Junior-VM i håndbold 2011 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Junior-VM 2011
Guld Tyskland Tyskland
Sølv Danmark Danmark
Bronze Tunesien Tunesien
4. Egypten Egypten
5. Spanien Spanien
6. Frankrig Frankrig
7. Sverige Sverige
8. Slovenien Slovenien
9. Portugal Portugal
10. Norge Norge
11. Brasilien Brasilien
12. Iran Iran
Junior-VM 2011
13. Rusland Rusland
14. Algeriet Algeriet
15. Qatar Qatar
16. Grækenland Grækenland
17. Ungarn Ungarn
18. Serbien Serbien
19. Sydkorea Sydkorea
20. Argentina Argentina
21. Chile Chile
22. Canada Canada
23. Benin Benin
24. Venezuela Venezuela

Juniorverdensmesterskabet i håndbold for mænd 2011 var det 17. junior-VM i håndbold for mænd, og slutrunden med deltagelse af 24 hold afvikledes i fire arenaer i og omkring Thessaloniki, Grækenland i perioden 17.31. juli 2011.[1] Spillere født i 1990 eller senere kunne deltage i mesterskabet.

Mesterskabet blev vundet af Tyskland, som i finalen besejrede Danmark med 27-18. Dermed fik tyskerne revanche for nederlaget til netop Danmark i semifinalen ved U.20-EM året før. Sejren var Tysklands anden sejr ved junior-VM for mænd, og de forsvarede dermed titlen vundet i 2009. Danmarks sølvmedaljer betød, at holdet dermed vandt medaljer for femte junior-VM i træk. Bronzemedaljerne gik til Tunesien, som i bronzekampen vandt 24-18 over Egypten. Det var første gang i junior-VM's historie, at to afrikanske hold sluttede blandt de fire bedste.

Slutrunde[redigér | redigér wikikode]

Værtsland og arenaer[redigér | redigér wikikode]

Slutrunden blev afviklet i og omkring Thessaloniki, Grækenland. Grækenland var junior-VM-værtsland for anden gang – første gang var i 1991. Kampene blev afviklet i fire arenaer:

Arena By Tilskuerpladser Koordinater
Kleisto Gipedo tou PAOK (PAOK Sport Arena) Kalamaria 8.500 40°33′58″N 22°58′52″Ø / 40.5662°N 22.9810°Ø / 40.5662; 22.9810 (PAOK Sport Arena)
Gymnastirio Chant (YMCA Arena) Thessaloniki 2.000 40°37′37″N 22°57′02″Ø / 40.6269°N 22.9505°Ø / 40.6269; 22.9505 (YMCA Arena)
Gymnastirio Kleisto Evosmou (Evosmos Sport Hall) Evosmo 1.750 40°40′27″N 22°55′00″Ø / 40.6742°N 22.9168°Ø / 40.6742; 22.9168 (Evosmos Sport Hall)
Ethniko Mikras (Mikra 3 Home of Handball) Kalamaria 1.300 40°33′53″N 22°57′57″Ø / 40.5648°N 22.9658°Ø / 40.5648; 22.9658 (Mikra 3 Home of Handball)

Hold[redigér | redigér wikikode]

Kvalifikation[redigér | redigér wikikode]

Asiens tre deltagere blev fundet ved det asiatiske juniormesterskab, som blev afviklet i Teheran, Iran den 23. juli1. august 2010. De tre bedst placerede hold ved mesterskabet, Qatar, Sydkorea og Iran, kvalificerede sig til VM-slutrunden.

I Afrika gjaldt juniorafrikamesterskabet 2010 som kvalifikation. Mesterskabet blev afholdt i Libreville, Gabon i perioden 31. juli8. august 2010, og de fire VM-pladser gik til de fire bedst placerede hold ved mesterskabet: Egypten, Tunesien, Algeriet og Benin.

