Erik Knutsson af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erik Knutsson af Sverige

Erik-knutsson.gif

Personlig information
Født 1180Rediger på Wikidata
Død 10. april 1216Rediger på Wikidata
Näs slottRediger på Wikidata
Gravsted Varnhems KlosterRediger på Wikidata
Religion Romerskkatolsk[1]Rediger på Wikidata
Far Knut Eriksson af SverigeRediger på Wikidata
Mor Cecilia JohansdotterRediger på Wikidata
Søskende Sigrid KnutsdotterRediger på Wikidata
Ægtefælle Richeza af DanmarkRediger på Wikidata
Børn Erik Eriksson,
Ingeborg Eriksdotter,
Marianne Eriksdotter av Sverige,
Sofia Eriksdotter av Sverige,
Märta BondeRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erik Knutsson (død 10. april 1216Näs borgVisingsö) var søn af kong Knut Eriksson af Sverige og dennes hustru (navn ukendt) og var konge af Sverige 1208-1216.

I år 1205 undslap Erik fra slaget ved Älgarås, hvor hans tre brødre blev dræbt. Han boede derefter hos slægtninge i Norge og samlede her en ny hær, kom tilbage ved midvinter i 1208 og besejrede kong Sverker Karlsson den yngre i slaget ved Lena. Erik overtog magten, men kroningen skete først i november 1210, lige efter slaget ved Gestilren, hvor Sverker blev dræbt. Sverker var sandsynligvis denne gang uden dansk assistance, da den danske leding på den tid var på korstog til Preussen og Samland. Kong Eriks kroning er den allerførste kroning, man kender til i Sverige og blev udført af biskop Valerius, som tidligere var tilhænger af kong Sverker.

Erik blev gift i 1210 med Rikissa af Danmark, datter af Valdemar den Store og Sofia af Minsk. At gifte sig dansk havde den politiske hensigt at bedre forholdene til Danmark, som traditionelt havde støttet Sverkerslægten, mens Eriksslægten traditionelt blev støttet i Norge.

I slaget ved Gestilren faldt også en jarl Folke, hvis tilhængere blandt stormændene med tiden blev kaldt for Folkunger. Hans rolle i den forbindelse kendes ikke.

Pave Innocens III tog i 1216 Sverige under sin beskyttelse og bekræftede kong Eriks ret til Sverige, men også til de områder, han kunne erobre fra «hedningene». Tidligere havde pave Innocens III været på kong Sverker den Yngres side. Brevet fra paven nåede dog aldrig frem til kong Erik, der døde af feber 10. april 1216 og blev begravet i Varnhem Klosterkirke.

Som for så mange af de svenske konger i middelalderen ved man kun lidt om kong Eriks regeringstid. Banneret, som kongen havde ført under slaget ved Gestilren, blev opbevaret af lagmand Eskil Magnusson i Skara, og denne overrakte det i 1219 som en hædersgave til den islandske stormand og forfatter Snorre Sturlasson.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Portræt fra 1600-tallet af Erik Knutsson fra graven i Varnhems kirke.


  1. ^ Importeret fra russisk Wikipedia.