Aung San Suu Kyi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nobel prize medal.svg Nobels fredspris
1991
Aung San Suu Kyi i 2013.
Aung San Suu Kyi taler

Daw Aung San Suu Kyi (født 19. juni 1945 i Rangoon, Burma) er en politiker fra Burma, der er kendt for sine ikke-voldelige, prodemokratiske aktiviteter i landet. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris. Efter at have siddet i husarrest i 15 af den seneste 21 år, blev Aung San Suu Kyi den 13. november 2010 løsladt af det myanmarske diktaturregime.[1]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Aung San Suu Kyi er datter af general Aung San, som forhandlede Burmas selvstændighed fra Storbritannien i 1947, og som samme år blev myrdet af modstandere.

Tidlige år[redigér | redigér wikikode]

I 1960 flyttede Suu Kyi til Indien, da hendes mor blev udnævnt til ambassadør. Hun studerede ved Oxford i England fra 1964. Der mødte hun sin ægtefælle Michael Aris, som forskede i tibetansk kultur. De fik to sønner, Alexander og Kim. Hun studerede også ved University of London.

Hun blev kendt med den norske UNICEF-direktør Hallvard Kuløy og boede blandt andet hos ham i Nepal. Kuløy var senere en central person i forbindelse med beslutningen om at tildele Nobels Fredspris til hende.[2]

Leder af oppositionen[redigér | redigér wikikode]

Hun vendte tilbage til Burma i 1988 for at pleje sin da syge og gamle moder. Mens hun var i Burma, gik socialistpartiets mangeårige leder, general Ne Win af. Aung San Suu Kyi engagerede sig i massive demonstrationer for demokrati. Demonstrationerne blev voldsomt slået ned, og en ny militærjunta tog magten i landet. Aung San Suu Kyi var stærkt påvirket af Mahatma Gandhis principper for ikke-vold, og engagerede sig politisk i den demokratiske opposition. I 1989 blev hun sat i husarrest. Hun blev tilbudt frihed mod at forlade landet men afslog.

Vinder af valget 1990[redigér | redigér wikikode]

Militærjuntaen gik i 1990 med til frie valg. I valget vandt Aung San Suu Kyis parti Nationalligaen for demokrati (NLD) klart. Men militærjuntaen nægtede at godkende valgresultatet og ville ikke godkende Aung San Suu Kyi som ny statsminister.

Kræftsyg ægtefælle[redigér | redigér wikikode]

I 1995 blev hun sat fri fra husarrest, men militærjuntaen gjorde det klart, at dersom hun forlod landet for at besøge familien i Storbritannien, ville hun ikke få lov til at komme tilbage til Burma. Hendes ægtefælle og to sønner havde hele tiden boet i Storbritannien, og havde ikke fået lov til at rejse ind i Burma. Også da ægtemanden Michael Aris blev syg af kræft i 1997, blev han nægtet visum til Myanmar (Burma). Aung valgte at blive i Burma, og fik aldrig set sin ægtefælle igen. Michael Aris døde i 1999. Hendes to sønner er fortsat bosatte i Storbritannien.

Gentagne perioder i husarrest[redigér | redigér wikikode]

I de perioder, hvor hun har været ude af husarrest, har hun ikke fået lov til at møde andre oppositionelle ledere eller vestlig presse. Hun har trodset disse forbud og har haft flere perioder med husarrest eller fængsel efter 1995 (fra september 2000 til maj 2002 og fra maj 2003 og november 2009). I 2008 havde Aung San Suu Kyi tilbragt fem år sammenhængende i husarrest uden dom. Dette er imod burmesisk lov, og for første gang protesterede hun selv over husarresten ved at indlevere en anke mod husarresten.[3] I maj 2009 blev hun anklaget af militærjuntaen for at have brudt vilkårene for husarrest, da en amerikaner svømmede til hendes hjem, som ligger ned mod floden. I august 2009 fik hun en dom på 18 måneders husarrest for denne hændelse. Denne dom forhindrede Aung San Suu Kyi i at deltage i valget 7. november 2010. Den 13. november 2010 blev Aung San Suu Kyi erklæret fri fra husarresten af militærjuntaen.

Nobelprisen[redigér | redigér wikikode]

I juni 2012 besøgte hun Norge. 16. juni holdt hun sit Nobelforedrag i Oslo rådhus, over tyve år efter at være blevet tildelt Nobels fredspris.[4] 17. juni besøgte hun Bergen, hvor hun takkede for Professor Thorolf Raftos Minnepris, som hun blev tildelt i 1990.[5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Aung San Suu Kyi er løsladt – Politiken.dk
  2. Bøckman, Harald kronikk s.28 i Klassekampen 16.juni 2012
  3. Den norske Burma-komité
  4. Program : Nobelprisvinner Aung San Suu Kyis Nobel-besøk – Den Norske Nobelkomite
  5. Takker for den første prisenDagbladet 17. juni 2012

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]