Siden sidste slutrunde i 1962 var deltagerantallet skåret ned fra 9 til 8 lande, som spillede i to indledende puljer, direkte efterfulgt af placeringskampe.
De otte hold var inddelt i to grupper, hvor holdene spillede alle-mod-alle. De to gruppevindere gik videre til VM-finalen, mens de to toere gik videre til bronzekampen. Treerne spillede om femtepladsen, mens firerne måtte tage til takke med at spille om syvendepladsen.
I forhold til sidste VM var antallet af hold i slutrunden skåret ned fra ni til otte. To hold var automatisk kvalificeret til slutrunden: værtslandet Vesttyskland og de forsvarende mestre fra Rumænien. De øvrige seks hold blev fundet ved en kvalifikationsturnering i løbet af 1965, hvor holdene spillede om de seks ledige pladser.
12 hold spillede i 2. runde om de seks ledige pladser ved VM-slutrunden. De tolv hold mødtes i seks playoff-opgør ude og hjemme og de seks samlede vindere kvalificerede sig til slutrunden.
Dermed kvalificerede Polen, Ungarn, Sovjetunionen, Danmark, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien sig til VM-slutrunden i Vesttyskland. Senere meldte Sovjetunionen afbud, idet de ikke anerkendte Vestberlin som en del af Vesttyskland og derfor nægtede at spille i byen. Holland blev inviteret til at deltage som reserve for det sovjetiske hold, men hollænderne afviste invitationen. I stedet blev Japan inviteret som reserve.