Arsenal F.C.
| Arsenal F.C. | ||||
|---|---|---|---|---|
 | ||||
| Klubdetaljer | ||||
| Fulde navn | Arsenal Football Club | |||
| Kaldenavn(e) | The Gunners | |||
| Grundlagt | 16. februar 1886 som Dial Square FC | |||
| Hjemmebane |
Emirates Stadium Holloway, London, | |||
| Kapacitet | 60.355 tilskuere | |||
| Formand | Chips Keswick | |||
| Manager | Arsène Wenger | |||
| Assistent manager | Steve Bould | |||
| Liga | Premier League | |||
| Liga 2014-2015 | Premier League, 3. plads | |||
| Andet | ||||
| Websted | www.arsenal.com | |||
| ||||
|
| ||||
.png){kind=small}
.png){kind=small}
.png){kind=small}
Arsenal F.C. er en engelsk Premier League-fodboldklub. Som regel kaldes klubben bare Arsenal eller The Gunners (fordi klubben blev startet af arbejdere på en våbenfabrik, og deres logo er som følge heraf en kanon).
Arsenal blev grundlagt i 1886 som Dial Square, kort efter skiftede klubben navn til Royal Arsenal, og i 1891 skiftede klubben igen navn til Woolwich Arsenal. Den sidste navneskift kom i 1914 hvor klubben fik sit nuværende navn Arsenal F.C.. Klubben er i dag hjemhørende i det nordlige London. Indtil 2006 havde Arsenal hjemmebane på Highbury, som med kun 38.500 siddepladser ikke stod mål med klubbens ambitioner. Da det ikke var muligt at udbygge det gamle Highbury yderligere, valgte klubben derfor at bygge et nyt stadion (Ashburton Grove/Emirates Stadium) i Islington – også i det nordlige London – med plads til 60.355 tilskuere.[1]
Arsenal er den eneste Londonklub, der har sin egen undergrundsstation.
Arsenals træner er Arsène Wenger (Frankrig).
Arsenal er desuden det hold som har været flest sæsoner i Premier-League nogensinde.
Deres jubelår må siges at være 2002 hvor de både vandt Premier League og FA Cup (også kendt som "The Double"). Et helt specielt øjeblik indefor sport, og det første sådanne tilfælde i Premier Leagues historie, skete i 2003-04 sæsonen da de vandt ligaen uden at tabe en eneste kamp. Derfor blev holdet kendt som "The Invincibles". Et andet succesår for klubben var 2005-06 hvor de kom i Champions League-finalen, mod Barcelona som dog blev tabt 2-1.
Historie
Arsenal blev stiftet som Dial Square i 1886 af arbejdere fra våbenfabrikken Royal Arsenal i Woolwich, men blev kort efter omdøbt til Royal Arsenal. I 1891 blev navnet ændret igen, denne gang til Woolwich, da klubben gik over til at være professionel. Klubben indgik i 1883 i Football League, og startede i Second Division. I 1904 rykkede den op til First Division. På grund af klubbens geografiske placering, betød lave tilskuertal at klubben gik fallit i 1910.
I 1913 vendte klubben tilbage til Second Division, og flyttede fra Woolwich over Themsen til det nye stadion Arsenal Stadium i Highbury, nord for London. Den opgav derfor navnet Woolwich. Arsenal sluttede som nummer fem i 1919, men blev valgt til at igen at indtræde i First Division på bekostning af lokalrivalerne fra Tottenham Hotspur, hvilket kun gjorde rivaliseringen mere intens.
I 1925 ansatte Arsenal Herbert Chapman som træner. Chapman havde vundet ligaen med Huddersfield Town F.C. i 1923-24 og igen i 1924-25. Hans revolutionerende taktik og træning sammen med anskaffelsen af stjernespillere som Alex James og Cliff Bastin lagde grunden til klubbens dominans i engelsk fodbold i 1930'erne. Mellem 1930 og 1938 vandt Arsenal fem mesterskaber og FA Cuppen to gange. Chapman døde d. 6. januar 1934, uden at opleve sin klubs succes. Chapman var efter sigende ansvarlig for at undergrundsstationen Gillespie Road blev omdøbt til Arsenal i 1932. Arsenal er stadigvæk den eneste fodboldklub i England, der har givet navn til en undergrundsstation. George Allison efterfulgte Chapman. Arsenal var det første hold nogensinde der spillede en kamp på live tv, Tirsdag d. 16 September på Highbury var dagen Arsenal skulle spille træningskamp, 1-holdet mod reserverne.
