Børge Brende

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. jan. 2015, 23:23 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Norges miljøværnsminister}})
Børge Brende i World Economic Forum.

Børge Brende (født 25. september 1965 i Odda i Hordaland) er en norsk politiker (H). Børge Brende er uddannet cand. mag. i historie. Han blev valgt til Stortinget fra Sør-Trøndelag i 1997, 2001 og 2005. Han var Miljøminister fra 2001 til 2004 og Industri- og Handelsminister fra 2004 til 2005. Brende har siden januar 2008 været direktør i World Economic Forum. Han tiltrådte som generalsekretær i Norges Røde Kors i sommeren 2009-2011. Derefter blev han en af ni administrerende direktører i Verdens økonomiske forum[1] frem til han i efteråret 2013 blev udnævnt til udenrigsminister.

Karriere

Brende var politisk sekretær i Unge Høyre i 1985, og 1. næstformand fra 1986 til 1988. Politisk rådgiver for Høyre-leder Rolf Presthus og Høyres stortingsgruppe fra 1986 til 1987, og leder i Unge Høyre fra 1988 til 1990. Brende arbejdede i perioden 1990 til 1992 som økonomisk chef i Brende-entreprenør AS. Han var næstformand i Europabevegelsen fra 1991 til 1992. Fra 1991 til 1997 var han medlem af Trondheim formandsskab, gruppeleder for Høyres bystyregruppe i Trondheim. Medlem i plan- og bygningsrådet og lønings- og administrationsudvalget i Trondheim fra 1992 til 1997. 1. næstformand i Høyre fra 1994 til 1998.

Han blev indvalgt til Stortinget fra Sør-Trøndelag i 1997, og genvalgt i 2001 og 2005. Han var supleant i perioderne 19891993 og 1993–1997. Brende har været medlem af finanskomiteen og 1. næstformand i energi- og miljøkomiteen.

Brende var fra 2001 til 2004 miljøminister i Regeringen Kjell Magne Bondevik II. Fra 2004 til 2005 var han Industri- og Handelsminister i samme regjering. Han blev tildelt storkorset af Republikken Italiens fortjenesteorden[2] i 2004, og blev han udnævnt til kommandør af St. Olavs Orden.

Han har også været bestyrelsesmedlem i Afghanistanhjelpen, leder af PD Burma (internationalt parlamentarikernetværk for fremning af demokrati i Burma), og var leder af FNs kommision for bæredygtig udvikling i perioden 2003–2004. Brende er næstformand i China Council, et rådgivende organ for den kinesiske regering i miljøspørgsmål. I årsskiftet 2005–2006 blev Brende nævnt som en mulig efterfølger efter partileder Erna Solberg af Jens Petter Ekornes og Anne Kathrine Slungård; dette var imidlertid ikke drøftet med Brende, og han afviste påstandene.[3]

Fra januar 2008 har Brende været managing director i World Economic Forum i Genève. Det vagte stærke reaktioner at Brende tog jobbet samtidig med, at han var valgt som stortingsrepræsentant.

Sommeren 2009 tiltrådte han som generalsekretær i Norges Røde Kors.[4][5]

Referencer

  1. ^ "The World Economic Forum Leadership Team". WEF.
  2. ^ "– Han er ei jåle". Verdens Gang. 22. september 2004. Hentet 4. mai 2009. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  3. ^ "Støtter Solberg". Nettavisen. 6. januar 2006. Hentet 4. mai 2009. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  4. ^ "Brende får toppjobb". Aftenposten. 22. november 2007. Hentet 4. mai 2009. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  5. ^ "Brende fikk toppjobb i Norges Røde Kors". TV2 Nyhetene. 23. februar 2009. Hentet 4. mai 2009. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)


Eksterne henvisninger