Henry Kissinger

Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Henry Kissinger
Kissinger i 2009.
56. udenrigsminister for USA
Embedsperiode 22. september 1973 – 20. januar 1977
Præsident	Richard Nixon Gerald Ford
Foregående	William Rogers
Efterfulgt af	Cyrus Vance
USA's nationale sikkerhedsrådgiver
Embedsperiode 20. januar 1969 – 3. november 1975
Præsident	Richard Nixon Gerald Ford
Stedfortræder	Richard V. Allen Alexander Haig Brent Scowcroft
Foregående	Walt Rostow
Efterfulgt af	Brent Scowcroft
Personlige detaljer
Født	27. maj 1923 (94 år) Fürth, Bayern, Tyskland
Fulde navn	Heinz Alfred Kissinger
Nationalitet	Amerikaner
Politisk parti	Republikaner
Ægtefælle	Nancy Kissinger (fra 1974)
Uddannelses­sted	Harvard University
Religion	Jødedom
Underskrift
Links
Henry Kissingers hjemmeside

Henry Kissinger i 1976.

Nobels fredspris 1973

Henry Alfred Kissinger (født 27. maj 1923 i Fürth ved Nürnberg) er en amerikansk politiker. Kissinger var i perioden 1969-1975 USA's nationale sikkerhedsrådgiver og i perioden 1973-1977 udenrigsminister.

Efter den nazistiske magtovertagelse og med tiltagende jødeforfølgelser flygtede familien til USA i 1938.

Han var som soldat i den amerikanske hær med til at befri det Tyskland, han var født i, før nazismen.

Henry Kissinger studerede efterfølgende politisk videnskab og fik i 1954 en doktorgrad ved Harvard University og blev i 1962 professor i statskundskab.

Fra 1956 til 1958 arbejdede han for Rockefeller Brothers Fund som direktør for dets Special Studies Program.

Fra 1969 national sikkerhedsrådgiver i USA udnævnt af Richard Nixon.

Tildelt Nobels fredspris i 1973 sammen med Le Duc Tho. Le Duc Tho afslog dog at modtage prisen med den begrundelse, at der på det pågældende tidspunkt endnu ikke var fred i Vietnam.

Fra august 1973 til 1977 udenrigsminister ("secretary of state") i USA under præsident Richard Nixon og senere under præsident Gerald Ford.

Kissinger godkendte ved et møde med Suharto i december 1975 Indonesiens invasion af Østtimor. Dette skete, bl.a. fordi Indonesien var en vigtig handelspartner for USA, og landet havde kontrol med strategiske farvande. Den efterfølgende invasion medførte en 24 år lang besættelse af Østtimor.

Henry Kissinger har ud over sit forfatterskab ernæret sig ved bl.a. at oprette konsulentvirksomheden "Kissinger Consultants", der rådgiver i staten i juridiske spørgsmål.

	Magt er det bedste af alle afrodisiaka.

Han er medlem af Bilderberggruppen, samt den amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.^{[Kilde mangler]}

Litteratur

• Gary Allen (1971). None Dare Call It Conspiracy.
• Seymour Hersh (1983). The Price of Power: Kissinger in the Nixon White House. New York: Summit Books. ISBN 0-671-44760-2.
• Robert D. Schulzinger (1989). Henry Kissinger. Doctor of diplomacy. New York: Columbia University Press. ISBN 0-231-06952-9.
• Walter Isaacson (1992). Kissinger: A Biography. New York: Simon & Schuster Books. ISBN 0-671-66323-2.
• Christopher Hitchens (2001). The Trial of Henry Kissinger. New York: Verso Books. ISBN 1-85984-631-9.
• Holger Klitzing (2007). The Nemesis of Stability. Henry A. Kissinger's Ambivalent Relationship with Germany. Trier: WVT. ISBN 3-88476-942-1.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Henry Kissinger

• www.henryakissinger.com, Officielt Website
• Henry Kissinger på Nobelprize.org (Engelsk)
• Henry Kissinger på Internet Movie Database
• Henry Kissinger på Filmdatabasen
• Henry Kissinger på Scope
• Henry Kissinger på AlloCiné
• Henry Kissinger på Notable Names Database (Engelsk)
• Dokumentarfilmen The Trials of Henry Kissinger på Internet Movie Database (Engelsk)

Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.