Citroën XM

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën XM
Xm1.jpg
Citroën XM Berline (1989−1994)
Produktion
Producent Citroën
Koncern PSA Peugeot Citroën
Model XM
Produktionsår 1989−2000
Produktionssted Rennes, Frankrig Frankrig (Berline)
Cerizay, Frankrig Frankrig (Break)
Designer Bertone
Karrosseri og platform
Type Øvre mellemklassebil
Luksusbil
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé (Berline)
5-dørs stationcar (Break)
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Beslægtede Peugeot 605
Drivlinje
Motorer Benzin:
2,0−3,0 liter (79−147 kW)
Diesel:
2,1−2,5 liter (60−95 kW)
Gearkasse Manuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand 2850 mm
Længde 4701−4963 mm
Bredde 1794 mm
Højde 1382−1467 mm
Egenvægt 1310−1550 kg
Kronologi
Forgænger Citroën CX
Efterfølger Citroën C6

Citroën XM (type Y) var en personbilsmodel bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem maj 1989 og oktober 2000.[1] Combi coupé'en ("Berline") blev bygget i Rennes i Bretagne, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion ("Break") blev bygget hos bilfabrikanten Heuliez. XM tilhørte enten den øvre mellemklasse (jf. auto motor und sport[2]) eller luksusklassen (efter udtalelse fra den daværende Citroën-generaldirektør Xavier Karcher samt i tidssvarende artikler i mot og Der Spiegel[3][4]).

Den fra modellerne Citroën DS, GS og forgængeren CX kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

XM var designet i et joint venture mellem tre designfirmaer: Citroëns designafdeling, Peugeots designafdeling og det eksterne firma Bertone. Ukendeligt var karrosserilinjens lighed med Citroën SM, som var en coupé bygget mellem sommeren 1970 og foråret 1975.

Modellen blev præsenteret på Frankfurt Motor Show i september 1989, og valgt til Årets Bil i Europa 1990.[5] Fra leveringens begyndelse i maj til slutningen af juli 1989 blev der efter udtalelse fra den daværende Citroën-generaldirektør Xavier Karcher allerede fremstillet 12.500 eksemplarer på fabrikken i Rennes. „kun 100 under planen“.[3]

Den første serie (Y3) blev bygget mellem maj 1989 og juni 1994, og den anden serie (Y4) mellem juli 1994 og oktober 2000. Den anden serie kan udefra kendes på det i midten (i stedet for til venstre i køreretningen) placerede Citroën-emblem samt en ændret hækspoiler.

I starten fandtes XM fra fabrikken kun som combi coupé "Berline". Fra november 1991 fandtes der ligeledes en stationcarversion, XM Break. Højere udstyrsvarianter af Berline havde en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskyttede bagsædepassagererne mod trækluft. Frem til introduktionen af XM Break fortsatte produktionen af CX Break, som blev bygget af karrosserifirmaet Heuliez.[3]

Fra januar 1990, med levering fra foråret, fandtes XM også med en firetrins automatgearkasse fra ZF i kombination med de fire- og sekscylindrede motorer. Standard var katalysator, samt tredje generation af ABS-bremsesystemet fra Bendix.[3]

Af luksuriøst udstyr i Berline kan nævnes en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskytter bagsædepassagererne mod trækluft. Som "dyrt" ekstraudstyr kunne XM leveres med klimaanlæg og el-justerbare sæder, hvilket førte til længere produktions- og montagetider.[3]

XM blev af en ekstern fabrikant[Hvilken fabrikant?] også bygget som seksdørs forlænget limousine. XM Break blev af Heuliez ligeledes bygget som ambulance og af Rappold som rustvogn.

Salgstallene faldt dog igen allerede i 1992, hvilket afslørede diverse problemer med bl.a. elektronikken som i Y3-modellen kun blev modificeret to gange.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

En optisk og frem for alt teknisk modifikation fandt sted i juli 1994 til modelåret 1995. Denne anden serie af XM, betegnet Y4, med Hydractive II-undervogn blev betragtet som tilforladelig. Selv om XM fandtes i mange forskellige versioner op til de luksuriøst udstyrede Pallas og EXCLUSIVE, tiltalte den kun en relativt lille køberkreds; det i starten ødelagte ry kunne bagefter ikke genskabes selv om bilen ved sin introduktion tilbød usædvanlig teknik og komfort.