Efter suspensionen af engelsk fodbold under anden verdenskrig, vandt Arsenal ligaen i 1947-48 og igen i 1952, under ledelse af Tom Whittaker. Desuden vandt de FA Cuppen i 1949-50. 1950'erne og 1960'erne fulgte en periode uden den store succes.
Arsenals anden succesrige periode begyndte, da man ansatte Bertie Mee som træner i 1966. Efter at have tabt to ligacupfinaler, vandt de FA Cuppen og Inter-Cities Fairs Cuppen i 1969-70, efterfulgt af klubbens første "double" i 1970-71 (vinder i både ligaen og Fa Cuppen). Denne succes blev ikke fulgt op, og Arsenal endte som to i ligaen i 1972-73, tabte tre FA Cup-finaler (1971-72, 1977-78 og 1979-80) og tabte pokalvindernes Europa Cup-finale i 1979-80 på straffespark. Deres eneste succes i denne periode var, da de slog Manchester United i 1978-79 i FA Cup-finalen.
I 1986 blev den tidligere Arsenal-spillere George Graham udnævnt til manager, hvilket begyndte klubbens tredje succesfulde periode. I Grahams første sæson som manager, 1986-87, vandt Arsenal liga cuppen. Dette blev efterfulgt af ligatitlen i 1988-89, efter et mål i sidste minut i sæsonens sidste kamp. Arsenal var bagud 1-0, hvilket betød at Liverpool ville vinde mesterskabet, men i sidste minut scorede Michael Thomas og Arsenal vandt ligaen på målforskel. I 1990-91 vandt Arsenal ligaen igen i en sæson hvor de kun tabte en ligakamp. Arsenal vandt både ligacupen og FA-cupen i 1992-93 og sin anden europæiske triumf i pokalvindernes turnering i 1993-94. George Grahams blev fyret i 1995 hvorefter Bruce Rioch overtog styringen. Han forlod klubben efter en enkelt sæson.
Arsene Wenger blev manager i 1996.
Stadium
Hvor klubben var placeret i det sydøstlige London, spillede Arsenal på Manor Ground i Plumstead, bortset fra en tre-årig periode mellem 1890-1893, hvor de spillede på det nærliggende Invicta Ground. Manor Ground var oprindeligt bare en mark, indtil klubben installerede stande og terrasser til deres først Liga-kamp i september 1893. De spillede deres hjemme kampe på Manor Ground de næste 20 år(undtagen 1894-1895 sæsonerne) indtil de flyttede til det nordlige London i 1913.[2][3]
Efter Klubben flyttede til London, spillede de på Highbury, som var klubbens hjemmebane fra september 1913 til maj 2006. Det oprindelige stadion blev designet af den berømte fodbold arkitekt Archibald Leitch. Stadionet havde mange fællestræk for mange fodboldbaner i England på dette tidspunkt, med en enkelt overdækket stå-tribune og tre åbne terrasser på siderne.[4] Hele stadionet blev renoveret i 1930erne: Der blev bygget nye tribuner på Vest og Øst siden, som blev taget i brug i 1932 og 1936. Der blev desuden tilføjet et tag til North Bank terrassen, som blev bombet under Anden Verdenskrig og ikke genopbygget før 1954.[4]
Der kunne være 60.000 tilskuere på Highbury, da der kunne være flest. Indtil 1990 kunne der være 57,000. Efter Taylor rapporten, blev arsenal pålagt at ændre stadionet til udelukkende at bestå af siddepladser. Det reducerede kapaciteten til 38,419 tilskuer fra 1993-1994 sæsonen. Det var nødvendigt, at reducerer tilskuer tallet yderligere i forbindelse med Champions League-kampe for at kunne tilføje flere reklamebanner. På grunde af dette spillede Arsenal sine hjemmekampe i Champions League på Wembley stadium, som havde plads til 70.000 tilskuer.
