Bruger:Laketown/4

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel handler om det historiske Kongeriget Skotland (843-1707). For det moderne land, se Skotland.
Rìoghachd na h-Alba (gælisk)
Kinrick o Scotland (skotsk)

Kongeriget Skotland
843–1707
Kongeriget Skotlands flag
Skotlands flag
Kongeriget Skotlands placering
Hovedstad Scone (før ca. 1070)
Dunfermline (ca. 1070-1440)
Edinburgh (ef. ca. 1452)
Sprog Skotsk, skotsk gælisk, fransk, engelsk, norn
Regeringsform Monarki
Konge  
• 843–58
Kenneth 1. (første)
• 1306–29
Robert 1.
• 1702–07
Anne (sidste)
Lovgivende forsamling Parlamentet
Historie  
• Union
9. århundrede (traditionelt 843)
• Lothian og Strathclyde indlemmet
1124 (York Traktat)
• Galloway indlemmet
1234/5
• Hebriderne, Isle of Man og Caithness indlemmet
1266
• Orkney og Shetland indlemmet
1472
1. maj 1707
Befolkning
• Anslået 1500
500.000
• Anslået 1600
800.000
• Anslået 1700
1.250.000
Valuta Skotske pund
Efterfulgte		 Efterfulgt af
Pictland
Dalriada
Kongeriget Strathclyde
Kongeriget Galloway
Northumbria
Kongeriget Storbritannien

Kongeriget Skotland (gælisk: Rìoghachd na h-Alba, skotsk: Kinrick o Scotland) var et selvstændigt kongerige i det nordvestlige del af Europa. Traditionelt siges det, at kongeriget blev grundlagt i 843 og blev opløst, da det, sammen med Kongeriget England, dannede det forenende Kongeriget Storbritannien i 1707. Kongerigets omfang er blevet udvidet og indskrænket gennem hele dets historie, og endte med, at det omfattede den nordlige tredjedel af øen Storbritannien. Mod syd, delte det landegrænse med Kongeriget England.

Det blev af flere omgange invaderet af engelske tropper, intensiveret under kong Edward 3., der regerede England 1327-77. Under kong Robert 1. af Skotland udkæmpede skotterne en vellykket krig for uafhængighed og forblev i denne tilstand resten af sene middelalder. I 1603 blev Jakob 6. af Skotland kronet til konge af England, som efterfølgende oprettede en personalunion af de to kongeriger. I 1707 blev de to kongeriger forenet i Kongeriget Storbritannien i henhold til Acts of Union.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Skotlands historie.

Forhistorie: 400-943[redigér | rediger kildetekst]

Fra det femte århundrede e.Kr., blev den nordlige del af de britiske øer opdelt i en række små kongeriger. Af de vigtigste af disse, var Pikternes i det nordøstlige område, skotternes Dalriada i vest, briterne i Kongeriget Strathclyde i sydvest og det angelsaksisk kongerige Bernicia (som blev forenet med Kongeriget Deira til et samlet kongerige, Northumbria, i 653), i den sydøstlige del, som strækker sig ind i det moderne England. Denne situation blev ændret 793 e.Kr., hvor vikingerne plyndrende en række klostre, såsom Iona og Lindisfarne, som skabte frygt og forvirring i de fleste af nordbritiske kongeriger. Orkney- og Shetlandsøerne samt de Ydre Hebrider overgik efter flere kampe til nordboerne.[1] Vikingernes togter skabte så stor frygt, at der blev igangsat en langsigtet proces med gælisering af de piktiske kongeriger, der efterfølger antog gæliske sprog og skikke. Der skete senerehen en sammenlægning af piktiske og gæliske kongeriger, selvom der blandt historikere ikke er enighed om, hvorvidt der var tale om en piktisk eller gælisk overtagelse af Dalriada.

Dette kulminerede da Kenneth Mac Alpin, konge af Dalriada (834-846), blev benævnt "konge af pikterne" i 840'erne (traditionelt dateret til 843),[2] hvilket må betegnes som den første konge af et samlet rige. Han var den første konge fra Huset Alpin og regerede fra 846 til sin død i 858.[3] Hans barnebarn, Donald 2. af Skotland, var den første mand, der blev benævnt Rí Alban (dvs. konge af Alba).[4] Det latinske udtryk for Skotland, Scotia, blev i den efterfølgende periode i stigende grad brugt til at beskrive det kongerige, som dækkede området nord for floden Forth, og til sidst hele det område, som denne konge kontrollerede, blev benævnt som Skotland.[5]