I foråret 2000 blev produktionen af XM Break indstillet, og i efteråret samme år også XM Berline.[6]

Motorer[redigér | redigér wikikode]

Benzinmotorer[redigér | redigér wikikode]

Den firecylindrede benzinmotor i Y3 med et slagvolume på 2,0 liter fandtes (i Danmark) som normal indsprøjtningsmotor med 89 kW (121 hk) og senere også med turbolader i Turbo C.T. (Constant Torque, dansk: konstant drejningsmoment)-versionen med 104 kW (141 hk), og fra 1994 i Y4 med effekten øget til 108 kW (147 hk).

Derudover fandtes der en V6-motor på 3,0 liter med 123 kW (167 hk), som fra sommeren 1990 ligeledes fandtes i en 24-ventilet udgave med 147 kW (200 hk), hvilket gav bilen en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8 sekunder og en tophastighed på 235 km/t. Disse motorers slagvolume på 2975 cm³ blev efter nogle år reduceret en smule, hvilket i nogle lande placerede XM i en lavere afgiftsklasse. Denne såkaldte PRV-motor var udviklet i 1970'erne i et samarbejde mellem Peugeot, Renault og Volvo som benyttede den i mange af hver deres bilmodeller, og sågar også fandt anvendelse hos mindre fabrikanter i f.eks. DeLorean DMC-12, kendt fra filmserien Tilbage til fremtiden.

3,0-liters V6-benzinmotor med 24 ventiler og 140 kW (190 hk), 1997

Ved faceliftet i juli 1994 blev 2,0-litersmotoren afløst af en nyudviklet 16-ventiler med 97 kW (132 hk). I midten af 1997 blev der introduceret en ny 24-ventilet V6-motor (type ES9J4), som i modsætning til forgængeren ikke længere havde nogen styrekæde, men i stedet tandrem ligesom resten af motorprogrammet. Denne motor gjorde ligeledes tjeneste i den mindre Xantia, Peugeot-modellerne 406 og 607 og Renault Laguna samt i modificeret form i Renault Espace, og

De fleste firecylindrede benzinmotorer, V6-benzinmotorerne med 167 og 190 hk samt 2,1-liters turbodieselmotoren kunne som ekstraudstyr leveres med en firetrins automatgearkasse fra ZF som alternativ til den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse. 190 hk-motoren havde som den eneste en adaptiv automatgearkasse (ZF 4HP20).

PRV-motorerne (både 12V og 24V) var kombineret med den selvtilbagestillende og hastighedsafhængige styring DIRAVI, som første gang blev introduceret i 1970 i SM og senere også i CX. Denne udgik dog ved årsskiftet 1997/1998.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

