Diskussion:Pølsehorn (indbagt pølse)

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Pølsebrød er da sådan nogle brød som indgår i hotdogs. --Palnatoke 10. nov 2005 kl. 18:05 (CET)

Jeg kender dem også som hjemmelavede pølsebrød som opskriften beskriver dem. I øvrigt har jeg haft kontakt med Kenneth Buchwald Johansen - vi må gerne bruge teksten, som er hentet fra hans hjemmeside. Mvh Malene Thyssen 10. nov 2005 kl. 18:45 (CET)
Jeg er enig med Palnatoke. Jeg afviser dog ikke, at pølsebrød også kan betegne artiklens indhold. Jeg vil dog våge at påstå, at pølsebrød hyppigere betegner de tørre "hotdogbrød". Se f.eks. [3] eller [4]. Google-analyse: pølsebrød: 15700 (skønnet mere end 2/3 henviser til hotdogbrødtypen) og pølsehorn: 43900 (også flertydig, men skønnet mindre end 1/10 henviser til fremstillingsværktøjet). Konklusion: Artiklen flyttet til pølsehorn (indbagt pølse). Bruger:Nillerdk 9. jun 2008, 09:03 (CEST)

Sletningsforslag[rediger kildetekst]

Sletningsforslag: Pølsehorn (indbagt pølse)

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Artiklen Pølsehorn (indbagt pølse) bør slettes. Indhold:

Et pølsehorn er et indbagt stykke pølse. Brøddejen vikles om pølsen før pølse og dej bages sammen. Der anvendes normalt en let sødlig gærdej af hvedemel.

--Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 07:32 (CEST)

  • Slet --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 07:32 (CEST)
  • Behold Jeg kan ikke umiddelbart se noget argumentation for hvorfor at artiklen bør slettes. Selve madretten er da ret notabel, se f.eks. en:Pigs in blankets. Der skal gerne være belæg for sletning før vi fjerner en artikel. Mvh. InsaneHacker (🗪) 12. apr 2016, 08:19 (CEST)
  • Behold - Intet argument for hvorfor sletning er nødvendigt. Kan desuden ikke se hvad argumentet skal være, udover at artiklen er lille, hvilket jeg ikke synes er sletningsgrundlang. Lad os ikke slette, bare for at slette. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2016, 09:31 (CEST)
  •  Kommentar Der burde ikke være nødvendigt at argumentere yderligere for at fjerne et ordbogsopslag, hvis der allerede er koncensus om at Wikipedia ikke er en ordbog. Las os se:
  1. "Et pølsehorn er et indbagt stykke pølse." DDO: "lille pølse indbagt i dej".[1]
  2. "Brøddejen vikles om pølsen før pølse og dej bages sammen." DDO: "indlægge (fødevarer) i en (sammenrullet) dej af mel, sukker olgn. og bage dem".[2]
  3. Der anvendes normalt en let sødlig gærdej af hvedemel. Encyklopædisk (men der mangler kilde på sødlig og hvedemel).

Så Wikipedia tilføjer to ikke-kildebelagte påstande til et rent ordbogsopslag. Kvalitet så det batter. --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 09:56 (CEST)

  •  Kommentar Du kunne have skrevet i indledningen at det var derfor at du indstillede den til sletning. Jeg syntes dog ikke at artiklens nuværende form er nok til at slette den. Det kan godt være at den lige nu ligner et ordbogsopslag, men emnet i sig selv har nok stof til at man kan lave en encyklopædisk artikel. Jeg syntes at hvis man kan omskrive en artikel så er det at foretrække frem for at slette den. Mvh. InsaneHacker (🗪) 12. apr 2016, 10:31 (CEST)
  •  Kommentar Jeg er træt af det gængse antisletteargument: "NOGEN kunne NOK skrive noget notabelt om emnet PÅ ET ELLER ANDET TIDSPUNKT". Jeg savner en skabelon, hvor man påpeger at den der fremsætter udsagnet selv kunne gøre det nu. Hvorfor ikke bare slette artiklen nu, og roligt læne os tilbage og vide at folk, der ikke ved hvad et pølsehorn er, kan slå det op i DDO. Og så glæde os til at der nok en dag kommer en og skriver en encyklopædisk artikel om emnet på Wikipedia? InsaneHacker kan selvfølgelig også tage dette som en udfordring til at bevise, at der kan skrives en encyklopædisk artikel om emnet. --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 11:06 (CEST)
Hvis du er træt af det argument, kan det være du skal sætte dig lidt tilbage og bare se på da.wiki i stedet. Der er umiddelbart intet der taler for, at en artikel om pølsehorn ikke skal kunne bruges på da.wiki. At den i øjeblikket er meget kort, er bare ærgerligt. Der er ingen fuldtidsansatte til at skrive artikler, så du må bare vente på at artiklen bliver udvidet af en der har lysten, hvis du ikke selv vil. Hvis du ønsker at ændre nuværende praksis, anbefaler jeg at tage det op på landsbybrønden. Sletning afhænger af hvorvidt emnet findes notabelt. Gør det det, kan vi se på om artiklen er i så dårlig tilstand, at det er nemmere at slette og starte forfra. Det vil jeg bestemt ikke mene det er i denne situation.
Angående din "skabelon", kan du jo bare oprette den. Tror dog ikke den er særligt anvendelig. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2016, 12:29 (CEST)
 Kommentar Det handler vel i bund og grund om om madretter skal være på wikipedia eller ej, et pølsehorn er jo ikke nogen speciel ret, der er masser af indbagte ting, og den er langt fra den første indbagte ting, de fleste madretter kan der nok kun skrives forholdsvis korte artikler om dog, ikke alle der har en lang og fyldig historie jo. Vrenak (diskussion) 12. apr 2016, 12:42 (CEST)
 Kommentar Nej, det handler vel i bund og grund om emner, der ikke er vigtige nok til at nogen har gidet skrive en encyklopædisk artikel om (i det midste en rimelige delmængde af) emnets geografiske og historiske udbredelse, varianter og hvad der nu måtte være relevant. Skal sådanne emner have en artikel alligevel, da artiklen kunne tænkes at blive skrevet på et eller andet tidspunkt? --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 13:01 (CEST)
  • Behold Jeg kan ikke se, hvorfor den skal slettes. Jeg har udvidet artiklen og tilføjet en eller to kilder. EileenSanda (diskussion) 12. apr 2016, 17:12 (CEST)
  • Behold - Hvis Hotdog er notabel er pølsehorn vel også. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 12. apr 2016, 17:16 (CEST)
  • Behold - Jeg mener det samme som Villy. Jeg kan ikke se hvorfor alle de andre arikler vi har omkring madvare er notable, men ikke Pølsehorn. --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 13. apr 2016, 08:28 (CEST)
  •  Kommentar Nu hvor at EileenSanda og Tøndemageren har arbejdet på artiklen syntes du så der er nok indhold til at den ikke længere er et ordbogsopslag Madglad? Mvh. InsaneHacker (🗪) 13. apr 2016, 10:39 (CEST)
  •  Kommentar Jeg vil forresten gerne medgive at jeg nok selv skulle have forbedret artiklen som et argument mod sletning. Men det er et lidt obskurt emne som man ikke kan finde kilder på gennem mine sædvanlige snydeværktøjer såsom JSTOR og Google Scholar. Jeg er dog glad for at Eileen og Tøndemageren viste at der er noget at hente i emnet. Mvh. InsaneHacker (🗪) 13. apr 2016, 14:55 (CEST)

