Aung San Suu Kyi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1991
Aung San Suu Kyi i 2013.
Aung San Suu Kyi taler

Daw Aung San Suu Kyi (født 19. juni 1945 i Rangoon, Burma) er en politiker fra Burma, der er kendt for sine ikke-voldelige, prodemokratiske aktiviteter i landet. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris. Efter at have siddet i husarrest i 15 af de seneste 21 år, blev Aung San Suu Kyi den 13. november 2010 løsladt af det myanmarske diktaturregime.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Aung San Suu Kyi er datter af general Aung San, som mod 2. verdenskrigs afslutning ledede en væbnet gruppe som kæmpede mod den daværende japanske besættelsesmagt. Han oprettede organisationen Anti-Fascist People's Freedom League som ved Burmas første almindelige valg i april 1947 vandt 248 af parlamentets 255 pladser. Aung San kunne danne regering, men i juli samme år blev han myrdet, da en gruppe bevæbnede mænd afbrød et igangværende regeringsmøde. Hans enke, Khin Kyi, fortsatte i politik. Da Suu Kyi var 15 år, blev hendes moder udnævnt til ambassadør i Indien, og Suu Kyi flyttede med hende til New Delhi.[2]

Hun blev kendt med den norske UNICEF-direktør Hallvard Kuløy og boede blandt andet hos ham i Nepal. Kuløy var senere en central person i forbindelse med beslutningen om at tildele Nobels Fredspris til hende.[3]

Tidlige år[redigér | redigér wikikode]

Efter universitetsforberedende studier flyttede Suu Kyi i 1964 til Storbritannien og tog eksamen i filosofi, økonomi og statskunskab ved Saint Hugh's College i Oxford. I Oxford mødte hun Tibet-forskeren Michael Aris, som hun giftede sig med. Parret flyttede til Bhutan, hvor han arbejdede i regeringskansleriet. Suu Kyi fødte to sønner, Alexander og Kim, og familien flyttede i 1975 til London. Da hun i 1988 gennemførte doktorantstudier ved University of London blev hendes mor ramt af en hjerneblødning, og Suu Kyi rejste i april 1988 tilbage til Burma.[4]

Leder af oppositionen[redigér | redigér wikikode]

I marts 1988 havde studenterne i Rangoon indledt protester mod regeringen og general Ne Win. Protesterne blev mødt med vold, og flere studenter døde under sammenstød med politiet. Da studenterne demonstrerede, var et af deres ideologiske forebilleder Aung San. Demonstrationerne blev voldsomt slået ned, og en ny militærjunta tog magten i landet. Aung San Suu Kyi var stærkt påvirket af Mahatma Gandhis principper for ikke-vold, og engagerede sig politisk i den demokratiske opposition. I 1989 blev hun sat i husarrest. Suu Kyi besluttede sig for at tilslutte sig til protesterne. Den 12. august afgik Sein Lwin som Burmas præsident. Kort efter blev lovet frie valg inden for tre måneder. Den 26. august 1988 holdt Suu Kyi en tale til en halv million mennesker uden for Shwedagonpagoden i Rangoon. Den 24. september oprettedes Nationalligaen for demokrati af Aung Gyi (formand), Tin Oo (viceformand) og Suu Kyi (partisekretær).[5]

Den 20. juli 1989 omringedes Suu Kyis hus af soldater, og hun og andre ledere af partiet sattes i husarrest. Andre medlemmer af partiet blev sat i fængsel. De lovede parlamentsvalg blev afholdt den 27. maj 1990, og det Nationale demokratiske forbund fik 392 af de 485 pladser i parlamentet. Efter valget erklærede regeringen, at valget ikke havde drejet sig om pladserne i parlamentet men til en forsamling, der skulle foreslå en ny grundlov, og at regeringen ikke ville godtage en grundlov udformet af det Nationale demokratiske forbund. Suu Kyi sad i husarrest frem til den 10. juli 1995.[6] Hun blev tilbudt frihed mod at forlade landet men afslog.

Vinder af valget 1990[redigér | redigér wikikode]

Militærjuntaen gik i 1990 med til frie valg. I valget vandt Aung San Suu Kyis parti Nationalligaen for demokrati (NLD) klart med 59% af de afgivne stemmer og fik 81% (392 af 485) af pladserne i parlamentet.[7][8][9][10][11][12][13] Men militærjuntaen nægtede at godkende valgresultatet og ville ikke godkende Aung San Suu Kyi som ny statsminister. Hun var lige inden valget blevet sat i husarrest og fortsatte med at sidde i husarrest i næsten 15 af de 21 år fra den 20. juli 1989 frem til hendes frigivelse den 13. november 2010.[14]

I løbet af denne tid blev Aung San Suu Kyi en af verdens mest kendte og prisbelønnede politiske fanger.[15] Suu Kyi modtog Raftos Minnespris og Sakharov-prisen i 1990. Hun fik Nobels fredspris i 1991. I 1992 fik hun Jawaharlal Nehrus Pris af den Indiske regering og International Simón Bolívar Prize af Venezuelas regering. I 2007 gjorde Kanadas regering hende til kanadisk æresmedborger;[16] på daværende tidpunkt var hun en af fire, som nogen sinde var blevet tildelt denne hæder. I 2011 modtog hun Wallenbergmedaljen.[17]

Kræftsyg ægtefælle[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev hun sat fri fra husarrest, men militærjuntaen gjorde det klart, at dersom hun forlod landet for at besøge familien i Storbritannien, ville hun ikke få lov til at komme tilbage til Burma. Hendes ægtefælle og to sønner havde hele tiden boet i Storbritannien, og havde ikke fået lov til at rejse ind i Burma. Også da ægtemanden Michael Aris blev syg af kræft i 1997, blev han nægtet visum til Myanmar (Burma). Aung valgte at blive i Burma, og fik aldrig set sin ægtefælle igen. Michael Aris døde i 1999. Hendes to sønner er fortsat bosatte i Storbritannien.