2.01 2.0 i kat.1 2.0 i1 2.0 i kat. 2.0 i 16V 2.0 i Turbo CT 3.0 i V6 3.0 i V6 24V
Byggeår 5/1989−6/1994 7/1994−10/2000 9/1992−6/1994 7/1994−10/2000 5/1989−12/1996 7/1990−3/1997 4/1997−10/2000
Motordata
Motorkode XU10 2C XU10 MZ XU10 J2 XU10 J2Z
(RFU)
XU10 J4R
(RFV)
XU10 J2TE
(RGY)
XU10 J2TE
(RGX)
ZPJ ZPJ4/Y3 ES9 J4
(XFX)
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2 4
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem OHC, tandrem 2 × OHC, kæde 2 × DOHC, tandrem
Fødesystem Karburator Monopoint Multipoint
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 86,0 mm 93,0 × 73,0 mm2 87,0 × 82,6 mm
Slagvolume 1998 cm³ 2975 cm³2 2946 cm³
Kompressionsforhold 8,8:1 10,4:1 8,5:1 8,0:1 9,5:1 10,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 84 kW
(114 hk)
5800
79 kW
(107 hk)
5600
94 kW
(128 hk)
5600
89 kW
(121 hk)
5600
97 kW
(132 hk)
5500
104 kW
(141 hk)
4400
108 kW
(147 hk)
5300
123 kW
(167 hk)
5600
147 kW
(200 hk)
6000
140 kW
(190 hk)
5500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 168 Nm
2250
164 Nm
2250
175 Nm
4800
170 Nm
4000
180 Nm
4200
225 Nm
2200
235 Nm
2500
235 Nm
4600
260 Nm
3600
267 Nm
4000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer (Berline)3
Topfart 193 km/t 190 km/t 205 km/t
(202 km/t)
201 km/t
(197 km/t)
205 km/t
(203 km/t)
212 km/t 215 km/t
(208 km/t)
222 km/t
(220 km/t)
235 km/t 233 km/t
(230 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 12,2 sek. 12,4 sek. 11,5 sek.
(14,4 sek.)
11,9 sek.
(14,8 sek.)
10,8 sek.
(14,2 sek.)
9,8 sek. 9,3 sek.
(11,2 sek.)
9,7 sek.
(10,9 sek.)
8,6 sek. 8,4 sek.
(10,2 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,9 liter
Blyfri 95
8,5 liter
Blyfri 95
8,1 liter
(8,5 liter)
Blyfri 95
8,8 liter
Blyfri 95
7,4 liter
(7,6 liter)
Blyfri 95
8,0 liter
Blyfri 95
9,6 liter
(10,1 liter)
Blyfri 95
10,2 liter
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
Præstationer (Break)3[7]
Topfart 192 km/t
(190 km/t)
198 km/t
(190 km/t)
202 km/t 204 km/t
(202 km/t)
217 km/t
(215 km/t)
225 km/t
Acceleration 0-100 km/t 13,3 sek.
(16,6 sek.)
11,8 sek.
(15,4 sek.)
11,0 sek. 10,5 sek.
(12,6 sek.)
10,9 sek.
(12,5 sek.)
8,8 sek.
(10,7 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 9,6 liter
(10,2 liter)
Blyfri 95
8,8 liter
(9,1 liter)
Blyfri 95
9,7 liter
Blyfri 95
9,7 liter
(10,1 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
1 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
2 Fra 7/1994: 93,0 × 72,7 mm / 2963 cm³
3 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear

Dieselmotorer[redigér | redigér wikikode]

XM fandtes med tre firecylindrede dieselmotorer: Den ved introduktionen tilgængelige 2,1-liters sugediesel med 60 kW (82 hk) gav XM en topfart på 172 km/t. I foråret 1990 fulgte en 2,1-liters turbodiesel med 80 kW (109 hk) og en topfart på 190 km/t. At der på dette tidspunkt ikke fandtes en 2,5-liters turbodiesel, begrundede Xavier Karcher i interviewet i 1989: „Det drejer sig her om en komplet nykonstruktion, nemlig den første serieproducerede diesel med tre ventiler pr. cylinder, altså en meget moderne motor, meget mere sparsom end den tidligere CX. Teknisk kan den nye diesel-byggemåde ikke udbygges yderligere.“ Dog blev der i rammerne af faceliftet i sommeren 1994 introduceret en 2,5-liters turbodiesel med 95 kW (129 hk), hvilket gav XM en topfart på 201 km/t.

Køreydelser på over 500.000 km er ved fornuftig kørestil mulige, dog er dieselmotorerne på grund af deres konstruktion ikke egnede til længere fuldgaskørsel.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

