Esrum
| Esrum | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land |
 Danmark |
| Region | Region Hovedstaden |
| Kommune | Gribskov Kommune |
| Sogn | Esbønderup Sogn |
| Postnr. | 3230 Græsted |
| Demografi | |
| Esrum by | 537[1] (2019) |
| Kommunen | 41.195[1] (2019) |
| - Areal | 280,00 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.esrumborger.dk |
.svg)  Esrum | |
Koordinater: 56°3′4″N 12°22′41″Ø / 56.05111°N 12.37806°Ø Esrum er en lille by i Nordsjælland med 537 indbyggere (2019)[1], beliggende i Esbønderup Sogn umiddelbart nord for Esrum Sø. Esrum ligger i Gribskov Kommune og tilhører Region Hovedstaden.
I middelalderen var Esrum hjemsted for Esrum Kloster og en del af klosteret er bevaret til i dag.
Desuden er den gamle Esrum Mølle ved Esrum Å stadig i funktion.
Endelig ses resterne af Esrum Kanal stadig i byens østlige udkant. Kanalen blev gravet i 1800-tallet og gik fra Esrum Sø til Dronningmølle.
Indholdsfortegnelse
Etymologi[redigér | redigér wikikode]
Esrum (i 12. århundrede skrevet Eserum, Esrom) er afledt af det oprindelige navn på Esrum Sø (i 1585 Esse Sø).[2] Efterleddet -rum betyder "åben plads skabt ved rydning".[3]
Historie[redigér | redigér wikikode]
Oprindeligt bestod Esrum kun af klosteret, men i 1682 hørte under dette tillige 7 huse uden jord.[4] Erik Pontoppidan beskriver i 1764 og Nicolai Jonge gentager 1777 forholdene således: "Ved Esrom Closter 4 Huusmænd, og Vangehuuse 10 af adskillige Navne, samt Esrom Kroe."[5][6]
Omkring år 1900 beskriver J.P. Trap: Kongeriget Danmark forholdene således: "Esrom med Skole, Mølle, Bageri, Bryggeri, Kro, Fællesmejeri (Esromgd.) og Bygningen Esrom Kloster, hvori der er Bolig og Lokaler for Filialbestyreren under Frdb. Amtstuedistr."[7] På dette tidspunkt var der således udviklet en mindre vejby. Men trods det forholdsvis gode udgangspunkt lå Esrum ikke gunstigt for fortsat byudvikling: først i 1940 nåede indbyggertallet 312, hvilket voksede til 360 indbyggere i 1945, hvorefter indbyggertallet faldt til 322 i 1950, 307 i 1955, 291 indbyggere i 1960.[8] I 1965 var indbyggertallet atter vokset en smule til 313 indbyggere.[9]
Noter[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Hald, s. 153
- ^ Hald, s. 152
- ^ Pedersen, s. 11
- ^ Pontoppidan
- ^ Jonge, s. 84
- ^ Trap, s. 80
- ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 173
- ^ Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; Danmarks Statistik, København 1968; s. 28
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Kristian Hald: Vore Stednavne. Udgivet af Udvalget for Folkeoplysningens Fremme.; C. E. Gads Forlag, København 1950
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Nikolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777
- Erik Pontoppidan, Den Danske Atlas, Tomus VI, 1774
- J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; København 1898
| ||||||||||
|