Fra Europa var Grækenland som værtsland automatisk kvalificeret. De to bedste hold fra U.20-EM 2010 (Danmark og Portugal) kvalificerede sig direkte til slutrunden. Derudover skulle der findes yderligere otte europæiske hold, og EHF afviklede sin kvalifikationsturnering den 7.9. januar 2011. De otte hold, der kvalificerede sig til slutrunden, blev Serbien, Slovenien, Spanien, Sverige, Frankrig, Tyskland, Ungarn og Rusland.[2]

I Panamerika talte juniorpanamerikamesterskabet, som blev afholdt i Brasilia, Brasilien den 17.21. april 2011 som kvalifikationsstævne. Kun fem nationer deltog, og det betød, at alle fem hold, Argentina, Brasilien, Canada, Chile og Uruguay, kvalificerede sig til slutrunden i Grækenland.[3] Efterfølgende meldte Uruguay imidlertid afbud, og den ledige plads blev overtaget af Venezuela, som var førstereserve i PATHF.[4]

Endelig var Oceanien blevet tildelt én plads ved VM-slutrunden, men kontinentet valgte ikke at tilmelde noget hold, og den ledige plads gik i stedet til Norge, der var førstereserve i Europa.[5]

Lodtrækning[redigér | redigér wikikode]

Lodtrækningen til gruppeinddelingen i den indledende runde blev foretaget den 16. april 2011 i Thessaloniki. Inden lodtrækningen var holdene blev fordelt i seks seedningslag – dog var de panamerikanske hold endnu ikke fundet, da lodtrækningen fandt sted.

Seedningslag 1
Danmark Danmark
Portugal Portugal
Slovenien Slovenien
Egypten Egypten
Seedningslag 2
Tyskland Tyskland
Sverige Sverige
Frankrig Frankrig
 link= Panamerika 1
Seedningslag 3
Spanien Spanien
Serbien Serbien
 link= Panamerika 2
Grækenland Grækenland
Seedningslag 4
Rusland Rusland
Tunesien Tunesien
Qatar Qatar
 link= Panamerika 3
Seedningslag 5
Ungarn Ungarn
Sydkorea Sydkorea
Algeriet Algeriet
 link= Panamerika 4
Seedningslag 6
Norge Norge
 link= Panamerika 5
Benin Benin
Iran Iran

Lodtrækningen resulterede i følgende gruppesammensætning efter at de panamerikanske deltagere var fundet.[6]

Gruppe A
Slovenien Slovenien
Frankrig Frankrig
Serbien Serbien
Tunesien Tunesien
Chile Chile
Norge Norge
Gruppe B
Danmark Danmark
Argentina Argentina
Grækenland Grækenland
Qatar Qatar
Algeriet Algeriet
Uruguay Uruguay
Gruppe C
Egypten Egypten
Tyskland Tyskland
Brasilien Brasilien
Rusland Rusland
Sydkorea Sydkorea
Benin Benin
Gruppe D
Portugal Portugal
Sverige Sverige
Spanien Spanien
Canada Canada
Ungarn Ungarn
Iran Iran

Efterfølgende meldte Uruguay som nævnt afbud, og den ledige plads i gruppe B blev overtaget af Venezuela.[4] IHF offentliggjorde programmet for slutrunden den 21. juli 2011.[7]

Indledende runde[redigér | redigér wikikode]

De 24 hold var inddelt i fire grupper med seks hold i hver. I hver gruppe spillede de seks hold alle-mod-alle, og de fire bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 5 eller 6 i hver gruppe, spillede videre i placeringsrunden om 17.- til 24.-pladserne.

Gruppe A[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause
17.7. 14:30 Serbien – Chile 35–19 17-70
16:30 Slovenien – Tunesien 32–28 17-15
18:30 Frankrig – Norge 29–29 17-15
18.7. 14:00 Tunesien – Frankrig 31–22 14-90
14:30 Norge – Serbien 29–26 16-90
18:30 Chile – Slovenien 23–42 12-19
19.7. 14:30 Tunesien – Chile 35–12 10-60
16:30 Slovenien – Norge 30–24 15-13
18:30 Frankrig – Serbien 24–23 12-15
21.7. 14:30 Serbien – Slovenien 19–28 09-15
16:30 Frankrig – Chile 37–22 18-13
16:30 Norge – Tunesien 27–39 18-20
22.7. 14:30 Serbien – Tunesien 22–25 07-14
16:30 Chile – Norge 16–39 08-17
18:30 Slovenien – Frankrig 27–31 14-12
Hold Kampe Mål Point
Slovenien Slovenien 5 159-125 8
Tunesien Tunesien 5 158-115 8
Frankrig Frankrig 5 143-132 7
Norge Norge 5 148-140 5
Serbien Serbien 5 125-125 2
Chile Chile 5 092-188 0