Donald 2.'s efterfølger, Konstantin 2., havde en særdeles lang regeringtid (900-942/3) på daværende tidspunkt, og betragtes ofte som en nøgleperson i dannelsen af Kongeriget Alba/Skotland. Han er ligeledes senerehen blevet krediteret som manden, der bragte kristendommen til Skotland.[6]

Ekspansion af kongeriget: 943-1513[redigér | rediger kildetekst]

Malcolm 1. annekterede i sin regeringsperiode (943-954) Kongeriget Strathclyde, hvor det skotske kongehus, sandsynligvis, siden det 9. århundrede, har haft en betydende magt.[7] David 1. kom til magten i 1124. Hans regeringsperiode blev senere kendt som den "davidianske revolution";[8][9] det betød en række reformer, der bl.a. indførte feudalistisk jordbesiddelse, etablerede den første Kongelige Burgh (svarende til købstad) samt den første skotske mønt, der er registreret i historien. Igennem hele hans regeringsperiode gennemførte har flere juridiske og religiøse reformer.[10]

Indtil det 13. århundrede var grænsen til England meget flydende, hvor f.eks. Northumbria var knyttet til Skotland under David 1., men kom under England ved hans efterfølger, Malcolm 4. i 1157.[11] Ved traktaten i York (1237) blev der fastsat nogle grænser, der ligger meget nært de grænser, som ligger mellem Skotland og England i dag.[12] Under Alexander 3. udkæmpede skotterne Slaget ved Largs mod Kongeriget Norge, som overførte en række øer fra norsk til skotsk herredømme.[13] Isle of Man faldt under engelsk kontrol i det 14. århundrede, til trods for gentagne forsøg på at genskabe en skotsk myndighed.[14] Under Edvard 1. af England lykkedes det engelske tropper at besætte store dele af Skotland, samt under Edvard 3. at annektere store dele af det sydlige Skotland. Herremanden William Wallace gjorde opstand mod den engelske besættelse i slutningen af 1300-tallet, som i op igennem 1400-tallet ledte til Den Skotske Uafhængighedskrig (1296-1357) under Robert 1. og de efterfølgende regenter af Skotland. Skotland modtog hjælp fra Frankrig, der i 1295 havde indgået Auld-alliancen mellem Norge, Frankrig og Skotland.

I slutningen af 1500-tallet mod begyndelsen af 1600-tallet under Huset Stuart, genvandt de skotske konger store dele af det territorium, som de havde mistet til England. Det skete på trods af en turbulent politisk periode, hvor kongen dog havdet fået mere politisk kontrol over sit rige.[15] Den sidste store udvidelse skete i 1468, hvor skotterne fik herredømmet over både Shetlands- og Orkneyøerne.[16] I 1482 faldt den strategisk vigtige grænsefæstning ved Berwick til England, som blev den sidste ændring af grænserne.[15] Alliancen med Frankrig og Norge førte til, at Skotland led et tungt nederlag til England i Slaget ved Flodden i 1513, hvor den skotske konge, Jakob 4., døde. Det medførte en lang periode med politisk ustablitet.[17]

Konsolidering og union: 1513-1707[redigér | rediger kildetekst]

Regering[redigér | rediger kildetekst]

Da Kongeriget Skotland blev dannet som en forening af flere mindre kongeriger, valgte man at bevare flere ritualer og skikke fra både de piktiske- og gæliske kongeriger. Dette ses især ved udarbejdelsen af det kroningsritual, som de skotske konger gennemførte i byen Scone.[18] Selvom det skotske monarki i middelalderen var uden nogen egentlig hovedstad, blev byen Scone en af de mest betydningsfulde byer. Med opførelsen af flere kongelige slotte, herunder især i Stirling og Perth, blev disse mere betydende i den sene middelalder, indtil Edinburgh blev udnævnt som hovedstad i slutningen af 1500-tallet.[19][20] Kronen forblev den vigtigste statmagt gennem hele kongeriget historie, til trods for, at flere regenter gennem tiden har haft sin oprindelse i et mindretal.

In the late Middle Ages, it saw many of the aspects of aggrandisement associated with "new monarchy" elsewhere in Europe.[30] Theories of limited monarchy and resistance were articulated by Scots, particularly George Buchanan, in the sixteenth century, but James VI advanced the theory of the divine right of kings, and these debates were restated in subsequent reigns and crises. The court remained at the centre of political life and in the sixteenth century emerged as a major centre of display and artistic patronage, until it was effectively dissolved with the Union of Crowns in 1603.[31]

Lovgivning[redigér | rediger kildetekst]

Det ældste dokument med skotsk lovgivning, som er bevaret: Regiam Majestatem.