En udvidelse af Highbury var forbundet med en del restriktive krav, eftersom at den østlige tribune, var underlagt fredningsbestemmelser i henhold til, at den var kategoriseret på niveau Grade II på listen over fredede bygninger i UK. De andre tre tribuner var alle placeret tæt på beboelsesejendomme. Dette begrænsede klubben i at kunne opnå den maksimale kapitalisering i forbindelse med kampdage i 1990erne og det første årti i det nye årtusinde, hvilket udgjorde en risiko for, at Arsenal ikke ville kunne opretholde det samme økonomiske niveau, som deres konkurrenter. I 2000 fremlagde Arsenal et nyt stadionprojekt til 60,355 tilskuer ved Ashburton Grove, som senere er blevet omdøbt til Emirates Stadium, som ligger 500 meter fra Arsenals gamle hjemmebane Hghbury. Stadionet var færdigt i juli 2006 og blev navngivet efter flyselskabet Emirates, som Arsenal indgik den største sponsor aftale i engelske fodbold med til en værdi af omkring 100 millioner engelske pund. En del fans referer til stadionet som Ashbirton Grove eller the Grove, da de var imod at indgå sponsor aftaler om navnet. Stadionet vil officielt være kendt som Emirates stadium indtil 2012 og Emirates vil samtidigt være klubbens trøje sponser til og med 2013-13 sæsonen. Siden 2010-11 har de forskellige tribuner officielt blevet kaldt North Bank, East Stand, West Stand and Clock end
Spillere
Danske spillere
- John "Faxe" Jensen (1992–1996)
- Sebastian Svärd (2000–2005)
- Nicklas Bendtner (2005–2014)
- Jonas Rasmussen (2006–2009[5])
Nuværende spillertrup
|
|
Senest opdateret 6. september 2013
Udlejede spillere
|
Personale
Opdateret 28/10/2013
| Rolle | Personale |
|---|---|
| Manager | Arsène Wenger |
| Assistent Træner | Steve Bould |
| Førsteholds Træner | Neil Banfield |
| Førsteholds Træner | Boro Primorac |
| Målmandstræner | Gerry Peyton |
| Målmandstræner | Tony Roberts |
| Fysisk Træner | Tony Colbert |
| Fysisk Træner | Marcus Svensson |
| Fysioterapeut | Colin Lewin |
| Fysioterapeut | Gary O'Driscoll |
| Fysioterapeut | Simon Harland |
| Massør | Kieran Hunt |
| Massør | Darren Page |
| Massør | Danny Flitter |
| Ansvarlig for trøjer | Vic Akers OBE |
| Ansvarlig for trøjer | Paul Akers |
Statistik og klubrekorder
Mestre
Arsenal blev mestre for første gang i 1931 under Chapman. Så vandt de 1933, 1934, 1935, 1938 og så efter Chapmans død d. 6 Januar 1934 først igen i 1948. Så igen i 1953, 1971, 1989, 1991, 1998, 2002 og så igen i 2004 hvor de gik ubesejret igennem sæsonen.
