Esrum
| Esrum | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land |
 Danmark |
| Region | Region Hovedstaden |
| Kommune | Gribskov Kommune |
| Sogn | Esbønderup Sogn |
| Postnr. | 3230 Græsted |
| Demografi | |
| Esrum by | 514[1] (2022) |
| Kommunen | 41.147[1] (2022) |
| - Areal | 280,00 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.esrumborger.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Esrum | |
Esrum er en lille by i Nordsjælland med 514 indbyggere (2022)[1], i Esbønderup Sogn umiddelbart nord for Esrum Sø. Esrum ligger i Gribskov Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
I middelalderen var Esrum hjemsted for Esrum Kloster og en del af klosteret er bevaret i dag. Esrumgård er sognets største.
Desuden er den gamle Esrum Mølle ved Esrum Å stadig i funktion.
Resterne af Esrum Kanal ses i byens østlige udkant. Kanalen blev gravet i 1800-tallet og gik fra Esrum Sø til Dronningmølle.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Esrum (i 12. århundrede skrevet Eserum, Esrom) er afledt af det oprindelige navn på Esrum Sø (i 1585 Esse Sø).[2] Efterleddet -rum betyder "åben plads skabt ved rydning".[3]
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Oprindeligt bestod Esrum kun af klosteret, men i 1682 hørte under dette tillige syv huse uden jord.[4] Erik Pontoppidan beskriver i 1764 og Nicolai Jonge gentager 1777 forholdene således: "Ved Esrom Closter 4 Huusmænd, og Vangehuuse 10 af adskillige Navne, samt Esrom Kroe."[5][6]
Omkring år 1900 beskriver J.P. Trap: Kongeriget Danmark forholdene således: "Esrom med Skole, Mølle, Bageri, Bryggeri, Kro, Fællesmejeri (Esromgård) og Bygningen Esrom Kloster, hvori der er Bolig og Lokaler for Filialbestyreren under Frdb. Amtstuedistr."[7] På dette tidspunkt var der således udviklet en mindre vejby. Men trods det forholdsvis gode udgangspunkt lå Esrum ikke gunstigt for fortsat byudvikling: først i 1940 nåede indbyggertallet 312, hvilket voksede til 360 indbyggere i 1945, hvorefter indbyggertallet faldt til 322 i 1950, 307 i 1955, 291 indbyggere i 1960.[8] I 1965 var indbyggertallet atter vokset en smule til 313 indbyggere.[9]
Daniels kilde[redigér | rediger kildetekst]
Munken Daniel i Esrum Kloster har lagt navn til Daniels kilde, der nu er så godt som udtørret. Selv drak Daniel af kilden og blev helbredt af abbed Vilhelm af Æbelholt. Folk fra omegnen hentede vand fra Daniels Kilde imod forskellige sygdomme, særlig udslæt, hovedpine og gigt.[10][11]
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Hald, s. 153
- ^ Hald, s. 152
- ^ Pedersen, s. 11
- ^ Pontoppidan
- ^ Jonge, s. 84
- ^ Trap, s. 80
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 173
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 28
- ^ https://tisvildevejen.dk/portfolio/daniels-kilde/
- ^ Daniels kilde. kulturarv.dk, besøgt 15. januar 2022.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme.; C. E. Gads Forlag, København 1950
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Nikolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777 Arkiveret 27. juni 2015 hos Wayback Machine
- Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus VI, 1774 Arkiveret 9. april 2020 hos Wayback Machine
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; København 1898 Arkiveret 11. oktober 2016 hos Wayback Machine
| ||||||||||
|