøren for Middelaldercentret, Peter Vemming, udtalte at "Nu har vi pludselig fået en mail om, at fonden vil have pengene tilbage. Det første lån udløber allerede om tre år, men vi har ikke en jordisk chance for at rejse pengene".[5] Direktøren for Vikignecenter Fyrkat meddelte, at "...det peger i retning af at lukke centret."[7] Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) udtalte, at han var interesseret i at finde en løsning på problemet,[1][3][8] og at de ikke måtte lukke.[9]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning og kilde[redigér | redigér wikikode]