Spring til indhold

Direktøren for det hele

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Direktøren for det hele
Overblik
Dansk titelDirektøren for det hele Rediger på Wikidata
GenreKomediefilm Rediger på Wikidata
Instrueret afLars von Trier
Manuskript afLars von Trier
MedvirkendeAnders Hove,
Lars von Trier,
Jens Albinus,
Benedikt Erlingsson,
Henrik Prip,
Peter Gantzler,
Sofie Gråbøl,
Casper Christensen,
Mia Lyhne,
Iben Hjejle med flere Rediger på Wikidata
FotograferingClaus Rosenløv Jensen
KlipMolly Malene Stensgaard Rediger på Wikidata
Musik afMikkel Maltha Rediger på Wikidata
Produceret afMeta Louise Foldager
Signe Jensen
Vibeke Windeløv
DistributørZentropa
Udgivelsesdato8. december 2006
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år[1]
Længde99 min
OprindelseslandDanmark
SprogDansk
Links
på IMDb
på scope.dk
på CinemaZone
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Direktøren for det heles hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Direktøren for det hele er en dansk komediefilm fra 2006, skrevet og instrueret af Lars von Trier.

Da Ravn startede sit IT-firma, opfandt han en direktør til at tage de store og ubehagelige beslutninger. Men en dag, da han skal sælge firmaet til nogle islændinge, insisterer de på at møde direktøren. Så Ravn hyrer en ikke særlig succesrig skuespiller, Kristoffer, til at spille "direktøren for det hele", og da Ravn selv har ladet, som om han var direktøren ved at sende mails til de seks ansatte, har de alle sammen ting at gøre op med ham. Efterhånden får Kristoffer styr på jobbet som direktøren for det hele og får et godt forhold til de ansatte.

Islændingene sender deres advokat, som skal afgøre, om et møde om salg af virksomheden kan arrangeres. Advokaten er Kristoffers gamle kæreste Kisser, men hun lover ikke at afsløre, at Kristoffer kun er skuespiller og ikke den rigtige direktør. Kristoffer bliver efterhånden overbevist om, at Ravn ikke har behandlet sine ansatte godt. Ved salgsmødet går det op for Kristoffer, at det af salgsaftalen fremgår, at de ansatte skal fyres uden at få nogen kompensation. Kristoffer kræver nu pludselig, at der skal betales en højere pris for virksomheden, hvilket islændingene ikke vil acceptere, og de forlader mødet.

Ravn er rasende over, at Kristoffer ikke skrev under på salget af virksomheden. Bagefter aftaler Ravn og Kristoffer at arrangere et nyt møde med islændingene, hvor Kristoffer skriver under, mod at Ravn over for de ansatte indrømmer, at han vil fyre alle seks medarbejdere. Ravn indrømmer fyringen, men siger, at det er efter ordre fra direktøren for det hele. Kristoffer bliver voldsomt upopulær blandt de ansatte. For igen at blive populær siger Kristoffer, at han ikke er den rigtige direktør, men at der i USA sidder en "direktør for direktøren for det hele".

Kristoffer inviterer alle de ansatte med til det nye salgsmøde, hvor han holder en rørende tale, der får Ravn til at bryde sammen og tilstå, at han er den rigtige direktør. Spørgsmålet er nu, om Kristoffer alligevel skal underskrive kontrakten. Alle venter i spænding på, hvad Kristoffer beslutter sig for. Da islændingene siger, at det hele minder om et absurd teaterstykker af Gambini, får Kristoffer pludselig meget sympati for islændingene. Gambini er nemlig Kristoffers store passion. Salgsaftalen bliver underskrevet, og Kristoffer opfører et teaterstykke af Gambini.

Kameraindstillinger og -bevægelser er computerstyret, et æstetisk princip, instruktøren kalder automavision. Det medfører ofte en ukonventionel framing, hvor skuespillerene ikke er i positioneret "normalt" i billedfeltet.

Filmen fik en noget blandet modtagelse. Lunkne anmeldelser og et beskedent billetsalg i Danmark afløstes af anmelderros i bl.a. Frankrig og USA og stor publikumsinteresse i Italien og Norge.[kilde mangler] New York Times' anmelder gav den således 4,5 point ud af 5 mulige.[2]

Peter Bradshaw fra britisk Guardian kaldte filmen en meget konventionel komedie om kontorlivet og gav den blot to ud af fem point.[3] Philip French fra The Observer fandt den dårligere end andre film, der anvendte lignende plot (en person bliver hyret som stråmand): Anastasia, Kiss Me Stupid, Woody Allens The Front, The Dirty Dozen og The Prisoner of Zenda.[4]

Flere anmeldere henviste til Bertold Brecht.[2][5]

Filmen var blandt de 19 nominerede film i hovedkategorien på San Sebastián International Film Festival i 2006.[6] Mia Lyhne vandt en Zulu Awards i kategorien Årets danske kvindelige birolle i 2007.[7]

Tre af skuespillerene (Hjejle, Christensen og Lyhne) medvirkede omkring optagelsestidspunktet også i tv-serien Klovn. Jean-Marc Barr har før medvirket i flere af Lars von Triers film. Både Jens Albinus og Henrik Prip spillede med i Lars von Triers tidligere komedie Idioterne. I begge film spiller Albinus en person ved navn Kristoffer (dog forkortet til Stoffer i Idioterne).

Filmens titel på andre sprog

[redigér | rediger kildetekst]
  • engelsk The Boss of it All ("Chefen for det hele").
  • italiensk Il grande capo – ("Den store chef").
  • fransk Le Direktør (fordanskning af Directeur).
  • katalansk El cap de tot això ("Chefen for det hele").
  1. ^ Direktøren for det heleMedierådet for Børn og Unge
  2. ^ a b Stephen Holden (23. maj 2007). "It's Not That the Boss Seems Distant. It's Just That He Doesn't Exist". The New York Times. Arkiveret fra originalen 13. januar 2011. Hentet 26. december 2010.
  3. ^ Peter Bradshaw (29. februar 2008). "The Boss of It All". guardian.co.uk. Arkiveret fra originalen 18. februar 2012. Hentet 26. december 2010.
  4. ^ Philip French (2. marts 2008). "The Boss of it All". guardian.co.uk. Arkiveret fra originalen 21. august 2008. Hentet 26. december 2010.
  5. ^ Inger Bentzrud (10. maj 2007). "Vittig Lars von Trier". Dagbladet.no. Arkiveret fra originalen 29. januar 2010. Hentet 13. juni 2007.
  6. ^ Andre Soares (22. september 2006). "San Sebastian Film Festival 2006". Arkiveret fra originalen 1. juni 2011. Hentet 28. december 2010.
  7. ^ "Direktøren for det hele (2006) – Awards". Arkiveret fra originalen 29. januar 2014. Hentet 28. december 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]