Bybus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
DanishView.svg Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Sydtrafik Bybus i Fredericia, 2011.
A-busser ved Christiansborg Slotsplads i København, 2015.
Busterminal ved Rødovre Station, 2012.

En bybus er en bus, der trafikerer faste ruter i en by. De kan (med visse undtagelser) stoppe ved alle stoppesteder, og kører som oftest med faste minuttal eller intervaller. Bybustrafikkens omfang varierer stærkt fra by til by alt efter disses størrelse og lokale behov og engagement.

Danske forhold[redigér | rediger kildetekst]

De første bybusser kørtes af private selskaber, men efterhånden blev flere kommuner og privatbaner indvolveret. Da amtstrafikselskaberne indførtes omkring 1980, overtog de reguleringen af både bybusser og rutebiler i de fleste amter. I forbindelse med Strukturreformen i 2007 afløstes de af nye regionale trafikselskaber ejet af kommuner og regioner. Med enkelte undtagelser udliciterer de kørslen til private entreprenører, der afleverer billetindtægter til trafikselskaberne til gengæld for betaling for kørslen.

Bybusser i hovedstadsområdet[redigér | rediger kildetekst]

Mest omfattende er bybustrafikken i København. Her har man foruden en række almindelige bybuslinjer også forskellige særlige typer buslinjer:

  • A-busserne (f.eks. 1A og 6A) er de vigtigste. Der findes syv A-buslinjer, der døgnet rundt med høj hyppighed trafikerer de strækninger, der har flest passagerer. De kendetegnes ved deres røde hjørner.
  • Cityline (5C) er en højklasset linje med ledbusser der kører hyppigt og døgnet rundt. Busserne er turkise med gule hjørner.
  • S-busserne (f.eks. 150S og 200S) er hurtige linjer, der kun stopper ved visse stoppesteder. Hyppigheden varierer efter behovet. De kendetegnes ved deres blå hjørner.
  • E-busserne (f.eks. 15E og 30E) er hurtige linjer, der kun stopper ved visse stoppesteder, og som kun kører på hverdage. De kendetegnes ved deres grønne hjørner.
  • Servicebusserne (f.eks. 847 og 848) er handicapegnede minibusser, der kører ad kringlede ruter i et givet område. De betjener primært ældre og personer med handicap.
  • Telebusserne (f.eks. 820 og 828) er minibusser, der kan bestilles over telefon, og betjener ofte større tyndt befolkede områder, hvor faste busser ikke kan svare sig.
  • Natbusserne (f.eks. 93N og 97N) kører, som navnet siger, om natten. Deres linjeføringer varierer ofte fra de normale buslinjer, der kører om dagen. Der er flest afgange natten efter fredag og lørdag.
  • Derudover findes som nævnt også et større antal almindelige bybuslinjer, der med vekslende hyppighed og linjeføringer supplerer A- og S-busser.

Tidligere fandtes også

  • Hurtigbusser (f.eks. 5H), der var hurtige linjer, der kun stoppede ved visse stoppesteder, og som kun kørt e i myldretiden. De supplerede almindelige linjer, som de ofte delte nummer med. De blev omdannet til ekspresbusser i 1989, da forskellen alligevel ikke var særlig stor.
  • Pendulbusser (f.eks. 539P) der kørte mellem en station og et område med mange virksomheder og/eller uddannelsesinstitutioner. De kørte kun i myldretiderne og kun på hverdage uden for skoleferierne. Alle pendulbusser blev den 11. januar 2009 omdannet til ekspresbusser.

Bemærk at trafikselskabet Movia ikke skelner mellem bybusser og rutebiler.

