Citroën BX

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën BX
Citroen BX Utrecht.jpg
Citroën BX (1982−1986)
Produktion
Producent Citroën
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model BX
Produktionsår 1982−1994
Produktionssted Rennes, Frankrig Frankrig
Designer Marcello Gandini
Karrosseri og platform
Type Stor mellemklassebil
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé
5-dørs stationcar
Teknik Tværliggende frontmotor,
for- eller firehjulstræk
Beslægtede Peugeot 405
Drivlinje
Motorer Benzin:
1,1−2,1 liter (40−147 kW)
Diesel:
1,8−1,9 liter (44−66 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2665 mm
Længde 4230−4440 mm
Bredde 1650−1680 mm
Højde 1350−1380 mm
Egenvægt 885−1180 kg
Kronologi
Forgænger Citroën GSA
Efterfølger Citroën Xantia

Citroën BX (type XB) var en mellem sommeren 1982 og efteråret 1994 i franske Rennes bygget, stor mellemklassebil fra den franske bilfabrikant Citroën.

Udviklingshistorie[redigér | redigér wikikode]

Udviklingen af Citroën BX begyndte i foråret 1977. På den ene side vil man gerne have lukket hullet mellem de to modeller GS og CX, og på den anden side var Citroën den 8. april 1976 blevet overtaget af konkurrenten Peugeot.

Integrationen af mærket Citroën i PSA-koncernen blev til begyndelsen på en platformsæra. Eksempler herpå er modellerne LN/LNA og Visa, som dannede basis for Peugeot 104. Den nye mellemklassebil fra Citroën skulle have flest mulige dele fra Peugeot, først og fremmest motorer og gearkasser. Derudover skulle også den nye model råde over den for Citroën typiske hydropneumatik.

Modellen var designet af Marcello Gandini fra Bertone. Designet med navnet "Tundra" var oprindeligt lavet til Volvo. Produktionen af BX begyndte i september 1982.

Det kantede karrosseri havde kun halvt så mange svejsepunkter som på forgængeren GSA, og var udviklet ved hjælp af computere. Af vægtmæssige årsager var motorhjelmen og bagklappen lavet af kunststof.

Enestående var betjeningselementerne: et valsespeedometer, af fagpressen ofte kaldet "badeværelsesvæg", samt betjeningssatelitter. Typisk for Citroën var den digitale omdrejningstæller med grønne lysdioder, som dog kun fandtes i versionerne BX 16 TRS og BX 19 TRD (fra januar 1984).

I april 1985 fulgte med introduktionen af stationcarmodellen, kaldet Break, det sidste skridt til afløsning af den ligesom før sideløbende viderebyggede, men i mellemtiden også forældede forgænger GSA. BX Break var designet af det franske designfirma Heuliez og havde et meget stort bagagerum. Salget begyndte i august 1985.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

I juli 1986 blev BX modificeret ind- og udvendigt. Fra da af blev modellen betegnet "Serie II".

De forreste blinklys fik en større flade og farveløse glas, og samtidig blev instrumentbrættet kraftigt modificere med almindelige analoge instrumenter og konventionelle betjeningselementer i stedet for de hidtil monterede betjeningssatelliter.

Modelprogram[redigér | redigér wikikode]

I de første modelår var det meget nemt at fastsætte udstyrsniveauet ud fra modelbetegnelsen. Derudover var visse detaljer afhængige af den monterede motor, men som hovedregel gjaldt: Jo flere bogstaver der var på typeskiltet, desto højere var udstyrsniveauet.

Basismodellen med ikke ret meget udstyr hed på de fleste markeder slet og ret BX, havde firetrins gearkasse, kunststofbetrukne dørbeklædninger og stålfælge.

Stationcarmodellen Break fandtes ikke i denne udstyrsvariant. Optisk forbedret og forsynet med femtrins gearkasse, stofbetrukne dørbeklædninger og forberedelse til montering af bilradio var versionerne med to bogstaver i slutningen af typebetegnelsen, som f.eks. BX 14 RE, 15 RE (kun Break), 16 RS, 19 RI, 17 RD og 19 RD. Det var også det mest almindelige udstyrsniveau til Break, som − med undtagelse af 1,8-sugedieselmotoren og 16V-motoren − fandtes med alle motorerne fra den almindelige BX.

Et lidt større fremskridt leverede modellerne med tre bogstaver, som f.eks. BX 14 TRE, BX 16 TRS/TRI, BX 19 TRS/TRI og BX 19 TRD (fra september 1988 blev denne betegnelse til 14 TGE, 15 TGE, 16 TZI/TZS, 16 TGI, 19 TZI/TZS og 19 TZD). Her hørte centrallåsesystem (i nogle tilfælde også med infrarød fjernbetjening), fire el-ruder, bagrudevisker, elektrisk oliestandsmåler, dørmonitor, kortlæselamper, velourindtræk, servostyring og en del mere til standardudstyret.

Toppen af modelprogrammet var de fra april 1985 solgte modeller BX 19 GT (fra 1986: GTi), BX Sport og GTi 16V, som i Frankrig hed GTi 16S („Soupape“, fransk for ventil). GTi-modellerne havde blandt andet spoiler, tågeforlygter, el-justerbare sidespejle og olietermometer.

Senere blev bogstavforkortelserne afløst af navne som Pallas, Tecnic, Millesime, Palmares eller Newport.

4WD[redigér | redigér wikikode]

I efteråret 1989 introducerede Citroën modellerne BX 4WD Break og BX GTi 4WD med permanent firehjulstræk.

4WD-modellen fandtes med 1,9-liters benzinmotoren med 71−92 kW (97−125 hk) og på visse markeder også med 1,8-liters turbodieselmotoren med 66 kW (90 hk). På de fleste markeder havde modellen et simpelt udstyr med karrosseriet fra BX Break. Den samme motor, dog med modificeret motorstyring og 90 kW (122 hk), gjorde også tjeneste i GTi 4WD, men kun med combi coupé-karrosseriet.

Firehjulstrækket fulgte over en manuelt spærbart midterdiffentiale på begge aksler, som også blev kaldt "permanent" − i modsætning til systemer med viskokobling, hvor der skal optræde hjulspin på en aksel før firehjulstrækket tilkobles. Versioner med ABS-bremser var på bagakslen i stedet udstyret med Torsen-differentiale, som ved spin på et baghjul selv opbyggede en spærrevirkning.

Bemærkelsesværdigt var, at trods det større pladsbehov bag i bilen blev både kabinen og bagagerummet mindre. Den høje pris forhindrede en større afsætning af disse versioner, selv om kombinationen af permanent firehjulstræk med spærbart midterdifferentiale og hydropneumatik med justerbar frihøjde gjorde BX 4WD væsentligt mere terrænegnet end flere konkurrenter.

Specialmodeller[redigér | redigér wikikode]

  • Leader (1985): Tofarvet lakering
  • Digit (1985): Fuldelektroniske digitale instrumenter, kørecomputer med 15 funktioner, centrallåsesystem med infrarød fjernbetjening og Pioneer-bilradio
  • Royale (1988): Metallak, specielle hjulkapsler, nummerpladeblænde, dekorationsstriber, produceret i 1750 eksemplarer
  • Rubin: Glasskydetag, bagrudevisker, dekorationsstriber, kassetteradio, produceret i 1000 eksemplarer
  • Selection: Specielle hjulkapsler, bagrudevisker, dekorationsstriber, kassetteradio, produceret i 2000 eksemplarer
  • Le Rouge (1989): GTi-hjulkapsler og -velourindtræk
  • Calanque (1990): Metallak i lysegrå eller blå, dekorationsstriber, stofindtræk
  • Deauville / Cannes (1990): Metallak, dekorationsstriber, ABS, servostyring, centrallåsesystem
  • Image / Évasion Image (1990): Metallak, dekorationsstriber, sort kabineudstyr med rødt stribemønster, forkromede luftindtag
  • Millésime (1990): Metallak i grå eller blå, dekorationsstriber, Millésime-skrifttræk
  • Fit (1991):[1] GTi-sæder, alufælge, hvid eller rød lakering
  • Village (1992): Lakering i vinrød, dekorationsstriber, Village-skrifttræk, stofindtræk, servostyring, centrallåsesystem
  • LeMans (1992): Metallak, GTi-rat, hækspoiler

