Frederick Banting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederick Banting

Fredrick banting.jpg

Personlig information
Født 14. november 1891Rediger på Wikidata
Alliston[1]Rediger på Wikidata
Død 21. februar 1941 (49 år)Rediger på Wikidata
Musgrave HarbourRediger på Wikidata
Dødsårsag FlyulykkeRediger på Wikidata
Gravsted Mount Pleasant Cemetery[2]Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of TorontoRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Royal Society of CanadaRediger på Wikidata
Beskæftigelse Farmakolog, lægeRediger på Wikidata
Fagområde FysiologiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Western Ontario, University of Toronto, Hospital for Sick Children[3]Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Knight Commander of the Order of the British Empire (1935),
Military Cross,
National Inventors Hall of Fame,
Fellow of the Royal Society (1935),
Persons of National Historic Significance[4],
med flereRediger på Wikidata
Signatur
Frederick Banting Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i fysiologi eller medicin
1923

Sir Frederick Grant Banting (født 14. november 1891 i Alliston, Ontario, Canada, død 21. februar 1941 i Newfoundland) var en canadisk medicinsk forsker og læge, der tildeltes Nobelprisen sammen med John James Rickard Macleod for opdagelsen af insulin i 1923.

Bantings fødelsesdag fejres som Verdens Diabetes Dag.

Banting flyttede til Toronto i 1921, og begyndte at arbejde for professor John Macleod sammen med den studerende Charles Best. Han knyttede bugspytkirtlernes kanaler fra hunde på forsøgsdyr, så der opsamledes gådefulde "bugspytkirtelafsondringer", som kunne anvendes til behandling af hunde med sukkersyge. Sammen med James Collip udviklede de en metode, så det var muligt at anvende almindelige kalve og køers bugspytkirtler. Disse stoffer, der udskildtes fra "bugspytkirtelafsondringerne" blev kaldt for insulin.

Banting og Macleod fik Nobelprisen i 1923. Banting delte sin andel med Charles Best, da han anså, at han havde fortjent prisen i stedet for Macleod. Macleod delte på sin side prissummen med James Collip.

Udviklingsarbejdet med insulinen skete usædvanligt hurtigt; i løbet af nogle få måneder efter de oprindelige tanker kunne stoffet allerede masseproduceres. Den første sukkersygepatient, som behandledes med insulin var Leonard Thompson.

Allerede i 1923 grundlægges Nordisk Insulinlaboratorium af August Kongsted, August Krogh og Hans Christian Hagedorn.


Udgivne værker[redigér | redigér wikikode]

  • The Internal Secretion of the Pancreas, Pancreatic Extracts, Pancreatic Extracts in the Treatment of Diabetes Mellitus, The Effect of Panreatic Extract (Insulin) on Normal Rabbits, The Preparation of Pancreatic Extracts Containing Insulin (med Best, Macleod et al.). 1922
  • The Value of Insulin in the Treatment of Diabetes Mellitus, Diabetes and Insulin, Insulin in Blood, Insulin. 1923
  • Medical Research and the Discovery of Insulin. 1924
  • Diabetes and Insulin. 1925
  • Silicosis. 1935
  • Early Work on Insulin. 1937

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi
  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.