Aarhus bybusser

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oversigtskort over busruter. Letbane og zoner i Aarhusområdet

Denne artikel omhandler bybuskørslen i Danmarks Aarhus. For kollektivtrafik bredere i det midtjyske område og region Midtjylland, se Midttrafik

Aarhus bybusser er de busser, der kører rutekørsel inden for Aarhus Kommune.

Historie om Aarhus linjenet[redigér | rediger kildetekst]

Bybusdriften i Aarhus kan dateres helt tilbage til 1904, hvor Aarhus Sporveje oprettede den dengang eksisterende sporvejslinje 1, som blev oprettet af det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej. Linjen var oprindelig nummerløs; Først i 1930 ved den samtidige oprettelse af linje 2 fik den sit nummer. Inden da blev linjen i 1927 overtaget af det dengang kommunalt ejede Aarhus Sporveje, og i 1930 blev linjen udvidet mod nord, med endestation i Marienlund.

Linjenettet blev langsomt udvidet i løbet af 1950'erne, samtidig med at byen voksede. Man kan blandt andet datere datidens linje 8 tilbage til 1951.[1]

Linjenettet i 1969 omfattede to sporvejslinjer og tolv bybusruter. Der var tale om sporvejslinjerne 1 og 2 og bybusserne 3, 4, 5, 6, 7, 8 (ringvejslinje), 10 som egentlige bybusser, samt linjerne 20, 21, 22, og 23 til at dække det lidt større opland i Sydaarhus.[2]

Aarhus Sporveje[redigér | rediger kildetekst]

ÅS-ledbus 414 (model DAB 12-1800B) på den daværende linje 1 på Park Allé.
Gammel Aarhus-sporvogn fra 1945 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Århus Sporveje (forkortet ÅS) var et trafikselskab ejet af Aarhus Kommune, der blev oprettet 1. januar 1928. Århus Sporveje blev 1. januar 2005 opdelt i Trafikselskabet Århus Sporveje (administration og planlægning) og Busselskabet Aarhus Sporveje (kørsel). Begge var ejet af Aarhus Kommune, indtil de blev fusioneret ind i Midttrafik 1. januar 2007.

Aarhus Sporveje overtog ved sin oprettelse sporvognsdriften i Aarhus, der var startet af det private selskab Aarhus Elektriske Sporvej 7. juli 1904. I 1929 udvidede man sporvognsnettet ved at forlænge det op gennem Tordenskjoldsgade til Marienlund ved Riis Skov; der blev anlagt en linje mere fra Banegårdspladsen over Frederiksbjerg til Harald Jensens Plads, en linje der senere blev forlænget til Kongsvang. Den oprindelige linje fra Dalgas Avenue til Trøjborg blev udvidet til dobbeltspor; oprindeligt var den kun enkeltsporet, med mange vigepladser på strækningen.

Da kommunen overtog selskabet i 1928 var der 46 personer ansat. I 1940 havde selskabet 225 mennesker ansat og rådede over et materiel bestående af 23 sporvogne, 22 bivogne og 43 busser.[3]

Sporvejsdriften blev indstillet 7. november 1971. Inden da havde selskabet dog åbnet flere buslinjer, og endnu flere kom til efter kommunalreformen i 1970, hvor Aarhus Kommune voksede betydeligt.

De aarhusianske bybusser kaldtes i en lang årrække for trambusser, men den betegnelse er for længst gået af brug. I mange år holdt man modsat andre danske byer fast i, at indstigning foregik bagi og udstigning foran, men fra 1. januar 2012 blev dette afskaffet, og der er nu tilladt ind- og udstigning af alle døre i busserne. Som et af de eneste steder i landet er der den dag i dag stadig selvbillettering i busserne.

Livet som ansat i sporvejene har ikke altid været en dans på roser. I Århus Stiftstidende blev der 7. november 2021 bragt et billedarkiv fra datidens sporvogne.[4]

Busselskabet Aarhus Sporveje i dag[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Busselskabet Aarhus Sporveje

1. januar 2007 fusioneredes Trafikselskabet Århus Sporveje ind i Midttrafik, et trafikselskab for hele Region Midtjylland, mens Busselskabet Aarhus Sporveje blev en selvstændig driftsfunktion i Midttrafik. For passagererne har ændringerne umiddelbart været begrænsede, specielt er takstsystemet bibeholdt indtil videre.

Første udbudsrunde på ca. 25 % af den samlede kørsel skete i 2008. Her blev kørslen tildelt Busselskabet Aarhus Sporveje efter et kontroltilbud. Det samme skete ved et lignende deludbud, som busselskabet vandt i oktober 2011. Godt 50 % af kørslen har således været i udbud.

