B-Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 1981 var det andettredje B-VM i håndbold for mænd, og turneringen med deltagelse af 12 hold afvikledes i Frankrig i perioden 21. februar – 1. marts1981. Turneringen fungerede som den europæiske kvalifikation til A-VM 1982, og holdene spillede om fem ledige pladser ved A-VM-slutrunden.
Turneringen blev vundet af Polen, som i finalen besejrede Tjekkoslovakiet med 23-16, og de to hold kvalificerede sig dermed til A-VM 1982 sammen med de tre hold, som endte på tredje- til femtepladsen: Sverige, Danmark og Schweiz.
Holdene, der sluttede som nr. 9-12, bortset fra nr. 10 Holland, der som vært for næste B-VM ikke kunne rykke ned, rykkede ned i C-VM.
De 12 deltagende hold var inddelt i to grupper med seks hold i hver, og i hver gruppe spillede holdene en enkeltturnering alle-mod-alle. De to gruppevindere mødtes i finalen, de to toere spillede om 3.- og 4.-pladse, og så fremdeles, idet de to seksere spillede placeringskamp om 11.- til 12.-pladsen.