Kofi Annan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nobels fredspris 2001
Nobel prize medal.svg Kofi Annan
Kofi Annan 2012 (cropped).jpg
Kofi Annan i 2012.
7. generalsekretær i FN
Embedsperiode
1. januar 1997 – 31. december 2006
Stedfortræder Louise Fréchette
Mark Malloch Brown
Foregående Boutros Boutros-Ghali
Efterfulgt af Ban Ki-moon
FN's og Den Arabiske Ligas udsending til Syrien
Embedsperiode
23. februar 2012 – 31. august 2012
General-
sekretærer
Ban Ki-moon (FN)
Nabil Elaraby (AL)
Foregående Stilling oprettet
Efterfulgt af Lakhdar Brahimi
Personlige detaljer
Født Kofi Atta Annan
8. april 1938 (79 år)
Comassie, Guldkysten
(i dag Kumasi, Ghana)
Nationalitet Ghaneser Ghaneser
Ægtefælle(r) Titi Alakija (g. 1965; sk. 1983)
Nane Lagergren (g. 1984)
Børn Kojo
Ama
Nina
Uddannelses­sted Kwame Nkrumah University
Macalester College
IHEID
Massachusetts Institute of Technology
Religion Protestantisme[1]
Underskrift Kofi Annan signature.svg
Links
Twitter @kofiannan
@KofiAnnan
Facebook @kofiannanofficial

Kofi Atta Annan (født 8. april 1938 i Kumasi, Ghana) var den syvende FN-generalsekretær og den første valgt fra FN's egne rækker. Han beklædte posten fra 1. januar 1997 til 31. december 2006. Sammen med FN fik han Nobels fredspris i 2001.

Kofi er et traditionelt navn indenfor fante-stammen og ewé-stammen og betyder født på en fredag.

Kofi Annan startede sine universitetsstudier i sin fødeby. Han fortsatte studiene ved Macalester College i Saint Paul i Minnesota, USA (1961) og Institut universitaire des hautes études internationales i Genève, Schweiz, (1961-62). Disse studier gav ham en kandidatgrad i økonomi. Han studerede senere ved Massachusetts Institute of Technology i USA (1971-72), hvorfra han opnåede en naturvidenskabelig mastergrad.

Han blev gift med svenske Nane Maria (f. Lagergren) i 1984. Parret har tre børn fra tidligere ægteskab: Ama, Kojo og Nina.

Kofi Annan begyndte at arbejde i Verdenssundhedsorganisationen i 1962 og var der frem til 1974 og igen fra 1976 til 1996. 1. januar 1996 blev han som den første sorte afrikaner valgt til generalsekretær i FN og i 2001 blev han genvalgt til en ny periode som FN's øverste leder. Valget var således utraditionelt, ligesom hans genvalg var det, idet FN har for vane at have roterende generalsekretariat, således at det efter fem år principielt skulle have gået til et andet kontinent. Det skyldtes Annans forgænger, den egyptiske Boutros Boutros-Ghali. Genvalget af Annan vidner om hans enorme popularitet.

Hans efterfølger fra 1. januar 2007 var Ban Ki-moon, en sydkoreansk diplomat.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Kofi Annans karriere i FN var imidlertid ikke en ren dans på roser. Han blev i forbindelse med tildelingen af Nobels fredspris for 2001 kritiseret for at have forholdt sig passiv i forbindelse med Folkemordet i Rwanda i 1994 og Srebrenica-massakren i 1995 [2]. Annan blev i 2004 anklaget for at have forsøgt at dække over en ansats sexchikane mod en kvinde længere nede i FN-systemet. Senere blev han beskyldt for nepotisme i forbindelse med FN's Mad-for-olie-program i Irak, hvor Annan skulle have givet sin søn Kojo Annan en fordelagtig aftale.

Forholdet til USA, landets medier og den siddende præsident George W. Bush var anspændt de sidste år af Annans formandskab, idet Annan selvsagt ikke var glad for, at USA invaderede Irak uden FN-mandat.

Erindringer[redigér | redigér wikikode]

Kofi Annans erindringer "I krig og fred" udkom på dansk i 2013.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lefevere, Patricia (11. december 1998). Annan: `Peace is never a perfect achievement' – United Nations Secretary General Kofi Annan. National Catholic Reporter. Hentet 26. februar 2008. 
  2. ^ 1994 Rwanda – 1995 Srebrenica – 2001 Nobel Peace Prize to Kofi Annan?, af Bjørn Willum og Therese Heltberg, 2001

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.