Gruppe B[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause
17.7. 18:30 Argentina – Venezuela 31–17 17-70
20:30 Danmark – Qatar 30–19 14-11
21:00 Grækenland – Algeriet 25–28 11-12
18.7. 16:00 Qatar – Argentina 34–29 18-14
18:00 Algeriet – Danmark 22–23 11-13
20:00 Venezuela – Grækenland 21–29 08-14
19.7. 16:30 Danmark – Venezuela 38–14 20-50
18:30 Qatar – Algeriet 26–27 14-11
20:30 Argentina – Grækenland 24–29 07-11
21.7. 14:30 Argentina – Algeriet 26–23 17-12
18:30 Grækenland – Danmark 26–29 15-14
20:30 Venezuela – Qatar 23–39 11-18
22.7. 16:30 Algeriet – Venezuela 39–21 22-80
18:30 Danmark – Argentina 40–18 22-10
20:30 Grækenland – Qatar 27–26 14-14
Hold Kampe Mål Point
Danmark Danmark 5 159-099 10
Algeriet Algeriet 5 139-121 6
Grækenland Grækenland 5 136-128 6
Qatar Qatar 5 144-135 4
Argentina Argentina 5 128-143 4
Venezuela Venezuela 5 096-176 0

Gruppe C[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause
17.7. 16:30 Egypten – Rusland 30–33 14-16
18:30 Tyskland – Benin 41–22 21-10
20:30 Brasilien – Sydkorea 36–32 19-18
18.7. 16:30 Rusland – Tyskland 22–27 10-12
18:30 Sydkorea – Egypten 26–31 13-14
18:30 Benin – Brasilien 21–39 12-20
19.7. 14:30 Egypten – Benin 43–20 22-10
18:30 Tyskland – Brasilien 29–23 12-11
20:30 Rusland – Sydkorea 31–30 15-17
21.7. 18:30 Tyskland – Sydkorea 46–33 24-15
18:30 Brasilien – Egypten 18–28 09-11
20:30 Benin – Rusland 18–39 10-18
22.7. 14:30 Sydkorea – Benin 33–25 12-12
18:30 Brasilien – Rusland 23–28 12-15
20:30 Egypten – Tyskland 21–26 08-13
Hold Kampe Mål Point
Tyskland Tyskland 5 169-121 10
Rusland Rusland 5 153-128 8
Egypten Egypten 5 153-123 6
Brasilien Brasilien 5 139-138 4
Sydkorea Sydkorea 5 154-169 2
Benin Benin 5 106-194 0

Gruppe D[redigér | redigér wikikode]

Dato Tid Kamp Res. Pause
17.7. 18:30 Portugal – Canada 49–17 25-50
18:30 Sverige – Iran 47–30 26-15
20:30 Spanien – Ungarn 33–19 17-50
18.7. 16:30 Canada – Sverige 20–40 10-20
16:30 Iran – Spanien 24–43 12-23
20:30 Ungarn – Portugal 21–32 10-14
19.7. 16:30 Portugal – Iran 36–25 17-15
16:30 Sverige – Spanien 26–27 12-12
18:30 Canada – Ungarn 21–42 09-19
21.7. 16:30 Sverige – Ungarn 40–17 19-50
16:30 Spanien – Portugal 35–31 17-13
18:30 Iran – Canada 45–24 25-16
22.7. 16:30 Ungarn – Iran 29–35 16-18
16:30 Portugal – Sverige 28–27 14-16
18:30 Spanien – Canada 54–17 27-11
Hold Kampe Mål Point
Spanien Spanien 5 192-117 10
Portugal Portugal 5 176-125 8
Sverige Sverige 5 180-122 6
Iran Iran 5 159-179 4
Ungarn Ungarn 5 128-161 2
Canada Canada 5 099-230 0

Finalekampe[redigér | redigér wikikode]