Hej

Skotsk lov udviklede sig til en karakteristisk system, i middelalderen og blev reformeret og kodificeret i det sekstende og syttende århundrede. Kendskab til karakteren af skotsk lovgivning, før det ellevte århundrede er stort set spekulative, [ 43 ], men det var sandsynligvis en blanding af retstraditioner, der repræsenterer de forskellige kulturer, der lever i jorden på det tidspunkt, herunder Celtic , britiske , irske og angelsaksiske skikke. [ 44 ] Den retlige tarmkanalen kendt som lovgivningen i Brets og skotterne , fastsat en ordning med kompensation for skader og død baseret på rækker og den solidaritet pårørende grupper. [ 45 ] Der var populære domstole, comhdhail , som angives med snesevis af stednavne i hele det østlige Skotland. [ 40 ] I de skandinaviske-holdt områder Udal lov dannede grundlaget for det juridiske system , og det er kendt, at Hebriderne blev beskattet ved hjælp af Ounceland foranstaltning. [ 46 ] Althings var open-air statslige forsamlinger, mødte i overværelse af Jarlen og møderne var åbne for stort set alle frie mænd. Ved blev foretaget disse møder beslutninger vedtaget love og klager afgøres. [ 47 ]

Møntfod[redigér | rediger kildetekst]

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Sprog[redigér | rediger kildetekst]

Religion[redigér | rediger kildetekst]

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Militær[redigér | rediger kildetekst]

Flag[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Skotlands flag.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ W. E. Burns, A Brief History of Great Britain (Infobase Publishing, 2009), ISBN 0816077282, s. 44-5.
  2. ^ Webster 1997, s. 15.
  3. ^ B. Yorke, The Conversion of Britain: Religion, Politics and Society in Britain c.600-800 (Pearson Education, 2006), ISBN 0582772923, s. 54.
  4. ^ A. O. Anderson, Early Sources of Scottish History, A.D. 500 to 1286 (General Books LLC, 2010), vol. i, ISBN 1152215728, s. 395.
  5. ^ Webster 1997, s. 22.
  6. ^ A. Woolf, From Pictland to Alba: 789 - 1070 (Edinburgh: Edinburgh University Press, 2007), ISBN 0748612343, p. 128.
  7. ^ B. T. Hudson, Kings of Celtic Scotland (Westport: Greenhill 1994), ISBN 0313290873, s. 95–6.
  8. ^ Barrow 1992, s. 9-11.
  9. ^ M. Lynch, Scotland: A New History (Random House, 2011), ISBN 1446475638, p. 80.
  10. ^ Webster 1997, s. 29-37.
  11. ^ R. R. Davies, The First English Empire: Power and Identities in the British Isles, 1093-1343 (Oxford: Oxford University Press, 2000), ISBN 0198208499, p. 64.
  12. ^ W. P. L. Thomson, The New History of Orkney (Edinburgh: Birlinn, 2008), ISBN 184158696X, p. 204.
  13. ^ A. Macquarrie, Medieval Scotland: Kinship and Nation (Thrupp: Sutton, 2004), ISBN 0-7509-2977-4, p. 153.
  14. ^ A. Grant and K. J. Stringer, eds, Uniting the Kingdom?: the Making of British History (London: Routledge, 1995), ISBN 0415130417, p. 101.
  15. ^ a b P. J. Bawcutt and J. H. Williams, A Companion to Medieval Scottish Poetry (Woodbridge: Brewer, 2006), ISBN 1843840960, pp. 21.
  16. ^ Wormald 1991, s. 5
  17. ^ G. Menzies The Scottish Nation (Edinburgh: Edinburgh University Press, 2002), ISBN 190293038X, p. 179.
  18. ^ Webster 1997, s. 45-47.
  19. ^ P. G. B. McNeill and Hector L. MacQueen, eds, Atlas of Scottish History to 1707 (Edinburgh: Edinburgh University Press, 1996), pp. 159–63.
  20. ^ Wormald 1991, s. 14-15.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Webster, Bruce (1997), Medieval Scotland: the Making of an Identity, St. Martin's Press, ISBN 0333567617
  • Barrow, G. W. S. (1992), David I of Scotland: The Balance of New and Old, in G. W. S. Barrow, ed., Scotland and Its Neighbours in the Middle Ages {{citation}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
  • Wormald, Jenny (1991), Court, Kirk, and Community: Scotland, 1470-1625, Edinburgh University Press, ISBN 0748602763 {{citation}}: Cite har en ukendt tom parameter: |1= (hjælp)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Laketown/4&oldid=11392733"