Bybusser i Aarhus[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Aarhus bybusser


Historien om bybusser i Aarhus kan dateres tilbage til 1940'erne hvor de første linjer begyndte at trille sammen med datidens sporvogne, det første kendte billede af en Aarhusbybus er fra mellem 1951-1955 hvor en Linje 8 fotograderes ved Dalgas Avenue[1]

Det nuværende linjenet består af 6 A-busser og 14 almindelige busruter, derudover er der 3 Letbaneerstatningslinjer der kører når Aarhus Letbane ikke kan kører af driftsmæssige årsager, derudover kører der i Aarhus natbusser. Natbusserne kører kun nat efter Fredag og Lørdag men der er diskussioner i byrådet om at lade disse kører alle ugens dage samt ændre linjenettet struktur for disse.

Ledbusser benyttes i Aarhus på de busser med de største passagermængder

Bybusser i Aalborg[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Aalborgs bybusser

Aalborg betjenes af 3 metrobuslinjer, 9 almindelige bybuslinjer, 2 servicebuslinjer, 6 natbuslinjer og 6 lokale buslinjer.

Metrobuslinjerne 1 og 2 kører på en fællestrækning gennem centrum, hvorefter de deles ud til andre byer. Hvis der fx står 1L, kører bussen videre til Svenstrup/Godthåb. På fællesstrækningen kører metrobusserne ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om A-busserne i København. Der er omkring 281.000 påstigninger på by- og metrobusserne i Aalborg Kommune om ugen.

Aalborgs tidligere Metrobuslinje 2 der blev degraderet til af være en normal bybusrute i 2015

Linje 2 Mistede pr 7 August 2016 sin status som Metrobus og blev omlagt og byttede ruteføring med linje 12/13 der overtog dens ruteføringer nord for Limfjorden . Linje 2 opgraderes derimod til et nyt koncept der kaldes Plusbus der skal kører med dobbeltledbusser.

Bybusser i Odense[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Odense Bybusser
Odense rute 41 er så travl at den må betjenes med ledbusser

Historien om Bybusserne i Odense datere sig tilbage til 1952 hvor Odense Bytrafik blev oprettet som erstatning for Odense Sporvej der ligeledes blev nedlagt, den dag idag betjenes Odense af 10 basisbybuslinjer hvoraf hver forgrening har sit eget linjenummer. I Odense vil du møde F.eks Linje 2 som Linje 21 og 22 fordi hver gren har sin egen endestation og rute igennem Odense by. Fælles for linjerne er dog at linjerne igennem centrum betjener de samme områder.

Bybusser i Esbjerg[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Esbjerg bybusser

Bybusserne i Esbjerg kan dateres tilbage til 1922 hvor de første bybusser begyndte at rulle i havnebyen, siden da er byen vokset og flere linjer er kommet til. Specielt for byen er det at Esbjerg er den første danske by til at have indført 100% ren el-bus drift på byens bybuslinjer.

Bybusser i provinsen[redigér | rediger kildetekst]

I de mellemstore og mindre provinsbyer ser billedet noget anderledes ud, Her er sjældent brug for særlige linjetyper, og natbusser kører som oftest kun ved særlige lejligheder (f.eks. efter julefrokoster). I Aalborg, Århus og Esbjerg kører der dog natbus hver fredag og lørdag året rundt, dog afbrudt af sommerferien, mens Odense betjenes af regionale natbusser, der også kan benyttes indenfor de normale bybuszoner.

I de mellemstore provinsbyer er der typisk 5-10 linjer, der i hverdagsdagtimerne typisk kører hvert 20. minut (evt. kun nogle linjer). På trafiksvage tidspunkter, primært aftener og søndage, køres typisk i timedrift. I reglen mødes alle linjer på bestemte tidspunkter på et centralt sted i byen (oftest ved jernbanestationen, hvis en sådan findes i byen), således at det er muligt at skifte til en linje i en anden retning.

I de mindre provinsbyer er der typisk 1-3 linjer, der i hverdagsdagtimerne typisk kører i timedrift. På øvrige tidspunkter er driften ofte indstillet eller erstattet af teletaxi.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: