Pave Innocens 3.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Innocens III)
Spring til navigation Spring til søgning
Pave Innocens 3.
Innozenz3.jpg
Fødenavn Lotario de' Conti di Segni
Født 22. februar 1160
Gavignano
Valgt 15. januar 1198
Død 16. juli 1216
Perugia
Hvilested Laterankirken
Emblem of the Papacy SE.svg

Pave Innocens 3. på en fresko

Innocens 3. (eg. Lotario de' Conti) (22. februar 1161 i Anagni16. juli 1216 i Perugia) var pave fra 8. januar 1198 til 16. juli 1216. Han var den første pave, der benyttede titlen vicarius Christi ("Kristi stedfortræder") om sig selv.[1]

Innocens 3. regnes som den mægtigste af middelalderens paver. Han var søn af grev Trasimund af Segni og nevø til pave Clemens 3. Under Innocens' regering blev pavens status som den absolutte åndelige autoritet i den vestlige kristendom yderligere forstærket, mens kongernes verdslige magt ikke blev anfægtet. Et af de vigtigste resultater af hans indsats var 4. Laterankoncil i 1215, som forsøgte at fremme uddannelse, kirketugt og forkyndelse. Her indførtes også det årlige skriftemål og særlige klædedragter for jøder og muslimer. Han opmuntrede tidens lægprædikantbevægelser og støttede Frans af Assisi og Dominikanerordenen. Omkring 1200 opstillede han bestemte regler for anvendelse af farver i Roms kirker, regler som siden er blevet almindelige i vesterlandske kirker.

Korstog[redigér | redigér wikikode]

Innocens 3. iværksatte tre korstog:

Politik[redigér | redigér wikikode]

Han erklærede undertegnelsen af Magna Charta i England ugyldig og fik kong Johan uden Land bandlyst i 1209. I 1213 blev kongen tvunget til at tage sit rige i len af pavestolen. Innocens blev også involveret i striden mellem familierne Welf og Hohenstaufen om magten i det Tysk-romerske rige.

Innocens lyste ved forskellige lejligheder både Filip af Schwaben og Otto 4. i band, og han indsatte senere Frederik 2. som kejser.

Innocens 3. og Norden[redigér | redigér wikikode]

I et pavebrev fra ham til Viborg Domkapitel Kirke i 1216 omtales for første gang Fredbjerg Kirke i Vesthimmerland. Der er ikke fundet andet efter den end et rektangulært område på 84 kvadratmeter med to rækker stolpehuller; et fund, der minder meget om sporene efter stavkirken i Sebbersund og er omgivet af en kirkegård med 6-700 grave.[3] Innocens havde ellers et godt forhold til ærkebiskop Anders Sunesen og kong Valdemar 2., og han støttede de danske erobringstogter i Baltikum. Han tvang også kong Filip 2. August af Frankrig til at forsone sig med sin hustru, Ingeborg søster af Valdemar 2., som kongen havde forskudt. I Norge støttede han ærkebiskop Eirik i kampen mod Sverre Sigurdsson, som kong Sverre gik sejrende ud af ved at "tale Roma midt imod". I 1198 sendte Innocens et brev til de norske biskopper med befaling om at lyse interdikt over de dele af landet, som fulgte kongen.[4]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "...with the decretals of Innocent III the papal vicarius Christi made its first official appearance," hentet fra E.H. Kantorowicz: The King's two bodies, Princeton, 1957
  2. ^ "The Languedoc now was firmly under the control of the King of France," hentet fra: http://www.newworldencyclopedia.org/entry/Albigensian_Crusade
  3. ^ Arkæologisk fund ændrer historien - Indland
  4. ^ Innocens 3 – Store norske leksikon
Foregående: Pave Efterfølgende:
Celestinus III Honorius III
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: