Bruger:Rodejong/sandkasse7

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Steinway & Sons
Virksomhedsinformation
Grundlæggelse 5. marts 1853 (164 år)[1]
Grundlægger Heinrich Engelhard Steinweg[2]
(senere Henry E. Steinway)
Hovedsæde
Antal salgssteder Globalt 200 autoriserede forhandlere der opererer 300 showrooms[4]
Virksom i Hele verden[4]
Branche Musikinstrumenter
Produkter 3.400 flygler/klaverer (årligt)[5]
Hjemmeside Europæisk og internationalt hovedsæde
Amerikansk hovedsæde

Steinway & Sons, også kendt som Steinway, (udtale: [ˈstaɪnweɪ] Lyd Lyt +  ?) er en amerikansk og tysk verdenskendt flygel- og klaverproducent,[6][7] grundlagt 1853 på Manhattan i New York City af tyskeren Heinrich Engelhard Steinweg (senere Henry E. Steinway).[8]

Virksomhedens vækst medførte etableringen af en fabrik i Queens i New York City og en fabrik i Hamborg.[9] Steinway er en prominent flygel- og klaverproducent,[6][10] der er kendt for at producere håndlavede[11] flygler af meget høj kvalitet.[12][13] Steinway er kongelig hofleverandør til dronning Elizabeth 2. af Storbritannien.[14][15]

Heinrich Engelhard Steinwegs mission var "At bygge det bedste klaver muligt".[16][17] Hans tre grundlæggende principper var "Byg til en standard, ikke en pris", "Lav intet kompromis i kvalitet" og "Bestræb dig altid på at forbedre instrumentet".[18] Virksomheden har siden sin grundlæggelse gjort adskillige opfindelser og udviklet konstruktionen af flygler og klaverer.[19][20] Steinway har frem til i 1991 patenteret ca. 130 opfindelser inden for flygel- og klaverproduktion.[21][22]

Steinway-flygler og -klaverer har vundet adskillige priser.[23] Den første pris var ved Metropolitan Mechanics Institutes messe i Washington D.C. i 1855.[24] I 1855-62 modtog Steinways flygler 35 priser,[23] og herefter fulgte bl.a. tre priser ved verdensudstillingen Exposition Universelle i Paris i 1867.[25]

Steinway-flygler og -klaverer er håndlavede,[11] og produktionstiden for et Steinway-flygel var ca. et år.[26] Et Steinway-flygel består af over 12.000 dele.[27] Steinway-flygler bygges i forskellige størrelser, og priserne i Danmark er fra 535.000 kr. til 1.235.000 kr.[28]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggelse og vækst[redigér | redigér wikikode]

Studiefoto af Heinrich Engelhard Steinweg taget af den anerkendte fotograf Mathew Brady.

Heinrich Engelhard Steinweg, producent af flygel- og klavermærket Steinweg, emigrerede med sin familie fra Tyskland til Amerika i 1850.[29] Sønnen Christian Friedrich Theodor Steinweg forblev i Tyskland og fortsatte produktionen af Steinweg-flygler og -klaverer. Heinrich Engelhard Steinweg grundlagde Steinway & Sons i 1853. Hans første værksted i Amerika var i et lille loftsrum på bagsiden af Varick Street 85 på Manhattan, New York.[30] Det første flygel produceret af Steinway & Sons fik produktionsnummeret 483, fordi Heinrich Engelhard Steinweg havde bygget 482 instrumenter i Tyskland før grundlæggelsen af Steinway & Sons. Nummer 483 blev solgt til en familie i New York for 500 dollars, og det er i dag udstillet på det tyske museum Städtisches Museum Seesen i Seesen – byen hvor Steinweg boede, før han rejste til Amerika. Et år senere steg efterspørgslen på Steinways instrumenter, og virksomheden flyttede til større lokaler på Walker Street 82-88 på Manhattan. Det var først i 1864, at familien ændrede sit navn fra Steinweg til Steinway.[31]

Steinways fabrik i New York City, 1876.

I 1860'erne byggede Steinway en ny fabrik og et tømmerværft. 350 mænd arbejdede nu ved Steinway, og produktionen steg fra 500 til 1.800 flygler og klaverer per år. Flyglerne og klavererne gennemgik adskillige væsentlige forbedringer gennem opfindelser gjort både på Steinways fabrik og andre steder i industrien. Disse opfindelser var baseret på nye teknikker og videnskabelig forskning samt udvikling i forståelsen af lyd.[32][33] Næsten halvdelen af virksomhedens ca. 130[21] patenterede opfindelser[22] blev gjort af første og anden generation af Steinway-familien. Snart vandt Steinways flygler og klaverer adskillige vigtige priser på udstillinger i New York, Paris og London.[34][35] I 1862 havde Steinways flygler vundet mere end 35 medaljer alene i USA, hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.[23][24][36] I 1864 var Steinway blevet verdens største flygel- og klavervirksomhed.[36]

I 1880 etablerede William Steinway et lokalsamfund ved navn Steinway Village (dansk: Steinway Landsbyen) i Astoria, Queens, New York. Steinway Village blev bygget som en selvstændig by og indeholdt en ny fabrik (bruges stadig i dag) med sine egne jernstøberier, posthuse, parker og huse til de ansatte. Steinway Village blev senere en del af Long Island City. Steinway Street – en af de store veje i Astoria og Long Island Citys del af Queens – er opkaldt efter virksomheden.[9]

For at nå europæiske kunder, som ønskede Steinway-flygler og -klaverer, etablerede William Steinway og Theodore Steinway i 1880 en ny fabrik i den tyske by Hamborg.[32] Steinways første fabrik i Tyskland fik adresse på Schanzenstraße i den vestlige bydel Sankt Pauli i Hamborg. Theodore Steinway blev leder af den tyske fabrik, og William Steinway rejste tilbage til fabrikken i New York. Til trods for den store distance mellem fabrikkerne i Hamborg og New York udvekslede de regelmæssigt erfaringer om bl.a. patenter og teknik, hvilket fabrikkerne stadig gør den dag i dag. Over en tredjedel af Steinways patenterede opfindelser er gjort af Theodore Steinway.[36]

I 1890 blev Steinway for første gang kongelig hofleverandør. Det var dronning Victoria af Storbritannien, som udnævnte Steinway til kongelig hofleverandør.[37][38] Året efter blev Steinway også hofleverandør til Prinsen af Wales og andre kongelige og adelige personer.[37] De efterfølgende år blev Steinway udnævnt til kongelig og kejserlig hofleverandør i en lang række lande: Italien, Norge, Persien, Portugal, Rumænien, Rusland, Spanien, Sverige og Tyrkiet.[39][40]

Steinway Halls / Steinway-Häuser[redigér | redigér wikikode]

Steinway Hall i New York City.