Gentagne perioder i husarrest[redigér | redigér wikikode]

I de perioder, hvor hun har været ude af husarrest, har hun ikke fået lov til at møde andre oppositionelle ledere eller vestlig presse. Hun har trodset disse forbud og har haft flere perioder med husarrest eller fængsel efter 1995 (fra september 2000 til maj 2002 og fra maj 2003 og november 2009). I 2008 havde Aung San Suu Kyi tilbragt fem år sammenhængende i husarrest uden dom. Dette er imod burmesisk lov, og for første gang protesterede hun selv over husarresten ved at indlevere en anke mod husarresten.[18] I maj 2009 blev hun anklaget af militærjuntaen for at have brudt vilkårene for husarrest, da en amerikaner svømmede til hendes hjem, som ligger ned mod floden. I august 2009 fik hun en dom på 18 måneders husarrest for denne hændelse. Denne dom forhindrede Aung San Suu Kyi i at deltage i valget 7. november 2010. Den 13. november 2010 blev Aung San Suu Kyi erklæret fri fra husarresten af militærjuntaen.

Nobelprisen[redigér | redigér wikikode]

Suu Kyi (2012)

I juni 2012 besøgte hun Norge. 16. juni holdt hun sit Nobelforedrag i Oslo rådhus, over tyve år efter at være blevet tildelt Nobels fredspris.[19] 17. juni besøgte hun Bergen, hvor hun takkede for Professor Thorolf Raftos Minnepris, som hun blev tildelt i 1990.[20]

Parlamentsmedlem[redigér | redigér wikikode]

Den 1. april 2012 meddelte hendes parti, Nationalligaen for demokrati, at hun var blevet valgt til Pyithu Hluttaw, underhuset af Pyidaungsu Hluttaw og at hun repræsenterede Kawhmus valgkreds.[21] Hendes parti vandt også 43 af de 45 ledige pladser i parlamentet.[22] Valgresultatet bekræftedes af den officielle valgkommission dagen efter.[23]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Æresbevisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aung San Suu Kyi er løsladt – Politiken.dk
  2. ^ Chee (2006), s. 18-20
  3. ^ Bøckman, Harald kronikk s.28 i Klassekampen 16.juni 2012
  4. ^ Chee (2006), s. 20-21
  5. ^ Chee (2006), s. 21-43
  6. ^ Chee (2006), s. 54-72
  7. ^ Aung San Suu Kyi should lead Burma, Pravda Online. 25 September 2007
  8. ^ The Next United Nations Secretary-General: Time for a Woman. Equality Now.org. November 2005.
  9. ^ MPs to Suu Kyi: You are the real PM of Burma. The Times of India. 13 June 2007
  10. ^ Walsh, John. (February 2006). Letters from Burma. Shinawatra International University.
  11. ^ Deutsche Welle Article: Sentence for Burma's Aung San Suu Kyi sparks outrage and cautious hope Quote: The NLD won a convincing majority in elections in 1990, the last remotely fair vote in Burma. That would have made Suu Kyi the prime minister, but the military leadership immediately nullified the result. Now her party must decide whether to take part in a poll that shows little prospect of being just.
  12. ^ The Hon. PENNY SHARPE Speech: In 1990, Suu Kyi stood as the National League for Democracy's candidate for Prime Minister in the Burmese general election. The NLD won in a landslide but the military junta refused to hand over power. Page: 52
  13. ^ twist in Aung San Suu Kyi's fate Article: How a Missouri Mormon may have thwarted democracy in Myanmar. By Patrick Winn — GlobalPost Quote: "Suu Kyi has mostly lived under house arrest since 1990, when the country's military junta refused her election to the prime minister's seat. The Nobel Peace Laureate remains backed by a pro-democracy movement-in-exile, many of them also voted into a Myanmar parliament that never was." Published: 21 May 2009 00:48 ETBANGKOK, Thailand
  14. ^ Burma releases Aung San Suu Kyi. BBC News, 13 November 2010.
  15. ^ Aye Aye Win, Myanmar's Suu Kyi Released From Hospital, Associated Press (via the Washington Post, 10 June 2006.
  16. ^ Canada makes Myanmar's Suu Kyi an honorary citizen. Reuters. 17 October 2007. Hentet 28 december 2010. 
  17. ^ Recipients of the Wallenberg Medal. Wallenberg.umich.edu. Retrieved on 2 April 2012.
  18. ^ Den norske Burma-komité
  19. ^ Program : Nobelprisvinner Aung San Suu Kyis Nobel-besøk – Den Norske Nobelkomite
  20. ^ Takker for den første prisenDagbladet 17. juni 2012
  21. ^ Fuller, Thomas, Democracy Advocate Elected to Myanmar’s Parliament, Her Party Says, The New York Times, 1 April 2012.
  22. ^ Burmese Parliamentary Elections. Voice of America News. 5 April 2012. Hentet 5 april 2012. 
  23. ^ NLD Claims Suu Kyi Victory, The Irrawaddy, 4 April 2012.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]