I Finland fandtes BX i en specialmodel med forhøjet tag og uden bagsæde. Den blev meget populær, da den kunne indregistreres som varebil til meget lavere afgift end en tilsvarende personbil.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var Citroën BX klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 20% bedre end middelbilen[2]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[3]
  • 2009: Dårligere end middelbilen[4]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[5]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Motorrum i BX 19 TRD med 48 kW (65 hk)
Model Slagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Fødesystem 0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
BX 11 1124 40 (55) / 5800 89 / 3200 Karburator 16,3 154 1988 − 1991
BX 11 1124 43 (58) / 6250 79 / 2750 Karburator 17,3 150 1986 − 1988
BX 14 1360 45 (61) / 5500 106 / 2600 Karburator 15,6 155 1983 − 1986
BX 14 1360 46 (63) / 5500 105 / 2500 Karburator 15,6 155 1986 − 1989
BX 14 E/RE/TRE 1360 52 (71) / 5750 105 / 3000 Karburator 15,5 163 1983 − 1989
BX 14 Injection/TE/TGE 1360 55 (75) / 5200 109 / 4000 Monopoint 13,3 170 1989 − 1994
BX 15 1580 53 (72) / 5600 111 / 3400 Karburator 14,1 165 1988 − 1990
BX 15 1580 59 (80) / 5600 132 / 2800 Karburator 12,6 170 1986 − 1992
BX 16 RE 1580 55 (75) / 5600 123 / 2800 Karburator 14,1 165 1988 − 1989
BX 16 TGI/TZI 1580 66 (90) / 6400 128 / 3000 Monopoint 11,5 174 1989 − 1994
BX 16 RS/TRS 1580 69 (94) / 6000 135 / 3250 Karburator 11,3 176 1983 − 1988
BX 16 RI/TRI 1580 76 (103) / 6250 127 / 3000 Multipoint 10,1 185 1986 − 1989
BX 19 TRS 1905 71 (97) / 5750 147 / 3250 Karburator 12,4 174 1988 − 1989
BX 19 TRI 1905 76 (103) / 6000 142 / 3000 Monopoint 9,9 187 1986 − 1988
BX 19 GT/TRS 1905 77 (105) / 5600 158 / 3000 Karburator 10,0 185 1985 − 1988
BX 19 TZI 1905 80 (109) / 6000 158 / 3000 Monopoint 10,7 189 1989 − 1994
BX 19 GTi 1905 90 (122) / 6000 150 / 3000 Multipoint 11,9 193 1989 − 1993
BX 19 GTi 1905 92 (125) / 5500 170 / 4500 Multipoint 8,9 198 1986 − 1989
BX 19 Sport 1905 93 (126) / 5800 172 / 4200 Karburator 8,9 195 1985 − 1986
BX 19 16 Valve 1905 109 (148) / 6400 166 / 3000 Multipoint 9,6 213 1989 − 1992
BX 19 GTi 16V 1905 118 (160) / 6500 177 / 5000 Multipoint 7,9 218 1987 − 1989
BX 4TC 2141 147 (200) / 5250 294 / 2750 Multipoint 7,5 220 1985
Dieselmotorer
BX 17 D 1769 44 (60) / 4600 110 / 2000 Hvirvelkammer 17,2 155 1985 − 1992
BX 19 D/TRD 1905 48 (65) / 4600 118 / 2000 Hvirvelkammer 15,5 157 1983 − 1986
BX 19 D/TRD 1905 52 (71) / 4600 120 / 2000 Hvirvelkammer 16,3 165 1986 − 1994
BX TRD/TZD Turbo 1769 66 (90) / 4300 180 / 2000 Hvirvelkammer 10,8 180 1988 − 1992
BZ TZD Turbo 1769 66 (90) / 4300 180 / 2100 Hvirvelkammer 11,0 180 1992 − 1994

Efterfølger[redigér | redigér wikikode]

Afløsningen af BX ligesom med forgængeren GSA foregik i to trin:

Introduktionen af efterfølgeren Xantia i marts 1993 betød, at den normale BX udgik i december samme år. Stationcarmodellen blev herefter fortsat bygget frem til november 1994. Efterfølgeren Xantia Break kom på markedet i september 1995.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Citroen BX 14 Fit Auto Zeitung (hentet 20. november 2015, på tysk)
  2. Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  3. Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 20. november 2015, på svensk)
  4. Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (hentet 20. november 2015, på svensk)
  5. Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 20. november 2015, på svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]