Busselskabet Aarhus Sporveje skiftede i 2021 navn til AarBus, fordi flere folk i Aarhus kunne forveksle selskabet Aarhus sporveje med Aarhus Letbane. Aarhus Sporveje var et levn fra de gamle sporvogne, der kørte rundt i Aarhus gader, hvorimod Aarhus Letbane er en nyudviklet bybane, der i praksis fungerer lidt på samme måde som de københavnske S-tog.[5]

A-busser og det nye linjenet[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: A-bus (Aarhus)

A-Busserne i Aarhus blev introduceret 8. august 2011, da man ville opgradere det daværende linjenet med mange buslinjer til stambusser med få linjer, men med hyppig drift. Oprindelig var A-busserne i Aarhus farvet røde på det højre hjørne forrest og på det venstre hjerne bagest, som man kender der fra A-busserne i København, men dette blev opgivet i 2015, da der var for meget besvær ved at holde fast i strukturen, idet der rigtig ofte alligevel kørte gule busser rundt på A-buslinjerne.

Natbusdrift[redigér | rediger kildetekst]

Aarhus har ligesom en god del andre danske storbyer natbusdrift. Det særlige for Aarhus er, at linjerne kun kører nat efter fredage og lørdage på trods af byens størrelse. Denne lave betjening af natbusnettet har skabt en del debat i byrådet, hvor man blandt andet har ser på, om det er muligt at udvide natbusdriften til at køre alle ugens dage samt i et større tidsrum.[6] Linjerne på natbusserne er nummereret fra linje 40-46, alle ruterne udgår fra Park Allé ved Banegården/Busgaden.

Natbustillæg[redigér | rediger kildetekst]

Midttrafik har som det sidste af de danske trafikselskaber valgt at bibeholde nattillægget for kørsel med natbusser.[7]. Kørslen koster det dobbelte af den normal billetpris, hvis man bruger klippekort eller kontantbillet. Hvis man bruger Rejsekort, bliver der ligeledes opkrævet et natbustillæg, som er på 20 kr uanset rejsens længde. Beløbet opkræves automatisk, når man checker sit rejsekort ind.

Nuværende bybusnet i Aarhus[redigér | rediger kildetekst]

Efter flere omlægninger, blandt andet grundet etapeåbninger af Aarhus Letbane, ser linjenettet per 30. december 2021 således ud:

Bybusser i Aarhus
Linje Rute
1A Kolt – Vejlby / Skejbyparken
2A Holme – AUH Skejby / Trige
3A Tilst – Rutebilstationen
4A Brabrand Nord – Viby Syd / Tranbjerg
5A Tangkrogen – Ringgaden - Marienlund
6A Skåde / Holme – Ringvejen - AUH Skejby / Risskov
11 Stavtrup Vest – Harlev
12 Mejlby / Hjortshøj – Logistikparken
13 Holme Parkvej - Frydenlund
14 Tilst Vest - Grøfthøj
15 Brabrand Vest – Skejby Nordlandsvej
16 Mejlby / Elev - Mårslet
17 Studstrup – Solbjerg
18 Lystrup Øst – Moesgaard Museum
22 Ringrute: Rutebilstationen – Klostertorvet - Christiansbjerg – Hasle – Brabrand – Åbyhøj – Langenæs – Rtb.
23 Rutebilstationen - Aarhus Ø
31 Rutebilstationen – Moesgård Strand
32 Lystrup – Egaa Gymnasium
35 Helenelyst – Langkaer Gymnasium
81 Odder-Malling-Beder-Mårslet-Tranbjerg-Viby-Aarhus Rutebilstation, Erstatningskørsel for tog
86 Lystrup - AUH Skejby - Nehrus Allé
40 Park Allé - Holme - Mårslet
41 Park Allé - Søndervangen - Tranbjerg / Solbjerg
42 Park Allé - Stavtrup Blåhøj
43 Park Allé - Gellerup - Brabrand Nord
44 Park Allé - Bispehaven - Jernaldervej - Tilst
45 Park Allé - Aarhus Vest - Skejby - Vejlby - Lystrup
46 Park Allé - Trøjborg - Risskov - Hjortshøj


Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Aarhus Sporveje 84, danskebusser.dk, hentet 5. januar 2022
  2. ^ Aarhus Sporveje, vognstyrer.dk, hentet 5. januar 2022
  3. ^ Aarhus gennem Tiderne 1941
  4. ^ Lund, Henrik (7. november 2021), "Se masser af billeder: Skinneskidtskraber, vintervejr, uheld og andre fotos fra dengang der kørte sporvogne i Aarhus", Aarhus Stiftstidende, hentet 5. januar 2022
  5. ^ Lund, Henrik (8. januar 2021), "Efter 92 år: Farvel til Aarhus Sporveje – goddag til AarBus", Aarhus Stiftstidende, hentet 5. januar 2022
  6. ^ Kalmson, Sebastian; Rundstrøm, Mads (27. august 2021), "Lang vej hjem efter en sjov aften i byen: Aarhus bør have flere natbusser", Aarhus Stiftstidende, hentet 5. januar 2022
  7. ^ Natbus, midttrafik.dk, hentet 5. januar 2022

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]