Ungdoms-VM i håndbold 2011 (mænd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ungdoms-VM 2011
Guld Danmark Danmark
Sølv Spanien Spanien
Bronze Sverige Sverige
4. Frankrig Frankrig
5. Egypten Egypten
6. Schweiz Schweiz
7. Tyskland Tyskland
8. Kroatien Kroatien
9. Slovenien Slovenien
10. Argentina Argentina
Ungdoms-VM 2011
11. Sydkorea Sydkorea
12. Brasilien Brasilien
13. Rusland Rusland
14. Serbien Serbien
15. Qatar Qatar
16. Chile Chile
17. Bahrain Bahrain
18. Tunesien Tunesien
19. Gabon Gabon
20. New Zealand New Zealand

Ungdomsverdensmesterskabet i håndbold for mænd 2011 var det 4. ungdoms-VM i håndbold for mænd, og slutrunden med deltagelse af 20 hold blev afviklet i to arenaer i Mar del Plata, Argentina i perioden 10.20. august 2011. Spillere født i 1992 eller senere kunne deltage i mesterskabet.

Turneringen blev vundet af Danmark, som i finalen besejrede Spanien med 24-22. Bronzemedaljerne blev vundet af Sverige, som vandt 28-24 over Frankrig. Det var anden gang i turneringens historie, at Danmark sikrede sig titlen – første gang var i 2007. Spanien havde aldrig tidligere vundet medaljer ved ungdoms-VM for mænd, mens det var tredje gang i træk, at det svenske hold vandt bronzemedaljer.

Slutrunde[redigér | rediger kildetekst]

Værtsland og arenaer[redigér | rediger kildetekst]

Slutrunden blev afviklet i Mar del Plata, Argentina. Argentina var ungdoms-VM-værtsland for første gang. Kampene blev afviklet i to arenaer:

Arena By Tilskuerpladser
Estadio Polideportivo Islas Malvinas Mar del Plata 8.000
Estadio Once Unidos Mar del Plata 1.500

Hold[redigér | rediger kildetekst]

Kvalifikation[redigér | rediger kildetekst]

I Afrika gjaldt juniorafrikamesterskabet 2010 som kvalifikation. Mesterskabet blev afholdt i Libreville, Gabon i perioden 24.30. juli 2010, og de tre VM-pladser gik til de tre bedst placerede hold ved mesterskabet: Egypten, Tunesien og Gabon.[1]

Asien fandt sine tre deltagere ved ungdomsasienmesterskabet 2010, som blev afholdt i Abu Dhabi, Forenede Arabiske Emirater i perooden 3.15. juli 2010. De tre bedste hold ved mesterskabet, Qatar, Sydkorea og Bahrain, kvalificerede sig til VM-slutrunden.[2]

Fra Europa kvalificerede ni bedste hold fra U.18-EM 2010 sig til slutrunden. Derudover var Europas deltager ved ungdoms-OL 2010, Frankrig, også kvalificeret til slutrunden.[3]

I Panamerika talte ungdomspanamerikamesterskabet 2011, som blev afholdt i Barquisimeto, Venezuela den 1.5. maj 2011, som kvalifikationsstævne. Herfra kvalificerede Brasilien og Chile sig til slutrunden. Derudover var Argentina som værtsland automatisk deltager.[4]

Endelig var Oceanien blevet tildelt én plads ved VM-slutrunden, og den plads gik til New Zealand.

Lodtrækning[redigér | rediger kildetekst]

Lodtrækningen til gruppeinddelingen i den indledende runde blev foretaget den 21. maj 2011 i Thessaloniki. Inden lodtrækningen var holdene blev fordelt i fem seedningslag.[5]

Seedningslag 1
Kroatien Kroatien
Spanien Spanien
Danmark Danmark
Egypten Egypten
Seedningslag 2
Tyskland Tyskland
Frankrig Frankrig
Serbien Serbien
Schweiz Schweiz
Seedningslag 3
Sverige Sverige
Qatar Qatar
Argentina Argentina
Tunesien Tunesien
Seedningslag 4
Sydkorea Sydkorea
Gabon Gabon
Slovenien Slovenien
Brasilien Brasilien
Seedningslag 5
Bahrain Bahrain
New Zealand New Zealand
Rusland Rusland
Chile Chile

Lodtrækningen resulterede i følgende gruppesammensætning.[6]

Gruppe A
Kroatien Kroatien
Serbien Serbien
Sverige Sverige
Slovenien Slovenien
Bahrain Bahrain
Gruppe B
Egypten Egypten
Frankrig Frankrig
Qatar Qatar
Brasilien Brasilien
New Zealand New Zealand
Gruppe C
Danmark Danmark
Tyskland Tyskland
Tunesien Tunesien
Sydkorea Sydkorea
Rusland Rusland
Gruppe D
Spanien Spanien
Schweiz Schweiz
Argentina Argentina
Gabon Gabon
Chile Chile

Indledende runde[redigér | rediger kildetekst]

De 20 hold var inddelt i fire grupper med fem hold i hver. I hver gruppe spillede de fem hold en enkeltturnering alle-mod-alle, og de to bedste hold fra hver gruppe gik videre til kvartfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 3, 4 eller 5 i hver gruppe, spillede videre i placeringsrunden om 9.- til 20.-pladserne.