2.1 D121 2.1 Turbo D12 2.5 Turbo D121
Byggeår 5/1989−6/1996 5/1989−6/1994 7/1994−10/2000
Motordata
Motorkode XUD11 A
(PJZ)
XUD11 ATE
(PHZ)
XUD11 BTE
(P8C)
DK5 ATE/L
(THY)
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 3
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Hvirvelkammer
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 92,0 mm 85,0 × 92,0 mm 92,0 × 92,0 mm
Slagvolume 2138 cm³ 2088 cm³ 2446 cm³
Kompressionsforhold 22,5:1 21,5:1 22,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 60 kW
(82 hk)
4600
80 kW
(109 hk)
4300
95 kW
(129 hk)
4300
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 145 Nm
2000
245 Nm2
2000
250 Nm
2000
285 Nm
2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer (Berline)3
Topfart 176 km/t 192 km/t 192 km/t
(188 km/t)
201 km/t
Acceleration 0-100 km/t 17,6 sek. 12,4 sek. 12,9 sek.
(14,0 sek.)
12,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,7 liter
Diesel
6,5 liter2
Diesel
7,1 liter
(8,5 liter)
Diesel
7,7 liter
Diesel
Præstationer (Break)3[7]
Topfart 168 km/t 184 km/t 184 km/t
(180 km/t)
192 km/t
Acceleration 0-100 km/t 19,0 sek. 14,2 sek. 14,2 sek.
(15,4 sek.)
13,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,7 liter
Diesel
6,7 liter 7,1 liter
(8,7 liter)
Diesel
7,7 liter
Diesel
1 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
2 Med udstødningsgastilbageføring: 235 Nm / 6,8 liter/100 km
3 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Der er ikke gennemført nogle offentlige kollisionstests af XM.

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var XM klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 40% bedre end middelbilen[8]
  • 2001: Mindst 20% bedre end middelbilen[9]
  • 2003: Mindst 15% bedre end middelbilen[10]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[11]
  • 2007: Dårligere end middelbilen[12]
  • 2009: Som middelbilen[13]
  • 2011: Dårligere end middelbilen[14]
  • 2013: Mindst 20% bedre end middelbilen[15]
  • 2015: Mindst 20% bedre end middelbilen[16]

Produktionstal og efterfølgere[redigér | redigér wikikode]

Med en produktion på 300.000 enheder nåede antallet af producerede biler ikke op på forgængerens niveau. Bilens tekniske og designmæssige innovationer videreførte dog Citroëns image. Efter at XM udgik af produktion var den store mellemklassebil C5 Citroëns største almindelige personbil. Først med den i efteråret 2005 introducerede C6 kom der en egentlig efterfølger for XM. C6 udgik af produktion i slutningen af 2012,[17] hvorfor C5 igen i dag har rollen som Citroëns største personbil.

Selv om François Mitterrand i starten af sin embedstid som præsident for Frankrig demonstrativt benyttede en Renault som ministerbil, besluttede han sig senere for en Citroën XM. Også efter at han under ceremonien overgav bilen til sin efterfølger Jacques Chirac den 17. maj 1995, blev Mitterrand afskediget med endnu en XM. Chirac havde ligeledes flere forskellige eksemplarer af XM.[2]

Andet[redigér | redigér wikikode]

Citroën XM dannede basis for Jensen One, det danske designudspil fra Jacob Jensen fra 1992.[18]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  2. ^ a b Citroën XM. auto-motor-und-sport.de. Hentet 15. juli 2016 (på tysk).
  3. ^ a b c d e Engelbert Männer: „XM als Oberklasse-Auto“. Fragen an Citroen-Chef Xavier Karcher. Interview i mot-Sonderteil, nr. 22/1989, side 110ff (på tysk).
  4. ^ "Automobile: König Hydrak.". Der Spiegel 12: 269-273. 20. marts 1989. Hentet 15. juli 2016. 
  5. ^ Haslund, Flemming (22. februar 2013). "50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid - Motor". Jyllands-Posten. Hentet 15. juli 2016. 
  6. ^ Auto Katalog Nr. 44 Modelljahr 2001 (på tysk).
  7. ^ a b Citroen XM på cars-data.com (hentet 28. maj 2014, på engelsk)
  8. ^ Bilmodell sortering (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 8. marts 2001)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 20. august 2003)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 23. januar 2015, på svensk)
  11. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 23. januar 2015, på svensk)
  12. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 3. februar 2015, på svensk)
  13. ^ Hur säker är bilen? 2009 Maj 2009 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. juni 2015)
  14. ^ Hur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 23. januar 2015, på svensk)
  15. ^ Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk) fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 6. juli 2014)
  16. ^ Hur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 17. juli 2016, på svensk)
  17. ^ Nekrolog: Den store Citroën er død af Claus Ebberfeld. viaretro.com, 20. december 2012. Hentet 17. juli 2016.
  18. ^ Bachmann, Steen (7. november 2013). "1992 Jensen One - 14 danske biler". Bil Magasinet. Hentet 15. juli 2016. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: