Dueodde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 20:59 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Dueodde strand på Bornholms sydspids.
For alternative betydninger, se Dueodde (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dueodde)

Dueodde er navnet på stranden der ligger på Bornholms sydligste spids.

Stranden er kendt for sit meget fine hvide sand. Området omkring Dueodde var oprindelig et stort sandflugtsområde, men det blev i 1800-tallet beplantet med fyrretræer, hjælme og marehalm for at begrænse sandflugten.

I dag er Dueodde fredet.

Dueoddes sand er såkaldt flyvesand og anses for at være verdens fineste[kilde mangler]. I gamle dage blev det brugt som såkaldt skrivesand. Når man med blæk havde skrevet f.eks. et brev blev sand strøet ud over brevet for at det skulle blive tørt. Dueodde-sand kan endvidere anvendes i timeglas. Sandet flyver som navnet siger let for vinden og danner klitter, der flytter sig. Det vældige klitområde ved Dueodde knytter sig til sandstrandområdet, der starter ved Hasle, fortsætter til Rønne og går via Arnager, Sose, Boderne og Dueodde sønden om øen og via den flotte Balka Strand til Nexø – et næsten ubrudt sandområde på omkring 30 kilometer.

Eksterne henvisninger

54°59′30.16″N 15°4′27.27″Ø / 54.9917111°N 15.0742417°Ø / 54.9917111; 15.0742417