Steinway Hall (tysk: Steinway-Haus) er navnet på en bygning, der indeholder koncertsale, showrooms og salgsafdelinger for Steinways instrumenter. I 1864 byggede Henry E. Steinways søn, William Steinway – som er tilskrevet etableringen af Steinways fremragende succes i marketing – nye elegante showrooms på East 14th Street i New York City. Disse showrooms indeholdte mere end 100 flygler og klaverer. I 1866, to år senere, åbnede han det første Steinway Hall. Det havde plads til mere end 2.000 personer og blev hurtigt en vigtig del af New Yorks kulturelle liv. I 25 år hørte New York Philharmonic til i dette Steinway Hall, indtil Carnegie Hall åbnede i 1891.[41] Koncertgæster måtte gå gennem showrooms for at komme til koncertsalen, hvilket havde en stor effekt på salget og medførte en stigning i efterspørgslen på nye instrumenter – en stigning på 400 instrumenter i alene 1867.[42] Steinways fabrik var på daværende tidspunkt på 4th Avenue (nu Park Avenue) og East 55th Street på Manhattan. I 1880 blev et Steinway-Haus etaberet i Hamborg med showrooms, koncertsale, øvelokaler for musikstuderende, salgsafdelinger og lagerplads. I 1909 åbnede et Steinway-Haus i Berlin. Yderligere salgsfremmende koncepter udviklet af Steinway inkluderede Steinway Piano Galleries, Homes of Steinway, Steinway Rooms og Steinway Salons. I dag findes Steinway Halls/Steinway-Häuser i verdensbyer som f.eks. New York City,[43] London,[18] Berlin[44] og Wien.[45]

Udvidelse[redigér | redigér wikikode]

Det Hvide Hus' Steinway-"art case"-flygel i Entrance Hall.[46][47][48] Flyglet er normalt placeret i Det Hvide Hus' største lokale, East Room.[49] På Det Hvide Hus' julekortkort fra 2002 er et billede af dette flygel.[50][51]

Ved 1900 producerede Steinways fabrikker årligt mere end 3.500 instrumenter. I 1857 begyndte Steinway at producere en linje af yderst lukrative "art case"-flygler og -klaverer designet af berømte kunstnere. Disse instrumenter opnår i dag høje bud på auktioner verden over.[52][53] I 1903 blev Steinways flygel nummer 100.000 givet som en gave til Det Hvide Hus.[54] Dette blev udskiftet i 1938 med Steinways flygel nummer 300.000, hvilket den dag i dag stadig findes i Det Hvide Hus.[54][55]

Et selvspillende Steinway-flygel fra 1920.

Senere begyndte Steinway at producere selvspillende flygler og klaverer. Adskillige systemer såsom Welte-Mignon, Duo-Art og Ampico blev indbygget. I 1920'erne havde Steinway solgt op til 6.000 instrumenter per år. I 1929 konstruerede Steinway et flygel med to klaviaturer. Det havde 164 tangenter og fire pedaler. (I 2005 restorerede Steinway dette flygel).[56] Efter 1929 faldt produktionen af flygler og klaverer, og under Den store depression producerede Steinway kun lidt mere end 1.000 instrumenter per år. I årene mellem 1935 og 2. verdenskrig steg efterspørgslen igen.

Under 2. verdenskrig modtog Steinways fabrik i New York ordrer fra De Allierede om at bygge svævefly af træ til at transportere tropper bag fjendens linje. Få normale flygler og klaverer kunne produceres under krigen. Steinway konstruerede den specielle klavermodel Victory Vertical for at bringe musik til soldaterne. Dette var et lille olivengrønt klaver med en matchende taburet, der var designet til at blive kastet med faldskærm ud fra et fly.[57] Fabrikken i Hamborg, som var amerikansk eget, kunne sælge meget få flygler og klaverer under 2. verdenskrig. Ikke mere end 100 instrumenter om året forlod fabrikken. I de senere år af krigen blev Steinway beordret til at give alt forarbejdet og tørret træ fra sit tømmerværft til brug for krigsproduktionen. I et luftangreb over Hamborg blev Steinways fabrik ramt af adskillige bomber og blev næsten udslettet.

Efter krigen renoverede Steinway fabrikken i Hamborg med hjælp fra Marshall-planen.[58] Efterkrigstidens kulturelle genopblomstring øgede efterspørgslen på underholdning, og Steinway forøgede produktionen ved fabrikkerne i New York og Hamborg fra 2.000 i 1947 til 4.000 instrumenter om året i 1960'erne. Under Den kolde krig var Steinways instrumenter nogle af de meget få produkter fra den vestlige del af verden, som Sovjetunionen købte. Steinways flygler kunne findes ved bl.a. Bolsjojteatret, Moscow Philharmonic Orchestra, Moscow Conservatory, St. Petersburg Conservatory og St. Petersburg Philharmonic Orchestra.[59]

Verdens første og indtil videre eneste klaver installeret på en atomubåd er et Steinway-klaver.[60] Den amerikanske atomubåd USS Thomas A. Edison (SSBN-610), der blev brugt i 1961-1983, havde alle årene Steinway-klaveret om bord.[61]

I 1973 købte den britiske premierminister, Edward Heath, et Steinway-flygel for de 450 pund, som han havde vundet i Karlspreis for at have ledet Storbritannien ind i The European Economic Community. Han anbragte flyglet i Downing Street 10.[62]

Steinways flygel nr. 500.000.

I 1988 byggede Steinway sit flygel nr. 500.000. Flyglet er designet af kunstner Wendell Castle.[63] Alle 800-plus Steinway Artists signerede flyglet, deriblandt Vladimir Horowitz og sir Elton John.[64] Flyglet er den dag i dag stadig på sin enorme verdensomspændende koncerttourne.[64]

I 1993 åbnede Steinway The C.F. Theodore Steinway Academy for Concert Technicians, også kendt som The Steinway Academy; verdens første internationale akademi for flygelstemmere og -teknikere.[65] Georges Ammann, flygelstemmer og -tekniker ved Steinways fabrik i Hamborg siger, at "Vi fik mange klager fra pianister fra hele verden – de sagde, at få sine flygler stemt var en skæbnesvanger proces hver gang, og at lokale teknikere var håbløse. Kunstnerne blev ved med at tigge os om at gøre noget ... Fra dette perspektiv var det klart, at en institution som The Steinway Academy var nødvendig."[66] The Steinway Academy, i Steinways fabrik i Hamborg, tilbyder professionelt uddannede og certificerede flygelstemmere og -teknikere fra hele verden et to-ugers intensivt kursus. For at kunne deltage skal flygelstemmere og -teknikere være erfarne. Det er svært at blive deltager pga. det høje antal tilmeldinger og det lave antal kursuspladser. Flygelstemmere og -teknikere, som består kurset, modtager rettigheden til at kalde sig Steinway-trained concert technicians (dansk: Steinway-uddannede koncertteknikere). Det er forbundet med prestige at være Steinway-trained concert technician pga. kursets høje niveau og Steinways anseelse.[65]

Seneste historie[redigér | redigér wikikode]

Steinway-flygel i brug ved indsættelsen af USA's præsident Barack Obama den 20. januar 2009.[67] Ca. 38 millioner så ceremonien i tv.[68]

Ved år 2000 havde Steinway produceret sit instrument nr. 550.000. Flere Steinway Halls, Steinway Piano Galleries, Homes of Steinway, Steinway Rooms og Steinway Salons åbnede rundt omkring i verden – mest i Japan, Korea og Kina.

