Børge Nagel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Børge Nagel Larsen
Arkitekt, MAA
Født 25. oktober 1921
Magleby
Død 16. marts 2004 (82 år)
Græse
Gravsted Græse Kirkegård
Nationalitet Danmark
Ægtefælle Karen-Meta Nagel Larsen født Hansen
Børn Karsten Nagel & Torben Nagel
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Tømrer, bygningskonstruktør, arkitekt
Profession Modernistisk arkitektur
Berømt for Medstifter af arkitektfirmaet Mangor & Nagel, kendt som Frederikssundarkitekten og som sin medvirken i en masse foreninger, b.l.a. en af de personer der fik Frederikssund på landkortet og kendt som Vikingebyen.

Børge Nagel Larsen (25. oktober 1921 i Magleby, Magleby Sogn, Skælskør16. marts 2004 i Græse Sogn, Frederikssund), var en dansk modernistisk arkitekt MAA og sammen med Poul Mangor medstifter af tegnestuen Mangor & Nagel.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Børge Nagel blev tømrersvend fra den tekniske skole i Skælskør, 1939 (bestod med UG til sin eksamen), læste til bygningskonstruktør ved Det tekniske Selskabs Skole i København, 1939-1943, gik på Husbygningsteknikum i 1944 og blev uddannet arkitekt ved Kunstakademiets Arkitektskole 1947-1949. Undervejs var han ansat på Christen Borchs tegnestue i hovedstaden 1945-1946.

Børge Nagel og Poul Mangor har siden oprettelsen af den fælles tegnestue haft stor indflydelse på udformningen af det moderne Frederikssund gennem opførelsen af en række boliger, offentlige institutioner, sygehus og rådhus. Børge har endvidere været virksom i byens turistforening og var i 1956 med til at starte Frederikssund Vikingespillene. Hans bygninger præges af en stadig hensyntagen til funktionalitet og brug. I 1955 blev han optaget i Akademisk Arkitektforening og i 1987 modtog han Ridderkorset. Nagel var også en habil kok og kom i Billedbladet i 1973 med artiklen om det Nagelske køkkens specialiteter.

Børge Nagel var en áf de personer, der fik Frederikssund frem på danmarkskortet som Vikingebyen. Byens tidligere borgmester Knud B. Christoffersen rejste en runestenKalvø ved Frederikssund, hvorpå der står: "Frederikssund bad gøre denne sten til Børge: En god mand: Thor vige runer", der på nudansk betyder: "Frederikssund satte denne sten, hvis runetegn beskyttes af Thor, til minde om Børge, en god mand for sin by.

I 1996 udgav Mangor & Nagel Børge Nagel Bogen, der beskrev Børge Nagel og hans liv.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Børge Nagel er søn af Gårdejer Bernhard Christian Larsen og hustru Agnes Margrethe Larsen født Christensen. Den 18. maj 1946 i Græse Kirke, bliver han gift med husholdnings- og håndarbejdslærer Karen-Meta Hansen fra Græse (født 2 februar 1919). Børnene Karsten Nagel og Torben Nagel, er nu begge er afdelingsledere for hver deres filial i henholdsvis Roskilde og Frederikssund. Karsten Nagel er desuden også arkitekt.

Foreninger[redigér | redigér wikikode]

Initiativtager/medstifter af[redigér | redigér wikikode]

  • Frederikssund Vikingespillene (1951).
  • Håndarbejdets Fremme´s afdeling i Frederikssund (1954).
  • Den selvejende institution Thorstedlund Kuntshøjskole (1983).
  • Den selvejende institution Frederikssund Vikingeplads (1991).

Formand for[redigér | redigér wikikode]

  • Frederikssund Vikingespil
  • Frederikssund Initiativråd
  • Frederikssund Turistforening (1974-1991). (Æresmedlem i 1991).

Medlem af[redigér | redigér wikikode]

  • Frederikssund Turistforening (1951-1991).
  • Bestyrelsen for Akademisk Arkitektforening's afdeling for Østifterne (1959-1981).
  • Frederikssund Byråd (Konservativ), (1962-1970).
  • Repræsentantskabet for Den Danske Bank i Frederikssund, (1964-1991).
  • Bestyrelsen for Kalvøselskabet i Frederikssund, (1966-1990).
  • Bestyrelsen for Frederikssund Erhvervsråd (1981-1988).
  • Thorstedlund Kuntshøjskole
  • Frederikssund Vikingeplads

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Text document with shapes.svgCV
Denne artikel ligner et CV og bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.

1948-1950[redigér | redigér wikikode]

1948[redigér | redigér wikikode]

Børge Nagel og Poul Mangor stifter Mangor og Nagel den 3. juni 1948. De lejer sig ind i Havnegade 8 i Frederikssund.

1949[redigér | redigér wikikode]

Mangor og Nagel flytter til nye lokaler på Jernbanegade 3 og de bygger en ejendom med seks lejligheder, hvor Børge og konen flytter ind.

1950-1960[redigér | redigér wikikode]

1950[redigér | redigér wikikode]

Frederikssund-arkitekten Svend Drewes Schrøder dør i en trafikulykke og Mangor og Nagel får som opgave at afslutte nogle af hans værker.

1954[redigér | redigér wikikode]

Mangor og Nagel flytter igen til større lokaler, nu i Jernbanegade 7.

1953[redigér | redigér wikikode]

Børge bygger det hus, som ham og hans kone har boet i lige siden.

1956[redigér | redigér wikikode]

Den 16. August bragte Ekstrabladet en historie om at Børge Nagel havde planer om at gøre Frederikssund til en satellitby.

1957[redigér | redigér wikikode]

I 1957 kom Frederikssund Initiativråd med en brochure om Frederikssund, som Planetby. Børge tegnede mange fabriksbygninger det år.

1958[redigér | redigér wikikode]

Efter opfordring fra overingeniør Anders Jacobsen, kontaktede Børge Haldor Topsøe og spurgte ham om han var interesseret i at placere en ny fabrik i Frederikssund. Først foreslog Børge at købe gården Stenhøjgaard, men den faldt ikke i hans smag. Men så faldt han så over Linderupgaard og spurgte ejeren om han så ikke kunne købe Stenhøjgård og så faldt brikkerne på plads.

1960-1970[redigér | redigér wikikode]

1960[redigér | redigér wikikode]

Børge renoverer Frederikssund Torv

1964[redigér | redigér wikikode]

Der er så meget fart på i Børges Karriere at konen Karen-Meta siger stop og de finder sommerhuset "Pindalen" ved Høve i Odsherred. Karen-Meta driver et firma der avler bøfler og andet kvæg på ejendommen, i en alder af 91.

Udvalgte værker[redigér | redigér wikikode]

Børge Nagel har tegnet og opført godt 10.000 boliger i sin tid som arkitekt. En række børne-, unge- og ældreinstitutioner, folkeskoler, gymnasier, universitetsbygninger, fabrikker, kontorer, idrætshaller, kulturhuse, kirker, sygehuse og rådhuse.

Præmier og konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

Konkurrencer[redigér | redigér wikikode]

Præmier[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]