Seksten hold var gået videre til ottendedelsfinalerne fra den indledende runde, og herfra blev turneringen afviklet som en ren cupturnering. Taberne i ottendedelsfinalerne gik videre til placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen, taberne i kvartfinalerne spillede videre om 5.- til 8.-pladsen, mens taberne i semifinalerne spillede om bronzemedaljerne i bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Ottendedelsfinaler
24.7. 13:00 Spanien – Brasilien 39–24 19-10
Tyskland – Iran 36–29 16-14
15:30 Slovenien – Qatar 38–35[8] 17-14
Frankrig – Algeriet 32–26 17-80
18:00 Sverige – Rusland 40–39[9] 16-17
Egypten – Portugal 30–29 13-17
20:30 Danmark – Norge 35–30 20-13
Grækenland – Tunesien 21–24 13-13
Kvartfinaler
26.7. 18:00 Danmark – Sverige 28–27 17-17
Tunesien – Spanien 31–30 13-15
20:30 Egypten – Slovenien 26–21 12-10
Frankrig – Tyskland 23–28 12-12
Semifinaler
28.7. 18:00 Danmark – Tunesien 35–21 20-13
20:30 Egypten – Tyskland 24–25 11-14
Bronzekamp
30.7. 18:00 Tunesien – Egypten 24–18 14-80
Finale
30.7. 20:30 Danmark – Tyskland 18–27 10-13
Ottendedelsfinaler   Kvartfinaler   Semifinaler   Finale
                           
 Danmark Danmark 35  
 Norge Norge 30      Danmark Danmark 28  
 Sverige Sverige 40    Sverige Sverige 27  
 Rusland Rusland 39        Danmark Danmark 35  
 Spanien Spanien 39        Tunesien Tunesien 21  
 Brasilien Brasilien 24      Spanien Spanien 30
 Grækenland Grækenland 21    Tunesien Tunesien 31  
 Tunesien Tunesien 24        Danmark Danmark 18
 Algeriet Algeriet 26        Tyskland Tyskland 27
 Frankrig Frankrig 32      Frankrig Frankrig 23  
 Iran Iran 29    Tyskland Tyskland 28  
 Tyskland Tyskland 36        Tyskland Tyskland 25
 Portugal Portugal 29        Egypten Egypten 24  
 Egypten Egypten 30      Egypten Egypten 26
 Qatar Qatar 35    Slovenien Slovenien 21  
 Slovenien Slovenien 38  

Placeringskampe[redigér | redigér wikikode]

Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der blev slået ud i kvartfinalerne. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 5.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
27.7. 18:00 Sverige – Spanien 26–28 12-90
20:30 Slovenien – Frankrig 29–30 16-16
Kamp om 7.-pladsen
28.7. 16:00 Sverige – Slovenien 27–24 12-90
Kamp om 5.-pladsen
28.7. 18:00 Spanien – Frankrig 29–28 15-11
Samlet rangering
5. Spanien Spanien
6. Frankrig Frankrig
7. Sverige Sverige
8. Slovenien Slovenien

Placeringskampene om 9.- til 16.-pladsen havde deltagelse af de otte hold, der blev slået ud i ottendedelsfinalerne. Holdene mødtes først i fire kvartfinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampene om 9.- til 12.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 13.- til 16.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Kvartfinaler
25.7. 13:00 Norge – Rusland 41–40[10] 20-14
15:30 Algeriet – Iran 28–36 12-19
18:00 Portugal – Qatar 39–29 19-12
20:30 Grækenland – Brasilien 20–23 11-13
Semifinaler om 13.- til 16.-pladsen
27.7. 16:00 Qatar – Algeriet 21–22 12-11
20:30 Rusland – Grækenland 32–22 17-12
Semifinaler om 9.- til 12.-pladsen
27.7. 15:30 Portugal – Iran 37–33[11] 12-17
18:00 Norge – Brasilien 34–29 15-14
Kamp om 15.-pladsen
28.7. 15:30 Grækenland – Qatar 23–31 14-14
Kamp om 13.-pladsen
28.7. 14:00 Rusland – Algeriet 28–24 13-90
Kamp om 11.-pladsen
28.7. 13:30 Brasilien – Iran 22–21 13-90
Kamp om 9.-pladsen
28.7. 12:00 Norge – Portugal 37–41 13-19
Samlet rangering
9. Portugal Portugal
10. Norge Norge
11. Brasilien Brasilien
12. Iran Iran
13. Rusland Rusland
14. Algeriet Algeriet
15. Qatar Qatar
16. Grækenland Grækenland