I 2003 fejrede Steinway sin 150 års fødselsdag i Carnegie Halls største koncertsal, Isaac Stern Auditorium, med en serie af tre gallakoncerter den 5., 6. og 7. juni.[69] Koncerten den 5. juni havde klassisk musik på programmet. De optrædende var Kit Armstrong (et musikalsk vidunderbarn), Van Cliburn, Eroica Trio, Gary Graffman, Ben Heppner, Yundi Li samt Güher og Süher Pekinel. Værten for koncerten var Charles Osgood. Den 6. juni var en koncert med jazz. De optrædende var Peter Cincotti, Herbie Hancock, Ahmad Jamal, Al Jarreau, Ramsey Lewis, Tisziji Muñoz, Chucho Valdés og Nancy Wilson. Værten var Billy Taylor. Popmusik var i fokus ved koncerten den 7. juni. De optrædende var Art Garfunkel, Bruce Hornsby, k.d. lang, Michel Legrand, Brian McKnight, Peter Nero og Roger Williams. Værten var Paul Shaffer. Som en del af 150 års fødselsdagen designede den kendte internationale modedesigner Karl Lagerfeld et Steinway-flygel.[70]

I april 2005 fejrede Steinway sit 125 års jubilæum for etableringen af Steinways fabrik i Hamborg. Ansatte, kunstnere, forhandlere og venner fra hele verden fejrede jubilæet i Laeiszhalle (tidl. Musikhalle Hamburg) med en gallakoncert, der kulminerede i en optræden med Steinway Artists Lang Lang, Vladimir og Vovka Ashkenazy samt Detlef Kraus. Som en del af 125 års jubilæet blev offentligheden præsenteret for et Steinway-flygel, som er designet af den kendte designer greve Albrecht von Goertz.[71]

Den 19. maj 2008 offentliggjorde Steinway købet af virksomheden ArkivMusic (nu et af Steinways datterselskaber), der er en online-forhandler, som driver hjemmesiden ArkivMusic.com. Denne hjemmeside har til formål at sælge klassisk musik på internettet direkte til forbrugeren. Levering af fysiske medier (cd'er, dvd'er, MP3-filer, SACD'er, Blu-ray Discs og DVD-Audioer) sker fra 20 distributionscentre. ArkivMusics database indeholder p.t. mere end 90.000 titler fra mere end 1.500 pladeselskaber.[72] ArkivMusic vil fortsat være uafhængig, men vil konsolidere sine finanser med Steinway.

Indtil sin død den 18. september 2008 i en alder af 93 år arbejdede grundlæggerens tip-oldebarn, Henry Z. Steinway, stadig ved Steinway. Henry Z. Steinway repræsenterede Steinway-familien ved adskillige offentlige anledninger.[73] Han var det sidste Steinway-familiemedlem, som var direktør for virksomheden.[74]

Den 24. januar 2009 installerede Steinway verdens største[75] solfangeranlæg på taget af fabrikken i New York. Anlægget kostede 875.000 dollars og er installeret til at afbefugte luften i fabrikken og beskytte instrumenterne.[76] Lavere luftfugtighed i fabrikken giver et mere stabilt miljø uden fugtighed til at true instrumenternes konstruktionen.

I anledning af John Lennons 70 års fødselsdag i efteråret 2010 udgav Steinway en serie på 100 flygler, der er udformede ud fra det hvide Steinway-flygel, som John Lennon forærede til sin kone, Yoko Ono, på hendes fødselsdag i 1971,[77][78] og som kan ses i musikvideoen fra samme år, hvor John Lennon spiller Imagine for Yoko Ono i deres hjem i England.[79]

Verdensry[redigér | redigér wikikode]

Steinway-flygel på scenen i Lincoln Center i New York. Pianist: Yoonjung Han.
Steinway-flygel på scenen i Symphony Center i Chicago. Pianist: Radu Lupu.

Steinway er i almindelighed anerkendt som producent af verdens fineste[6][7] håndlavede[11] flygler, og mere end 95 %[80] af verdens koncertpianister spiller Steinway (koncertsæson 2002/03: 99 %, koncertsæson 2006/07: 98 %, koncertsæson 2007/08: 99,6 %, koncertsæson 2008/09: 98 %, koncertsæson 2010/11: 97 %).[80]

Steinway er som den eneste flygel- og klaverproducent medlem af organisationen The Luxury Marketing Council[81] – en organisation for verdens mest eksklusive varemærker. Et medlemskab opnås kun ved invitation.[82]

Steinway regnes for det ypperste inden for flyglernes område og siges at være "flyglernes Rolls-Royce".[83][84][85][86][87]

Koncerthuse over hele verden ejer Steinway-flygler, bl.a. ejer Det Kongelige Teaters Operaen 16 Steinway-flygler, og det verdensberømte koncerthus Carnegie Hall i New York ejer adskillige Steinway-flygler.

Pris-rekorder[redigér | redigér wikikode]

  • Verdens dyreste flygel solgt på auktion er produceret af Steinway, pris: 1,2 mio. dollars (ca. 6,5 mio. DKK ekskl. moms). Flyglet blev solgt i 1997 ved auktionshuset Christie's i London.[91] Ved at sætte denne rekord slog Steinway sin egen pris-rekord fra 1997 på 390.000 dollars (ca. 2,1 mio. DKK ekskl. moms).[92] Flyglet er udstillet på kunstmuseet Clark Art Institute.[93]

Tilknytninger[redigér | redigér wikikode]

Steinway Artists[redigér | redigér wikikode]

Steinway Artist Lang Lang ved et Steinway-flygel.

I modsætning til andre flygel- og klaverproducenter, som præsenterede deres instrumenter for pianister, engagerede William Steinway den store russiske pianist Anton Rubinstein til at spille Steinways flygler under sin amerikanske koncerttourne i 1872 med 215 koncerter på 239 dage. Det var en triumf for både Rubinstein og Steinway.[96] Dermed var konceptet Steinway Artists (dansk: Steinway-kunstnere) realiseret.[97] Senere rejste Ignacy Jan Paderewski gennem Amerika i sin egen jernbanevogn med sit Steinway-koncertflygel og spillede 107 koncerter på blot 117 dage.

Steinway Artist Sergej Rachmaninov ved et Steinway-flygel.
Steinway Artist Keith Jarrett ved et Steinway-flygel.