Uddybende artikel: Arsenal FC rekorderResultater gennem sæsonerne
| Sæson | Premier L. | FA-cup | CL/MEC | PEC | UEFA | Champions League modstandere | V | U | T | Mål | P |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2014-2015 | 3 | Vinder | 1/8 | Borussia Dortmund, Anderlecht, Galatasaray, Monaco F.C. | 5 | 1 | 2 | 18-11 | 16 | ||
| 2013-14 | 4 | Vinder | 1/8 | Borussia Dortmund, S.S.C. Napoli, Olympique de Marseille, Bayern München | 4 | 1 | 3 | 9-8 | 13 | ||
| 2012-13 | 4 | 1/8 | 1/8 | - | - | Schalke 04, olympiakos, Montpelier, Bayern München | 4 | 1 | 3 | 13-11 | 13 |
| 2011-12 | 3 | 1/8 | 1/8 | - | - | Udinese Calcio, Olympique Marseille, Olympiakos, Borussia Dortmund, AC Milan | 6 | 2 | 2 | 13-11 | 20 |
| 2010-11 | 4 | 1/4 | 1/8 | - | - | Shakhtar Donetsk, SC Braga, FK Partizan, FC Barcelona | 5 | 0 | 3 | 21-11 | 15 |
| 2009-10 | 3 | 1/16 | 1/4 | - | - | Celtic, Olympiakos, Liege, Rangers, Porto, Barcelona | 7 | 2 | 3 | 26-14 | 23 |
| 2008-09 | 4 | 1/2 | 1/2 | - | - | Twente, Porto, Kiev, Fenerbahce, Roma, Villarreal, Manchester United | 7 | 3 | 4 | 23-11 | 24 |
| 2007-08 | 3 | 1/8 | 1/4 | - | - | Sparta Prag, Sevilla, Slavia Prag, Steaua, AC Milan, Liverpool | 7 | 3 | 2 | 24-9 | 24 |
| 2006-07 | 4 | 1/8 | 1/8 | - | - | Zagreb, Porto, CSKA Moskva, Hamburg, Eindhoven | 5 | 3 | 2 | 13-6 | 18 |
| 2005-06 | 4 | 1/16 | Finale | - | - | Ajax, Thun, Sparta Prag, Real Madrid, Juventus, Villarreal, Barcelona | 8 | 4 | 1 | 15-4 | 28 |
| 2004-05 | 2 | Vinder | 1/8 | - | - | Eindhoven, Panathinaikos, Rosenborg, Bayern | 3 | 4 | 1 | 13-9 | 13 |
| 2003-04 | 1 | 1/2 | 1/4 | - | - | Lokomotiv, Inter, Kiev, Vigo, Chelsea | 5 | 2 | 3 | 16-11 | 17 |
| 2002-03 | 2 | Vinder | 2. gruppe | - | - | Dortmund, Auxerre, Eindhoven, Valencia, Ajax, Roma | 4 | 5 | 3 | 15-9 | 17 |
| 2001-02 | 1 | Vinder | 2. gruppe | - | - | Panathinaikos, Mallorca, Schalke, Leverkusen, La Coruña, Juventus | 5 | 1 | 6 | 17-17 | 16 |
| 2000-01 | 2 | Finale | 1/4 | - | - | Lazio, Shakhtar, Sparta Prag, Bayern, Lyon, Spartak, Valencia | 7 | 3 | 4 | 19-18 | 24 |
| 1999-2000 | 2 | 1/16 | 1. gruppe | - | - | Barcelona, Fiorentina, AIK Stockholm | 2 | 2 | 2 | 9-9 | 8 |
| 1998-99 | 2 | 1/2 | Gruppespil | - | - | Kiev, Lens, Panathinaikos | 2 | 2 | 2 | 8-8 | 8 |
| 1997-98 | 1 | Vinder | - | - | 1. runde | - | - | - | - | - | - |
| 1996-97 | 3 | 1/16 | - | - | 1. runde | - | - | - | - | - | - |
| 1995-96 | 5 | 1/32 | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
| 1994-95 | 12 | 1/32 | - | Finale | - | 1-2 til Real Zaragoza i finalen, e.f.s. | - | - | - | - | - |
| 1993-94 | 4 | 1/16 | - | Vinder | - | 1-0 over Parma FC i finalen. | - | - | - | - | - |
| 1992-93 | 10 | Vinder | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
| 1991-92 | 4 | 1/32 | - | - | - | Totaler | 77 | 37 | 41 | 245-158 | 268 |
Fodnoter
- ^ "Statement of Accounts and Annual Report 2006/2007" (PDF). Arsenal Holdings plc. maj 2007. Hentet 2007-12-19.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Inglis, Simon (1996) [1985]. Football Grounds of Britain (3rd udgave). London: CollinsWillow. s. 16-17. ISBN 0-00-218426-5.
- ^ "Suspension of the Plumstead Ground". The Times. 7 februar 1895. s. 6.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ a b "A Conservation Plan for Highbury Stadium, London" (PDF). Islington Council. 2005. Hentet 11 august 2008.
{{cite web}}: Ukendt parameter|month=ignoreret (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ (engelsk) "Four youngsters turn pro while nine depart". Arsenal.com. Hentet 17. juli 2010.
Eksterne kilder/henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Officiel hjemmeside
- Officiel dansk fanklub
- Satelitbillede hvor man kan se hvor tæt de to stadiums ligger på hinanden, det er Emirates Stadium til venstre