Placeringskampene om 17.- til 20.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på femtepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 17.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 19.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
24.7. 18:00 Serbien – Argentina 32–27 19-14
20:00 Sydkorea – Ungarn 31–34 13-18
Kamp om 19.-pladsen
25.7. 18:00 Argentina – Sydkorea 31–41 15-22
Kamp om 17.-pladsen
25.7. 20:00 Serbien – Ungarn 35–36[12] 14-18
Samlet rangering
17. Ungarn Ungarn
18. Serbien Serbien
19. Sydkorea Sydkorea
20. Argentina Argentina

Placeringskampene om 21.- til 24.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på sjettepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 21.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 23.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
24.7. 14:00 Chile – Venezuela 28–24 13-10
16:00 Benin – Canada 22–23 12-12
Kamp om 23.-pladsen
25.7. 14:00 Venezuela – Benin 18–28 07-12
Kamp om 21.-pladsen
25.7. 16:00 Chile – Canada 27–26[13] 11-10
Samlet rangering
21. Chile Chile
22. Canada Canada
23. Benin Benin
24. Venezuela Venezuela

All star-hold[redigér | redigér wikikode]

Position Spiller
Målmand Tyskland Nils Dresrüsse
Venstre fløj Tunesien Oussama Boughanmi
Venstre back Tyskland Christian Dissinger
Playmaker Danmark Mads Mevsah Larsen
Højre back Rusland Andrej Bespalov
Højre fløj Danmark Patrick Wiesmach Larsen
Stregspiller Sverige Andreas Nilsson

Christian Dissinger blev kåret som mesterskabets mest værdifulde spiller.

Topscorere[redigér | redigér wikikode]

Antal Spiller
91 mål Iran Sajad Esteki
80 mål Iran Iman Jamali
58 mål Rusland Sergej Zjedik
53 mål Danmark Patrick Wiesmach Larsen
Norge Kent Robin Tønesen
52 mål Brasilien Raul Nantes Campos
50 mål Frankrig Kentin Mahe
Portugal Joao Ferrez
Chile Erwin Feuchtmann

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ IHF News – IHF President signs contract for the 2011 Men’s Junior WCh in Greece (9. marts 2011) (Engelsk)
  2. ^ EHF – 2011 Men's World Championship U21 – Qualification Europe(Engelsk)
  3. ^ PATHF – Junior Elite Masculino 2011 (Spansk) (Engelsk)
  4. ^ a b IHF News – Venezuela replaces Uruguay at the Men’s Junior WCh in Greece (15. juni 2011) (Engelsk)
  5. ^ IHF News – Norway replaces Oceania team at the Men’s Junior WCh in Greece (15. april 2011) (Engelsk)
  6. ^ IHF News – Field of the Men’s Junior World Championship completed (26. april 2011) (Engelsk)
  7. ^ IHF News – XVIII Men’s Junior WCh: Playing schedule online (21. juli 2011) (Engelsk)
  8. ^ Efter to gange forlænget spilletid (2 × (2 × 5 min.)). Stillingen efter ordinær spilletid var 29-29. Stillingen efter 1 × forlænget spilletid var 32-32.
  9. ^ Efter forlænget spilletid (2 × 5 min.). Stillingen efter ordinær spilletid var 34-34.
  10. ^ Efter forlænget spilletid (2 × 5 min.). Stillingen efter ordinær spilletid var 34-34. Det var anden kamp i træk at Rusland tabte med ét mål efter forlænget spilletid.
  11. ^ Efter forlænget spilletid (2 × 5 min.). Stillingen efter ordinær spilletid var 30-30.
  12. ^ Efter straffekastkonkurrence. Stillingen efter ordinær spilletid var 32-32. Der blev ikke spillet forlænget spilletid. Ungarn vandt straffekastkonkurrencen med 4-3.
  13. ^ Efter straffekastkonkurrence. Stillingen efter ordinær spilletid var 23-23. Der blev ikke spillet forlænget spilletid. Chile vandt straffekastkonkurrencen med 4-3.