I dag er over 1.600[80] pianister og klaverensembler Steinway Artists. Steinway Artists ejer hver et Steinway-flygel, og de har valgt at spille udelukkende på Steinways instrumenter privat, ved koncerter og i forbindelse med musikindspilninger.[98] Steinway Artists modtager ikke penge for at lægge navn til Steinway, da det ses som en ære og et kvalitetsstempel at blive tilbudt at være Steinway Artist.[98] Steinway Artists kommer fra alle musikgenrer: klassisk, jazz, rock og pop. Nogle få eksempler på nulevende Steinway Artists er Daniel Barenboim, Billy Joel, Evgeny Kissin, Diana Krall, Lang Lang, Randy Newman;[80] og nogle få eksempler på såkaldte "immortals" (dansk: udødelige) er Benjamin Britten, Duke Ellington, George Gershwin, Vladimir Horowitz, Cole Porter og Sergej Rachmaninov.[99] Også klaverensembler er på listen over Steinway Artists, f.eks. Eroica Trio, Güher og Süher Pekinel, Katia og Marielle Labèque samt The 5 Browns. Disse ensembler består af pianister, som alle er Steinway Artists.[100] Størstedelen af verdens koncertsale har Steinway-flygler – f.eks. har Carnegie Hall adskillige Steinway-koncertflygler.[101] I 2009 udviklede Steinway et nyt koncept for unge pianister: Young Steinway Artists. Når en pianist i alderen 16-35 år modtager titlen Young Steinway Artist, får pianisten mulighed for at blive tilknyttet Steinway Artists og få adgang til Steinways globale ressourcer og netværk af autoriserede Steinway-forhandlere.[102]

All-Steinway Schools[redigér | redigér wikikode]

En del af verdens prestigefulde musikkonservatorier og universiteter bærer den attraktive titel All-Steinway School, hvilket vil sige, at deres flygler og klaverer udelukkende er fra Steinway.[103][104] Eleverne spiller og bliver undervist på Steinways instrumenter. The Oberlin Conservatory of Music i Ohio, har det længste partnerskab med Steinway.[105] De har benyttet Steinways instrumenter eksklusivt siden 1877 – blot 24 år efter Steinway blev grundlagt. I 2007 anskaffede de sig deres Steinway-flygel nr. 200. Andre ansete All-Steinway Schools er Yale University i Connecticut,[106] Curtis Institute of Music i Pennsylvania,[107] Cleveland Institute of Music i Ohio,[108] Royal Holloway – University of London i England,[109] Hamburger Konservatorium i Tyskland,[110] University of Melbourne i Australien,[111] Central Conservatory of Music i Beijing[112] og University of South Africa i Sydafrika.[113][103]

I 2007 fik The State University of New York tildelt titlen som All-Steinway School, da de modtog deres ordre på 141 instrumenter til 3,8 mio. dollars.[114][115] The University of Cincinnati – College-Conservatory of Music i Ohio blev tildelt titlen som All-Steinway School, da de i perioden december 2008 til juni 2009 fik leveret 165 instrumenter til 4,1 mio. dollars.[116][117]

Der er over 160 All-Steinway Schools rundt om i verden, hvor studerende spiller og bliver undervist på flygler og klaverer udelukkende fra Steinway.[103][104]

Pianistkonkurrencer og musikfestivaller[redigér | redigér wikikode]

Juniorkategorien i Gina Bachauer International Piano Competition.

Flere internationale pianistkonkurrencer benytter flygler fra Steinway.[118] Som eksempler kan nævnes den verdensberømte pianistkonkurrence Van Cliburn International Piano Competition i Texas, Gina Bachauer International Piano Competition i Utah, Cleveland International Piano Competition i Ohio, Hilton Head International Piano Competition i South Carolina og New York Piano Competition. Der er 10 internationale pianistkonkurrencer, som benytter flygler udelukkende fra Steinway. Også berømte musikfestivaller verden over benytter flygler udelukkende fra Steinway.[118] Festivallerne indeholder et bredt udvalg af musikgenrer. Nogle få eksempler er Montreal International Jazz Festival i Canada, New Orleans Jazz & Heritage Festival i delstaten Louisiana, BBC's promenadekoncerter i Royal Albert Hall i London, Verbier Festival i bjergområdet ved Verbier i Schweiz og Saito Kinen Festival Matsumoto i de japanske alper nær Matsumoto. Der er mere end 30 musikfestivaller, som benytter flygler udelukkende fra Steinway. Siden 1936 har også Steinway arrangeret konkurrencer og festivaller såsom Steinway Young Artist Competition i Chicago, Steinways klaverkonkurrencer i Hamborg og Berlin,[119][120] og Steinway Piano Festival i Danmark, som er en del af International Steinway Festival.[121] Disse konkurrencer og festivaller er for talentfulde børn og unge og blev oprettet for at støtte deres talenter.

Steinway Societies[redigér | redigér wikikode]

Et Steinway Society er en lokal, non-profit forening, der har som formål at udvikle den musikalske viden og det musikalske talent ved økonomisk dårligt stillede unge; at give pianiststuderende muligheden for at arbejde mod et højere niveau; at hjælpe til at give erfaring med at optræde og forberede sig til koncerter; at assistere med stipendier for videre studier i klaverspil inden for genrene klassisk og jazz; og låne talentfulde studerende et flygel eller klaver gennem Steinway Piano Galleries samt give penge til undervisningsafgifter forbundet med klaverundervisning. Alle penge indsamlet ved medlemskaber og donationer bliver benyttet til stipendier og flygler eller klaverer til unge pianister. Steinway Societies sponsorerer også koncerter, recitals, workshops og master classes.

Steinway Societies findes i USA og Canada, deriblandt Florida, New Orleans, Pennsylvania, Texas og Toronto. Der er 20 Steinway Societies.[122]

Priser og medaljer[redigér | redigér wikikode]

"Pludseligt vanvid for at blive pianister skabt ved at høre Steinways flygler og klaverer på Paris-udstillingen."
Litografiet af den franske karikaturtegner Amédée de Noé illustrerer Steinway-flyglets popularitet på verdensudstillingen Exposition Universelle i Paris i 1867, efter den belgiske pianist Désiré Magnus havde spillet på flyglet. (Harper's Weekly, 10. august 1867, raporterer om verdensudstillingen).[123][124]

Virksomheden og Steinway-familiemedlemmerne har vundet adskillige priser, deriblandt følgende:[125][126][127]

