Bob Dylan

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 10. apr. 2015, 17:17 af Zoizit (diskussion | bidrag) Zoizit (diskussion | bidrag) (→‎Country: Time Out of Mind link)
Bob Dylan
Bob Dylan ved New Orleans Jazz and Heritage Festival, 28. april 2006.
Information
Pseudonym Elston Gunn, Blind Boy Grunt, Lucky Wilbury/Boo Wilbury, Elmer Johnson, Sergei Petrov, Jack Frost, Jack Fate, Willow Scarlet, Robert Milkwood Thomas.
Født Robert Allen Zimmerman
24. maj 1941 (82 år)
Duluth, Minnesota, USA
Duluth, Minnesota, USA Rediger på Wikidata
Genre Folkemusik, rock, folkrock, blues, country, swing, jazz, gospel
Beskæftigelse Musiker, sangskriver, forfatter, poet, kunstner, skuespiller, manuskriptforfatter, radio DJ
Aktive år 1959–nu
Pladeselskab Columbia, Asylum
Associeret med Traveling Wilburys, The Band, Grateful Dead, Joan Baez, Paul Butterfield Blues Band, Al Kooper, Rolling Thunder Revue, Mark Knopfler, Tom Petty and the Heartbreakers, Van Morrison
Instrumenter
Vokal, guitar, mundharmonika, klaver, keyboards, basguitar, percussion
Eksterne henvisninger
www.bobdylan.com

Bob Dylan (født Robert Allen Zimmerman 24. maj 1941 i Duluth, Minnesota, USA) er en amerikansk sanger og sangskriver, som i begyndelsen af 1960'erne blev en af de førende kunstnere indenfor den nye folkemusik.

Stifter af folkrock

Bob Dylan anses af mange, gennem sine eksperimenter med sammenblanding af rockgruppens besætning med sit eget musikalske udgangspunkt, som stifteren af genren folkrock. Med et stort antal klassiske sange er han en af de mest indflydelsesrige musikere i rockhistorien. Med sine surrealistiske tekster og sin unikke stemmeføring ændrede han synet på, hvad der kan synges om, og hvordan det kan synges. Rolling Stone magazine placerede i 2003 Dylan som nr. 2 på deres liste over 'De 100 største artister nogensinde'.[1] Udover dette placerede de "Like a Rolling Stone" som værende den bedste sang i verden [2] og gav ham en 7. plads på listen over 'De 100 bedste sangere nogensinde'[3].

Starten i Greenwich Village

Efter at han forlod universitetet i Minnesota som 19-årig uden eksamen tog han til New York, hvor han hurtigt blev en del af det blomstrende folkemusikmiljø på kaffebarerne i kunstnerkvarteret Greenwich Village. Han opsøgte, og blev modtaget af, den legendariske amerikanske folkemusiker Woody Guthrie på dennes sygeleje i en af byens forstæder.

19. marts 1962 udsendtes hans første album Bob Dylan, som kun solgte omkring 5000 eksemplarer, og med hvilket han ikke gjorde sig synderligt bemærket. Det var først efterfølgeren The Freewheelin' Bob Dylan fra 1963, der blev hans egentlige gennembrud. Med sange som "Blowin' in the Wind", "Masters of War" og "A Hard Rain's A-Gonna Fall" blev han udråbt som "protest-sanger", og gjort til 'talerør for sin generation'. En position Dylan selv havde svært ved at acceptere.

Dylan bliver elektrisk

De følgende plader bevæger sig lyrisk fra det politiske til det surrealistiske, bl.a. under inspiration fra indtagelse af euforiserende stoffer. I maj 1964 var Dylan i England og mødte The Beatles og The Animals, hvis hårde rocklyd havde stor gennemslagskraft over for publikum verden over. Dette var bl.a. med til at inspirere Dylan, og med pladen Bringing It All Back Home (1965) og i særdeleshed åbningsnummeret "Subterranean Homesick Blues" introducerede Dylan den elektriske guitar på sine egne plader. Hans elektriske optræden ved Newport Folk Festival i 1965 vakte stor forargelse blandt hans gamle folkemusikpublikum.

Rockens klassikere

Bringing It All Back Home skulle, sammen med den efterfølgende Highway 61 Revisited (1965) og dobbeltalbummet (som anses for at være det første af slagsen i musikhistorien) Blonde On Blonde (1966), udgøre en trio, der er kommet til at stå som nogle af de bedste plader i rockhistorien med klassikere som "Mr. Tambourine Man", "Love Minus Zero/No Limit", "Like a Rolling Stone", "Desolation Row", "Visions of Johanna" og "Just Like A Woman".

Country

I 1969 indspillede han country-albummet Nashville Skyline, hvor Johnny Cash medvirkede på åbningsnummeret. Dette album inspirerede mange countrykunstnere til at bryde med en stiv musikindustri og forny genren.

Af andre Dylanplader bør især fremhæves The Times They Are A-Changin' (1964), Another Side of Bob Dylan (1964), John Wesley Harding (1967), Blood on the Tracks (1975), Desire (1976), Infidels (1983), Biograph (1985) (dog ikke et studiealbum, men et album, som opsamlede en masse gamle tidligere kasserede numre og alternative indspilninger af kendte numre), Oh Mercy (1989), Time Out of Mind (1997), "Love and Theft" (2001) og Modern Times' (2006).

Dylan har siden slutningen af 1980'erne turneret næsten uafladeligt, hvorfor hans turné bliver kaldt "The Neverending Tour" (Den Uendelige Turné). Han har flere gange besøgt Danmark i de seneste år.

Politik og religion

Godt nok var der en del politisk indhold i mange af Dylans tidlige sange, men han selv tog ikke nogen egentlig politisk stilling, udover en åbenlys harme over uretfærdighed i samfundet, særligt overfor de svageste, og han udtalte, at han ikke var en specielt politisk person. Mod slutningen af 1970'erne blev han religiøs, genfødt kristen, og hans musik inddrog gospel-genren (på albummet Saved). Dette stødte mange af hans tidligere fans væk, men tiltrak til gengæld et nyt publikum. Hans religiøse albumstrilogi er de tre album Slow Train Coming (1979), Saved (1980) og Shot of Love (1981). Albummerne blev ikke modtaget særligt godt af kritikerne. Dylan fjernede sig på den efterfølgende udgivelse Infidels (1983) fra den tydelige religiøsitet i teksterne, og blev hyldet af kritikerne med det, som for nogle blev anset for at være hans comeback-album og en tilbagevenden til sekulær musik.

Genbrug af andres materiale

Albummet Modern Times fra 2006 fik gode anmeldelser hos de fleste musikanmeldere, men fik samtidig også en del kritik, fordi han øjensynligt har brugt gammelt materiale, hvor copyrighten er udløbet, hvorefter han satte sit eget navn på som ophavsmand. Eksempelvis minder Rollin' and Tumblin' meget om Muddy Waters-sangen med næsten samme navn. Han ændrer lidt i riffet, melodien og titlen og tilføjer selv en smule nyt, men genbrug er det helt klart.

I 2009 udgav Dylan det overvejende blues-baserede album Together Through Life med lutter nye sange, som var indspillet med hans faste tourband og harmonikaspilleren David Hildago fra Los Lobos. Og til overraskelse for mange indspillede han tillige et jule-album, Christmas In The Heart, med kendte julesange og -salmer til udgivelse i oktober 2009.

Hæder

Dylan modtog i 2008 Pulitzerprisen motiveret med "hans grundlæggende indflydelse på populærmusikken og på amerikansk kultur, præget af lyriske værker med ekstraordinær poetisk kraft".[4]

60 af Dylans bedste sange er oversat til dansk og udgivet under titlen 'Bob Dylan's Bedste' på forlaget Books on Demand i 2014.

Diskografi

Eksterne henvisninger

  1. ^ 100 Greatest Artists | Rolling Stone Music | Lists
  2. ^ 500 Greatest Songs of All Time | Rolling Stone
  3. ^ Rolling Stone | News
  4. ^ http://www.pulitzer.org/year/2008/special-citation
MusikSpire
Denne musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bob_Dylan&oldid=8052779"