Kampene i gruppe A og D blev spillet i Estadio Polideportivo Islas Malvinas, mens kampene i gruppe B og C afvikledes i Estadio Once Unidos.

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause
10.8. 16:30 Serbien – Slovenien 27–27 11-13
21:00 Sverige – Bahrain 27–27 15-13
11.8. 18:30 Kroatien – Slovenien 26–24 12-10
20:30 Bahrain – Serbien 21–29 11-11
12.8. 17:00 Sverige – Kroatien 29–25 17-12
13.8. 16:30 Serbien – Sverige 29–30 14-17
17:00 Slovenien – Bahrain 33–24 18-11
14.8. 19:00 Bahrain – Kroatien 22–32 10-12
15.8. 14:00 Kroatien – Serbien 22–22 11-10
16:00 Slovenien – Sverige 30–30 16-15
Hold Kampe Mål Point
Sverige Sverige 4 116-111 6
Kroatien Kroatien 4 105-970 5
Slovenien Slovenien 4 114-107 4
Serbien Serbien 4 107-100 4
Bahrain Bahrain 4 094-121 1

Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause
10.8. 14:30 Frankrig – Brasilien 32–31 18-14
19:00 Qatar – New Zealand 53–14 34-60
11.8. 14:30 Egypten – Brasilien 38–21 20-80
16:30 New Zealand – Frankrig 16–55 09-26
12.8. 19:00 Qatar – Egypten 23–24 11-13
13.8. 14:30 Brasilien – New Zealand 54–14 31-70
19:00 Frankrig – Qatar 25–22 15-12
14.8. 18:00 New Zealand – Egypten 12–49 05-26
15.8. 16:30 Egypten – Frankrig 27–32 15-16
20:00 Brasilien – Qatar 32–27 14-14
Hold Kampe Mål Point
Frankrig Frankrig 4 144-960 8
Egypten Egypten 4 138-880 6
Brasilien Brasilien 4 138-111 4
Qatar Qatar 4 126-940 2
New Zealand New Zealand 4 056-211 0

Gruppe C[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause
10.8. 18:30 Tyskland – Sydkorea 40–30 16-17
20:30 Tunesien – Rusland 26–28 14-14
11.8. 18:30 Danmark – Sydkorea 29–26 12-16
20:30 Rusland – Tyskland 26–34 15-19
12.8. 16:30 Tunesien – Danmark 27–27 14-15
13.8. 18:30 Sydkorea – Rusland 29–29 13-14
20:30 Tyskland – Tunesien 29–26 13-14
14.8. 21:00 Rusland – Danmark 23–29 12-14
15.8. 14:30 Sydkorea – Tunesien 31–29 16-15
20:30 Danmark – Tyskland 24–27 10-16
Hold Kampe Mål Point
Tyskland Tyskland 4 130-106 8
Danmark Danmark 4 109-103 5
Sydkorea Sydkorea 4 116-127 3
Rusland Rusland 4 106-118 3
Tunesien Tunesien 4 108-115 1

Gruppe D[redigér | rediger kildetekst]

Dato Tid Kamp Res. Pause
10.8. 15:00 Argentina – Chile 30–22 14-11
17:00 Schweiz – Gabon 44–24 23-90
11.8. 14:30 Spanien – Gabon 33–13 16-60
16:30 Chile – Schweiz 16–31 08-16
12.8. 15:00 Argentina – Spanien 23–25 12-13
13.8. 15:00 Schweiz – Argentina 23–20 10-12
21:00 Gabon – Chile 15–24 7-8
14.8. 21:00 Chile – Spanien 15–28 09-11
15.8. 18:00 Gabon – Argentina 24–37 13-20
18:30 Spanien – Schweiz 28–29 13-10
Hold Kampe Mål Point
Schweiz Schweiz 4 128-880 8
Spanien Spanien 4 114-800 6
Argentina Argentina 4 110-940 4
Chile Chile 4 077-104 2
Gabon Gabon 4 076-138 0

Finalekampe[redigér | rediger kildetekst]

Otte hold var gået videre til kvartfinalerne fra den indledende runde, og herfra blev turneringen afviklet som en ren cupturnering. Taberne i kvartfinalerne spillede videre om 5.- til 8.-pladsen, mens taberne i semifinalerne spillede om bronzemedaljerne i bronzekampen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Kvartfinaler
17.8. 17:30 Sverige – Egypten 26–25 11-12
Frankrig – Kroatien 31–30 11-12
20:00 Spanien – Tyskland 25–22 14-10
Danmark – Schweiz 37–20 17-10
Semifinaler
18.8. 17:30 Sverige – Spanien 23–24 10-11
20:00 Frankrig – Danmark 26–29 16-13
Bronzekamp
20.8. 14:30 Sverige – Frankrig 28–24 15-10
Finale
20.8. 17:00 Spanien – Danmark 22–24 17-13

Placeringskampe[redigér | rediger kildetekst]

Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der blev slået ud i kvartfinalerne. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 5.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 7.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
18.8. 17:30 Egypten – Tyskland 29–28 15-11
20:00 Kroatien – Schweiz 23–32 10-13
Kamp om 7.-pladsen
20.8. 09:30 Tyskland – Kroatien 29–28 17-15
Kamp om 5.-pladsen
20.8. 12:00 Egypten – Schweiz 25–24 13-12
Samlet rangering
5. Egypten Egypten
6. Schweiz Schweiz
7. Tyskland Tyskland
8. Kroatien Kroatien

Placeringskampene om 9.- til 12.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på tredjepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 9.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 11.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
17.8. 15:00 Slovenien – Brasilien 32–27 16-15
Sydkorea – Argentina 27–32 10-15
Kamp om 11.-pladsen
18.8. 15:00 Brasilien – Sydkorea 31–36 16-18
Kamp om 9.-pladsen
18.8. 15:00 Slovenien – Argentina 32–29 16-17
Samlet rangering
9. Slovenien Slovenien
11. Argentina Argentina
10. Sydkorea Sydkorea
12. Brasilien Brasilien

Placeringskampene om 13.- til 16.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på fjerdepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 13.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 15.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
17.8. 12:45 Serbien – Qatar 33–22 17-12
Rusland – Chile 41–29 21-17
Kamp om 15.-pladsen
18.8. 12:45 Qatar – Chile 35–24 14-11
Kamp om 13.-pladsen
18.8. 12:45 Serbien – Rusland 29–34 13-17
Samlet rangering
13. Rusland Rusland
14. Serbien Serbien
15. Qatar Qatar
16. Chile Chile

Placeringskampene om 17.- til 20.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, der endte på femtepladserne i grupperne i den indledende runde. Holdene mødtes først i to semifinaler, hvorfra vinderne gik videre til kampen om 17.-pladsen, mens taberne måtte tage til takke med at spille om 19.-pladsen.

Dato Tid Kamp Res. Pause
Semifinaler
17.8. 10:30 Bahrain – New Zealand 61–20 31-80
Tunesien – Gabon 27–14 13-10
Kamp om 19.-pladsen
18.8. 10:30 New Zealand – Gabon 21–35 09-13
Kamp om 17.-pladsen
18.8. 10:30 Bahrain – Tunesien 32–30 17-15
Samlet rangering
17. Bahrain Bahrain
18. Tunesien Tunesien
19. Gabon Gabon
20. New Zealand New Zealand

Medaljevindere[redigér | rediger kildetekst]

Guld Sølv Bronze
Danmark Danmark Spanien Spanien Sverige Sverige
Thorsten Fries
Nicolai N. Pedersen
Tobias H. Ellebæk
Martin Larsen
Kasper Young Andersen
Rasmus Rokkjær
Casper Thiel
Jannick Lenthe
Theis Bågø
Tim D. Sørensen
Kenneth Bach Hansen
Bjarke Christensen
Lars Mousing Nielsen
Kasper Kisum
Nicolai N. Sommer
Viktor Lind
Carlos Donderis Vegas
Alejandro Rohaly Viseras
Tomas Moreira Rodriguez
Ignacio Plaza Jimenez
Sebastian Kramarz Novinsky
A. Costoya Rodriguez
David Chapela Pastoriza
Joan Amigo Boada
A. Dujshebaev Dobichebaeva
Aitor Arino Bengoechea
Carlos Barbero Cheli
Josep Reixach i Prat
Victor Saez Lozano
Juan Fernandez Sanchez
Pablo Cacheda Gonzalez
Ferran Sole Sala
Henrik Nordhlander
Andreas Berg
Johannes Jonsson
Sebastian Nygren
Gustaf Thulin
Robert Månsson
Jim Gottfridsson
Helge Freiman
Daniel Pettersson
Anton Blickhammar
Linus Persson
Anton Hellberg
Philip Stenmalm
Hampus Wanne
Viktor Östlund
Alxander Morsten

All star-hold[redigér | rediger kildetekst]

Position Spiller
Målmand Danmark Viktor Lind
Venstre fløj Frankrig Hugo Descat
Venstre back Danmark Theis Bågø
Playmaker Spanien Aitor Arino
Højre back Danmark Martin Larsen
Højre fløj Slovenien Mario Sostarcic
Stregspiller Spanien Ignacio Plaza Jimenez

Andre udmærkelser[redigér | rediger kildetekst]

Kåring Spiller
Mest værdifulde spiller Sverige Jim Gottfridsson
Mest lovende spiller Danmark Nicolai Pedersen

Topscorere[redigér | rediger kildetekst]

Antal Spiller
58 mål Sverige Jim Gottfridsson
55 mål Frankrig Hugo Descat
55 mål Sydkorea Lee Hyeon-Sik
53 mål Schweiz Nicolas Rämy
51 mål Slovenien Mario Sostaric
51 mål Gabon Yorick Aubyang
49 mål Rusland A. Dereven
45 mål Tyskland Julius Kuhn
44 mål Kroatien Ante Kaleb
44 mål Bahrain Ali Saleh

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]