  • I 1839 deltog Heinrich Engelhard Steinweg med tre klaverer i en udstilling i Braunschweig og vandt guldmedalje.[128]
  • I 1854 deltog Steinway i sin første udstilling i USA, hvilket var Exhibition of the Metropolitan Mechanics' Institute i Washington D.C. Henry Steinway, Jr.'s design vandt 1. prisen.
  • I 1855 udstillede Steinway på The American Institute Exhibition i The Crystal Palace, New York. Der vandt Steinway sin første guldmedalje "for excellent kvalitet".
  • I 1855-1862 vandt Steinways flygler alene i USA 35 medaljer, hvilket gjorde Steinway til et særdeles anerkendt mærke.[36]
  • I 1862, ved verdensudstillingen International Exhibition i London, sejlede Steinway to hammerklaverer og to flygler til England (to til Liverpool og to til London). Steinway vandt 1. pris.
  • I 1867, ved Exposition Universelle i Paris, vandt Steinway tre priser – The Grand Gold Medal of Honor "for fortræffelighed i fremstilling og konstruktion af flygler og klaverer", The Grand Annual Testimonial Medal, og et æresmedlemskab i The Société Nationale des Beaux-Arts. Disse medaljer vundet i Europa forøgede efterspørgslen på Steinways instrumenter, og Steinway valgte derfor at etablere et Steinway Hall i London. Exposition Universelle medførte, at Steinway blev det førende flygel- og klavermærke i Europa.[129]
  • I 1876, ved den berømte Centennial Exhibition i USA, modtog Steinway de to højeste priser og et certifikat fra dommerne, der viste en bedømmelse på 95,5 point ud af i alt 96 mulige point.
  • I 1885 modtog Steinway guldmedaljen ved International Inventions Exhibition i London og The Grand Gold Medal af The Royal Society of Arts i London.
  • I 1952 blev Theodore E. Steinway som den første nogensinde tildelt Lichtenstein Medal af The Collectors Club of New York.
  • I 2007 blev The National Medal of Arts tildelt Henry Z. Steinway og overrakt af USA's præsident George W. Bush den 15. november 2007 ved en ceremoni i Det Hvide Hus. Henry Z. Steinway modtog medaljen for "hans hengivenhed til at bevare og promovere kvalitetsmæssig håndværk og optræden; som en mæcen og fortaler for musik and musikalsk uddannelse; og for at fortsætte Steinways fine tradition som et internationalt symbol på amerikansk opfindsomhed og kulturel fortræffelighed." The National Medal of Arts er et præsidentielt initiativ administreret af The National Endowment for the Arts.

Patenterede opfindelser[redigér | redigér wikikode]

Steinways patent nr. 229.198 af 22. juni 1880.[130][131]
Steinways patent nr. 229.198 (22. juni 1880) i brug på Steinways fabrik i Hamborg, 2006.

Steinway har siden sin grundlæggelse gjort adskillige opfindelser og udviklet konstruktionen af flygler og klaverer. Steinway har i dag registreret ca. 130 patenter.[21][22] Ifølge en jurist med speciale i patentret er det meste af det, som er nødvendig at vide om moderne flygel- og klaverfremstilling, dækket af Steinway’s patenterede opfindelser.[132] Nedenfor følger et mindre udvalg af Steinways patenter:

  • Patent nr. 26.532 (20. december 1859):[133]
    Bas-strengene er bestrenget over diskant-strengene for at opnå mere længde og dermed større tonemæssig kvalitet. Opfindelsen vandt 1. pris ved The London Exhibition i 1862.[134] I dag er patentet kopieret af stort set alle flygel- og klaverproducenter.[36]
  • Patent nr. 126.848 (14. maj 1872):[135]
    Steinway opfandt duplex-skalaen ud fra princippet om at muliggøre en fri svingende del i begge ender af strengen, der bliver anslået. Resultatet er en lang række fyldige overtoner – et af karakteristikkerne ved Steinways klang.
  • Patent nr. 127.383 (28. maj 1872):[136]
    I et Steinway-flygel hviler jernrammen på trædyveler uden at røre klangbunden. Den er let bøjet, hvilket giver et stor hulrum mellem denne og klangbunden. Dette hulrum forstærker den eksisterende resonans. En af jernrammens yderligere funktioner er at modstå det store tryk på mere end 20 tons fra strengenes spænding.
  • Patent nr. 156.388 (27. oktober 1874):[137]
    Steinway opfandt den midterste pedal, kaldet sostenuto-pedalen. Sostenuto-pedalen giver pianisten mulighed for at lave det, der hedder et orgelpunkt ved at holde en tones dæmper, eller flere toners dæmpere, oppe. Disse specifikke toner fortsætte med at klinge, mens andre toner kan blive spillet uden at fortsætte med at klinge.
  • Patent nr. 170.645 (30. november 1875):[138]
    Steinways "regulation action pilot" – også kendt som "capstan screw" – løfter den del, der fører hammeren mod strengen. Steinways opfindelse er regulerbar og forenkler det krævende arbejde at ændre et flygels mekanik, så det passer til den enkelte pianists behov og ønsker. Henry Z. Steinway kalder dette patent for den moderne flygelmekaniks fødsel.[139]
  • Patent nr. 233.710 (26. oktober 1880):[140]
    Den såkaldte bro overfører strengenes vibrationen til klangbunden. I et Steinway-flygel består broen af vertikalt limede lamineringer; et princip der sikrer, at vibrationerne nemt udvikles og videresendes.
  • Patent nr. 314.742 (31. marts 1885):[141]
    Den såkaldte kasse består af op til 18 lag of robust tømmer med stærk struktur, der er presset og bøjet i form i én proces. Kassen bliver bøjet, så den er en af de vigtige resonansmæssige dele. Når Steinway bøjer træet til kassen, er det en speciel proces, hvor der hverken anvendes varme eller fugt.
  • Patent nr. 2.051.633 (18. august 1936):[142]
    Klangbunden minder om en membran. Den specielle form, der gradvis bliver tyndere fra midten til siderne, giver stor fleksibilitet og friere vibration hen over klangbunden.
  • Patent nr. 3.091.149 (25. maj 1963):[143]
    Stemmestokken er specielt designet til at holde instrumentet i stemning i længere tid. Steinway anvender seks limede lag af træ med stærk struktur, placeret i en vinkel på 45°. På denne måde har stemmenaglerne et stærkt fæste i stemmestokken mod trækket og spændingen.

Dokumentarfilm[redigér | redigér wikikode]

  • Note by Note: The Making of Steinway L1037

Note by Note: The Making of Steinway L1037 er en uafhængig dokumentarfilm fra 2007, der gennem et år følger produktionen af et Steinway-koncertflygel – fra træet udvælges i Alaska til det færdige flygel står i Manhattans Steinway Hall.[144][145] Dokumentarfilmen havde præmiere i USA på New Yorks Film Forum.

I dokumentarfilmen medvirker bl.a. Steinway-grundlæggerens tipoldebarn Henry Ziegler Steinway og pianisterne Pierre-Laurent Aimard, Kenny Barron, Bill Charlap, Harry Connick, Jr., Hélène Grimaud, Hank Jones, Lang Lang samt Marcus Roberts.

Dokumentarfilmen har modtaget 7 filmpriser[144] og har fået mange positive anmeldelser. Den 15. februar 2008 raporterede den amerikanske online-filmanmelder Rotten Tomatoes, at dokumentarfilmen havde modtaget 93 % positive anmeldelser.[146]

  • Pianomania

Pianomania fra 2009 giver et indblik i Steinways arbejde med at stemme og klargøre Steinway-flygler for professionelle pianister forud for deres koncerter, musikindspilninger etc. I dokumentarfilmen følger man Steinways flygelstemmer og -tekniker for Wien-området, Stefan Knüpfer, i sit arbejde med at servicere koncertpianister, heriblandt Lang Lang, Alfred Brendel og Pierre-Laurent Aimand.[147]

Det venskabelige samarbejde mellem Stefan Knüpfer og Pierre-Laurent Aimard er filmens centrum. Pierre-Laurent Aimard skal indspille Bachs Die Kunst der Fuge, og Steinway-flyglet bliver stemt og klargjort forud for optagelserne og i mellem optagelserne ud fra Pierre-Laurent Aimards ønsker.