 Kommentar Jeg trækker mit forslag, da forudsætningerne er ændret. Men se også et lignende tilfælde: Wikipedia:Sletningsforslag/Livsstil. Mvh. --Madglad (diskussion) 13. apr 2016, 15:17 (CEST)

Diskussionskilder[rediger kildetekst]

  1. ^ [1] DDO: pølsehorn
  2. ^ [2] DDO: indbage
Konklusion:
Sletningsforslaget er trukket tilbage, da artiklen nu er blevet udvidet --Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 13. apr 2016, 18:46 (CEST)

Konflikter[rediger kildetekst]

Afsnittet "Konflikter" er en konflikt om svinekød, skal den behandles under hvert enkelt svinekødsprodukt? --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 14:04 (CEST)

Hvis du synes det er relevant, så ja. En bruger har fundet oplysningen relevant, hvorfor denne har skrevet den ind. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2016, 14:19 (CEST)
Øh, nej, jeg synes ikke, det er relevant. Det er ikke mig, der har sat afsnittet ind. Jeg synes at det virker om om at afsnittet er sat ind for at markere at pølsehorn har været nævnt et sted, hvilket jeg aldrig har bestridt. Men hvis det er for at markere det kunne det lige så godt have været fremhævet i diskussionen. Som artiklen ser ud nu virker det som om pølsehorns væsentligste rolle er som konfliktudløser for kulturelle sammenstød i børnehaver. --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 14:53 (CEST)
Øh , så det synes du ikke (spændende måde at starte en konstruktiv dialog på, ikke?). Men jeg gav dig et svar på dit spørgsmål, helt stille og roligt. Jeg anerkender at du ikke mener at artiklen overhovedet har sin berettigelse. Men en anden bruger (nej, ikke mig), har ment at dette var relevant i forhold til artiklen. Hvis du mener det ikke er relevant, kan du gøre brugeren opmærksom på dette, ved at nævne brugeren. Hvilken diskussion skulle det have været indsat i? Den del forstår jeg ikke? mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2016, 15:10 (CEST)
Ikke forstået. Det var dig selv, der skrev at jeg syntes at afsnittet er relevant. --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 15:25 (CEST)
Nej, jeg skrev, at hvis du synes sådanne afsnit er relevante på alle artikler om svinekødsprodukter, så ja. Ellers er der ingen grund til at du går i gang med det. Jeg er ked af hvis du misforstod hvad jeg skrev - synes selv det er meget ligefrem. Men det skrevne ord kan tit/nemt misforstås. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. apr 2016, 15:27 (CEST)
OK, ja, du har nok ret, jeg lagde lidt for retorisk ud, derfor misforstod jeg dig. Men problemstillingen omkring hvad der sker ift. svinekød i børnehaver virker ikke til at have meget med pølsehorn at gøre, for den sags skyld heller ikke så meget om svinekød. Jeg ved ikke om vi har en god artikel om kultursammenstød, emnet kan flyttes til? --Madglad (diskussion) 12. apr 2016, 15:34 (CEST)

Jeg indsatte teksten. Det var helt tilfældigt, at jeg fandt artiklen om konflikten om pølsehorn i en børnefødselsdag, det har jeg ikke hørt om før og tænkte at det kunne være godt at få med her. Jeg skrev også noget om at det er almindeligt i Asien, jeg tror dog at det er en anden type de bruger der, mere krydret tror jeg, men det er svært at finde kilder om det, man finder mest opskrifter. --EileenSanda (diskussion) 12. apr 2016, 17:10 (CEST)