En af de sidste koncerter, som Alfred Brendel holder, foregår ved musikfestivalen Grafenegg i Wien. Stefan Knüpfer stemmer og klargør Steinway-flyglet, mens Alfred Brendel giver Stefan Knüpfer anvisninger på humoristisk vis.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" på den engelsksprogede Wikipedia

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ (Engelsk) Fostle, Donald W.: The Steinway Saga: An American Dynasty, Scribner, 1995, s. 25. ISBN 978-0-684-19318-2.
  2. ^ (Engelsk) Stevens, Mark A.: Merriam-Webster's Collegiate Encyclopedia, Merriam-Webster, 2000, s. 1540. ISBN 978-0-87779-017-4.
  3. ^ a b (Engelsk) Fine, Larry: Acoustic & Digital Piano Buyer – Fall 2014, Brookside Press LLC, 2014, s. 194-95. ISBN 978-1-929145-39-3.
  4. ^ a b (Engelsk)"Steinway Musical Instruments 2012 Annual Report on Form 10-K", U.S. Securities and Exchange Commission, 14. marts 2013, s. 5. Hentet 18. februar 2015.
  5. ^ (Engelsk) (Tysk) Fasola, Wilma; Bock, Henning; Pfenninger, Tessa: "Steinway & Sons – Grand Success", The Brander, 17. februar 2016. Hentet 16. maj 2016.
  6. ^ a b c (Engelsk) "The Keys to Success", adjungeret professor David Liebeskind, New York University – Leonard N. Stern School of Business, efterår/vinter 2003.
  7. ^ a b (Engelsk) News: Garritan: Garritan Announces Authorized Steinway Virtual Concert Grand Piano Professional Edition | Harmony Central
    (Engelsk) Steinway & Sons and Peter Lyngdorf Join Forces to Create the World's Finest Audio Visual Systems
    (Engelsk) CEDIA EXPO 2008 – The Best and Most Notable of the 2008 CEDIA EXPO
    (Engelsk) Steinway Lyngdorf strengthens GCC presence by appointing imagine technologies as authorised dealer | Steinway Lyngdorf | AMEinfo.com
  8. ^ Panchyk, Richard: German New York City, Arcadia Publishing, 2008, ISBN 978-0-7385-5680-2, side 50.
  9. ^ a b (Engelsk) "The Quality of the Instrument (K 2571 – The Making of a Steinway Grand)", The Atlantic (tidligere The Atlantic Monthly), August 1982 and 2003.
  10. ^ Giordano, Sr., Nicholas J.: Physics of the Piano, Oxford University Press, 2010, ISBN 978-0-19-954602-2, side 137.
  11. ^ a b c (Engelsk) "Instrumental Royalty", Listen: Life with Classical Music, forår 2010.
  12. ^ Edmondson, Jacqueline: Condoleezza Rice: A biography, Greenwood Publishing Group, 2006, ISBN 978-0-313-33607-2, side 22.
  13. ^ Elliott, Alan C.: A daily dose of the American dream: Stories of success, triumph and inspiration, Thomas Nelson Inc., 1998, ISBN 978-1-55853-592-3.
  14. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons", The Royal Warrant Holders Association.
  15. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons", The Royal Warrant Holders Association. Hentet 18. februar 2015.
  16. ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, San Francisco: Chronicle Books, 2002, ISBN 978-0-8118-3389-9, side 39.
  17. ^ (Tysk) "Klangvolle Kapitalanlage", Welt am Sonntag, 11. september 2011.
  18. ^ a b (Engelsk) Forside, Steinway Hall London. 18. december 2011.
  19. ^ Ehrlich, Cyril: The Piano: A History, Oxford University Press, 1990, ISBN 978-0-19-816171-4, side 47.
  20. ^ Derdak, Thomas og Grant, Tina: International Directory of Company Histories, nr. 19, St. James Press, 1997, ISBN 978-1-55862-353-8, side 426.
  21. ^ a b c (Engelsk) "Steinway Changing Amid Tradition", The New York Times, 28. marts 1991.
  22. ^ a b c (Engelsk) Patenter af Steinway & Sons, Google Patent Search.
  23. ^ a b c Singer, Aaron: Labor management relations at Steinway & Sons, 1853–1896, Garland, 1986, ISBN 978-0-8240-8371-7, side 14.
  24. ^ a b Daniell, Charles A.: Musical instruments at the World's Columbian Exposition, Presto Co., 1895, side 293.
  25. ^ (Engelsk) "Cartoon of the Day", Harper's Weekly, 10. august 1867.
  26. ^ (Engelsk) "Steinway", Steinway & Sons, 23. november 2011.
  27. ^ (Engelsk) "If it doesn't have 12,116 genuine Steinway parts, it isn't a Steinway", The Steinway Restoration Center, 23. november 2011.
  28. ^ (Dansk) Steinways autoriserede eneforhandler i Danmark: Juhl-Sørensen A/S, januar 2015.
  29. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 14-15.
  30. ^ Goldenberg: Steinway, s. 20.
  31. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 17.
  32. ^ a b (Engelsk) "Steinway History – Leadership through craftsmanship and innovation", Steinway & Sons – United Kingdom. 18. december 2011.
  33. ^ (Engelsk) Steinways patenter fra 1857 til 1874.
  34. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons' double victory – the truth at last", The New York Times. 18. december 2011.
  35. ^ (Engelsk) "Steinway's victory and laurels", The New York Times. 18. december 2011.
  36. ^ a b c d e Tradition, Innovation, Perfection – From Instrument No. 1 to Today, side 13.
  37. ^ a b Wainwright, David: The Piano Makers, Hutchinson, 1975, ISBN 978-0-09-122950-4, side 119.
  38. ^ Loesser, Arthur: Men, Women and Pianos: A social History, University of California, 1954, ISBN 978-0-486-26543-8, side 553.
  39. ^ Goldenberg, Susan: Steinway: From glory to controversy; the family, the business, the piano, Mosaic Press, 1996, ISBN 978-0-88962-607-2, side 58.
  40. ^ (Svensk) "Purveyors to His Majesty – yesterday and today", hovlev.se. 25. april 2009.  (Websted ikke længere tilgængeligt)
  41. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 48.
  42. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 51.
  43. ^ (Engelsk) "Steinway Hall Manhattan, NY", Steinway Showrooms. 18. december 2011.
  44. ^ (Tysk) Forside, Steinway-Haus Berlin. 18. december 2011.
  45. ^ (Tysk) "Steinway-Haus Wien", Steinway in Austria. 18. december 2011.
  46. ^ (Engelsk) "White House History Timelines: Musical Performances", The White House Historical Association. 18. marts 2010.
  47. ^ (Engelsk) "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve", side 1, The New York Times. 18. marts 2010.
  48. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 65.
  49. ^ (Engelsk) "A Piano Is Born, Needing Practice; Full Grandness of K0862 May Take Several Concerts to Achieve", side 2, The New York Times. 18. marts 2010.
  50. ^ (Engelsk) "White House Christmas cards", The Washington Post. 20. april 2012.
  51. ^ (Engelsk) "White House Letter; The World, Minus One Million, Fails to Make Bush Christmas Card List", The New York Times. 9. december 2002.
  52. ^ (Engelsk) "Casing the Piano", Listen: Life with Classical Music. 18. december 2011.
  53. ^ (Engelsk) Se f.eks.: "Alma-Tadema", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  54. ^ a b (Engelsk) "Playing the White House: Entertaining with the US president", BBC News Magazine. 29. september 2011.
  55. ^ (Engelsk) "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8", The White House. 12. maj 2009.
  56. ^ (Engelsk) "Let's Play Two: Singular Piano", The New York Times. 15. juli 2007.
  57. ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, ISBN 978-0-8118-3389-9, side 49-55.
  58. ^ (Engelsk) "Aftermath favored Steinway", Chicago Tribune. 30. april 2008.
  59. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 31.
  60. ^ (Engelsk) Steinway-klaver – Atomubåd, The United States Navy.
  61. ^ (Engelsk) "Legendary piano maker Steinway & Sons to kick-off historic piano exhibit as part of 150th anniversary celebrations", North of Sevey Corners. 18. december 2011.
  62. ^ (Engelsk) "Sir Edward Heath", The Telegraph. 18. juli 2005.
  63. ^ Steinway & Sons – 150 Years, side 32.
  64. ^ a b Lyra – 150 years Steinway & Sons, side 15.
  65. ^ a b (Engelsk) "Steinway & Sons History", Steinway Showrooms. 18. december 2011.
  66. ^ Lyra – 2/07, side 9.
  67. ^ (Engelsk) "Gabriela Montero playing in Clarksville Thursday at APSU", Clarksville TN Online, 5. oktober 2009.
  68. ^ (Engelsk) "38 Million Watched the Inauguration", The Washington Post, 22. januar 2009.
  69. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons History", Steinway Hall – London. 18. december 2011.
  70. ^ "The S.L.ED by Karl Lagerfeld", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  71. ^ (Engelsk) "The 125th Anniversary", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  72. ^ (Engelsk) "About ArkivMusic", ArkivMusic. 18. december 2011.
  73. ^ (Engelsk) "Fanfare for the Uncommon Piano", The New York Times. 6. juni 2003.
  74. ^ (Engelsk) "Henry Z. Steinway, Piano Maker, Dies at 93", The New York Times. 18. september 2008.
  75. ^ (Engelsk) "Step 21: Steinway Installs World's Largest Solar-Powered Cooling System", 1000 Green Steps / Cosmo Fair Network. 18. december 2011.
  76. ^ (Engelsk) "Steinway Solar Cooling System Is Largest In The World", Solar Industry. 18. december 2011.
  77. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons Introduces the John Lennon 'Imagine' Series Limited Edition Piano", Steinway & Sons, 1. november 2010.
  78. ^ (Engelsk) "'Imagine' Series", Steinway & Sons.
  79. ^ (Engelsk) "John Lennon: Imagine Peace", Yoko Onos officielle side på YouTube.
  80. ^ a b c d (Engelsk) Steinway Artists, Steinway & Sons. 11. oktober 2010.
  81. ^ (Engelsk) "Testimonials", The Luxury Marketing Council. 18. december 2011.
  82. ^ (Engelsk) "About The Luxury Marketing Council", The Luxury Marketing Council. 18. december 2011.
  83. ^ (Dansk) F.eks.: Om SDUSO på sdu.dk
  84. ^ F.eks.: "Sherman Clay Donates Steinway To San Francisco Opera", Music Trades, 1. december 1997. Se en del af artiklen her: Del af artikel.
  85. ^ (Engelsk) F.eks.: Independent schools
  86. ^ (Engelsk) F.eks.: wpln.org
  87. ^ (Dansk) "Flyglernes Rolls Royce", Jyllands-Posten, 22. november 2004.
  88. ^ Steinway & Sons unveils most expensive piano | Top News
  89. ^ (Engelsk) News 2007, Today's Shanghai. 18. juni 2009.
  90. ^ (Engelsk) "'Sound of Harmony' piano to make Expo music", Official Website of Expo 2010 Shanghai China. 18. juni 2009.
  91. ^ (Engelsk) "Alma-Tadema", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  92. ^ Eight Keys to Buying a Piano – A guide to selecting the perfect instrument, s. 10.
  93. ^ (Engelsk) "Sir Lawrence Alma-Tadema – British, 1836-1912 – Sir Edward John Poynter – Steinway & Sons", Clark Art Institute. 16. marts 2010.
  94. ^ (Engelsk) "George Michael buys Lennon's piano", BBC News. 18. december 2011.
  95. ^ (Engelsk) Antiques and the Arts Editorial Content, Antiques and the Arts Online. 23. februar 2009.
  96. ^ Lieberman: Steinway & Sons, s. 56-58.
  97. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 80.
  98. ^ a b (Engelsk) "Steinway Artists", Steinway Hall – Dallas, Fort Worth and Plano. 20. april 2012.
  99. ^ (Engelsk) "Steinway Artists – Immortals", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  100. ^ (Engelsk) "Steinway Artists – Ensembles", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  101. ^ Steinway & Sons – 150 Years, s. 148-157.
  102. ^ (Engelsk) "Young Steinway Artists", Steinway & Sons, officiel hjemmeside. 18. december 2011.
  103. ^ a b c (Engelsk) "All-Steinway Schools", Steinway & Sons. 18. december 2011.
  104. ^ a b (Engelsk) "The All-Steinway School -- A Legacy of Excellence", Steinway & Sons' officielle side på YouTube.
  105. ^ (Engelsk) "Oberlin and Steinway: A 122-Year Partnership", Oberlin Conservatory News, 1999. 1. june 2007.
  106. ^ (Engelsk) Yale School of Music : Facilities
  107. ^ (Engelsk) Curtis Institute of Music : Bernstein
  108. ^ (Engelsk) Shenandoah University : Shenandoah Conservatory to become “All-Steinway School”
  109. ^ (Engelsk) Music Department celebrates recognition as 'All Steinway School'
  110. ^ (Tysk) Hamburger Konservatorium | Musikschule und Akademie
  111. ^ (Engelsk) Faculty of Music - instruments
  112. ^ (Engelsk) Chinese Conservatory Becomes Steinway Exclusive School | Classical Music Entertainment
  113. ^ (Engelsk) Steinway & Sons Announces The University of South Africa as an All-Steinway School
  114. ^ (Engelsk) "About The Crane School of Music", The State University of New York at Potsdam. 20. april 2012.
  115. ^ (Engelsk) "The Crane School of Music", Music Tour 2009 – North American Edition, side 23.
  116. ^ (Engelsk) "CCM Joins Steinway & Sons in Historic Partnership" College-Conservatory of Music. 18. november 2008.
  117. ^ (Engelsk) "CCM Featured on the September 20 Edition of CBS Sunday Morning" College-Conservatory of Music. 16. september 2009.
  118. ^ a b (Engelsk) "Piano Competitions", Steinway Musical Instruments. 18. december 2011.
  119. ^ (Tysk) "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb", Steinway-Haus Hamborg. 18. december 2011.
  120. ^ (Tysk) "Der Steinway-Klavierspiel-Wettbewerb", Steinway-Haus Berlin. 18. december 2011.
  121. ^ (Dansk) "Steinway Piano Festival – Portal", Juhl-Sørensen A/S – autoriseret Steinway-forhandler. 3. januar 2010.
  122. ^ (Engelsk) "Steinway Societies", Steinway Musical Instruments, officiel hjemmeside. 18. december 2011.
  123. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Harper.27s_Weekly
  124. ^ Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons, Yale University Press, 1995, s. 53. ISBN 978-0-300-06364-6.
  125. ^ Lyra – 2/07, s. 3.
  126. ^ (Engelsk) "Steinway & Sons' double victory – the truth at last", The New York Times. 5. december 1876.
  127. ^ (Engelsk) "Steinway's victory and laurels", The New York Times. 17. oktober 1876.
  128. ^ Hoover, Cynthia Adams: "The Steinways and Their Pianos in the Nineteenth Century", Journal of the American Musical Instrument Society, American Musical Instrument Society, 1981, nr. 7, s. 51. ISSN 0362-3300
  129. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Steinway_litograf
  130. ^ Ratcliffe, Ronald V.: Steinway, Chronicle Books, 2002, s. 198. ISBN 978-0-8118-3389-9.
  131. ^ Kehl, Roy F.; Kirkland, David R.: The Official Guide to Steinway Pianos, Amadeus Press, 2011, s. 134. ISBN 978-1-57467-198-8.
  132. ^ Forbes Magazine: "Ode to a Steinway", 07.28.1997, vol. 160, issue 2, s. 266-267.
  133. ^ (Engelsk) "Patent number: 26,532", Google Patent Search.
  134. ^ Robert Palmieri and Margaret W. Palmieri: Piano – an encyclopedia, s. 77-78.
  135. ^ (Engelsk) "Patent number: 126,848", Google Patent Search.
  136. ^ (Engelsk) "Patent number: 127,383", Google Patent Search.
  137. ^ (Engelsk) "Patent number: 156,388", Google Patent Search.
  138. ^ (Engelsk) "Patent number: 170,645", Google Patent Search.
  139. ^ James Barron: Piano – The Making of a Steinway Concert Grand, s. 105.
  140. ^ (Engelsk) "Patent number: 233,710", Google Patent Search.
  141. ^ (Engelsk) "Patent number: 314,742", Google Patent Search.
  142. ^ (Engelsk) "Patent number: 2,051,633", Google Patent Search.
  143. ^ (Engelsk) "Patent number: 3,091,149", Google Patent Search.
  144. ^ a b (Engelsk) Note By Note
  145. ^ (Engelsk) IMDb
  146. ^ (Engelsk) The making of Steinway l1037 på rottentomatoes.com - december 2007
  147. ^ (Engelsk) "Pianomania (Trailer – English)", Oval Films officielle side på YouTube.
  148. ^ Ifølge den lille bog inden i cd-coveret til albummet Paderewski plays Chopin – Volume 1 fra pladeselskabet Pearl er flyglet "Steinway grand".
  149. ^ Ifølge bagsiden af cd-coveret på Sergej Rachmaninov Piano Recital: "Piano: Steinway & Sons Grand Piano".
  150. ^ (Engelsk) "Lin-Manuel Miranda Performs at the White House Poetry Jam: 8 of 8", White House Official Website, 12. maj 2009.
  151. ^ (Engelsk) "Harry Connick, Jr. at the White House", White House Official Website, 21. februar 2010.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Engelsk[redigér | redigér wikikode]

  • Barron, James: Piano: The Making of a Steinway Concert Grand. New York: Holt, 2006; genudgivelse: Times Books, 2007. ISBN 0-8050-7878-9, eller ISBN 978-0-8050-7878-7.
  • Chapin, Miles: 88 keys: the making of a Steinway piano. New York: Potter, 1997. ISBN 0-517-70356-4.
  • Fostle, Donald W.: The Steinway Saga: An American Dynasty. New York: Scribner, 1995. ISBN 978-0-684-19318-2.
  • Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons. New Haven: Yale University Press, 1995. ISBN 0-300-06364-4.
  • Matthias, Max: Steinway Service Manual – Guide to the care of a Steinway, 3. udgave. Bergkirchen: PPV-Medien/Bochinsky, 2006. ISBN 978-3-923639-15-1.
  • Ratcliffe, Ronald V.: Steinway. San Francisco: Chronicle Books, 1989. ISBN 0-87701-592-9. Opdateret udgave, 2002. ISBN 0-8118-3389-5.
  • Steinway, Theodore E.: People and Pianos: A Pictorial History of Steinway & Sons, 3. udgave. [S.l.]: Classical Music Today, Pompton Plains, N.J.: Amadeus Press, 2005. ISBN 1-57467-112-X, eller ISBN 978-1-57467-112-4.

Tysk[redigér | redigér wikikode]

  • Bayerische Akademie der Wissenschaften: Allgemeine Deutsche Biographie (ADB), bind 36 (s. 22-25 om Heinrich Engelhard Steinweg), Verlag Duncker & Humblot, Leipzig 1875-1912. Online-version.
  • Lieberman, Richard K.: Steinway & Sons: Eine Familiengeschichte um Macht und Musik. Kindler, München 1996. ISBN 3-463-40288-2.
  • Ratcliffe, Ronald V.: Steinway & Sons. Propyläen-Verlag, Frankfurt am Main 1992. ISBN 3-549-07192-2.
  • Reibeholz, Lutz: Das Regulieren von Steinway & Sons-Klaviermechaniken und deren Reparatur. Eine Arbeitsanleitung für Werkstatt und Reparatur, Verlag Das Musikinstrument, 1981, ISBN 3-920112-81-4 eller ISBN 978-3-920112-81-7.
  • Restle, Konstantin: Faszination Klavier – 300 Jahre Pianofortebau in Deutschland, Prestel, 2000, ISBN 3-7913-2308-3 eller ISBN 978-3-7913-2308-4.
  • Stroschein, Dirk: Von Steinweg zu Steinway. Eine deutsch-amerikanische Familiensaga, 2003. Cd. ISBN 3-455-32013-9.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Artikler:

Online-arkiver og -museer:

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Rodejong/sandkasse7&oldid=9154747"