Fænomenologisk psykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Fænomenologisk psykologi er det psykologiske studie af menneskets oplevelser af psykiske fænomener som tanker, følelser, sanser og adfærd[1].

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Den fænomenologiske psykologi lægger vægt på at undersøge oplevelsen af psykiske fænomener som fx sanser og følelser ved at beskrive dem systematisk og indgående. Målet er at finde frem til de essentielle karakteristika ved de psykiske fænomener.

En del af den fænomenologiske psykologi har sin oprindelse i den tyske perceptionspsykologi[2]. Her lægges der især vægt på at beskrive menneskets sanseoplevelser, som fx synsoplevelser. En betydningsfuld eksponent var Carl Stumpf. Hans fænomenologiske studier rettede sig ikke mindst mod oplevelsen af toner, hvilket blev afsæt for hans tonepsykologi[3][4]. Han skelnede mellem mentale funktioner og fænomener, hvor fænomener som toner, farver og billeder enten blev oplevet som sensoriske eller imaginære. Han lavede en bred vifte af undersøgelser af de fænomenologiske karakteristika ved forskellige instrumenters lyde, betingelserne for melodier og toners konsonans og dissonans. Stumpfs elever Kurt Koffka, Max Wertheimer og Wolfgang Köhler grundlagde gestaltpsykologien.

En anden del bygger videre på den filosofiske fænomenologi[5]. Den del er grundlagt af filosoffen Edmund Husserl[6]. Han beskæftigede sig selv med filosofisk psykologi. Her lægges der mere vægt på at forstå de universelle aspekter i oplevelserne.

Fænomenologisk psykologi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den fænomenologiske psykologi har haft en vigtig betydning i Danmark. Det gælder blandt andet københavnerfænomenologien, der var en del af perceptionspsykologien[7]. Ifølge den måtte psykologien studere den subjektive oplevelse, og man satte den udtømmende og rene beskrivelse af psykiske fænomener over teoretiske forklaringer. Denne skole blev grundlagt af psykologiprofessoren Edgar Rubin. Rubin er især kendt for bogen Synsoplevede Figurer, der bygger på en fænomenologisk beskrivelse af menneskets synsoplevelser og sondringen mellem figur og grund[8]. Rubin blev efterfulgt af Franz From[9] og Edgar Tranekjær Rasmussen, der videreførte beskrivelsen af oplevelsen af psykiske fænomener. Franz From udgav ikke mindst et fænomenologisk studie af oplevelsen af andres adfærd[9], mens Edgar Tranekjær Ramsussen udgav en fænomenologisk afhandling om erkendelse[10]. Københavnerfænomenologien forsvandt til dels med studenteroprøret i 1968.

Bo Jacobsen har skrevet en nyere dansk introduktion til den psykologiske tradition i den fænomenologiske psykologi, mens Anders Dræby har skrevet en dansk introduktion til forholdet mellem psykologi og filosofi hos Edmund Husserl, og Dan Zahavi og Thor Grünbaum har skrevet en introduktion til den filosofiske tradition.

Kritik af den fænomenologiske psykologi[redigér | redigér wikikode]

Den fænomenologiske psykologi er blevet kritiseret for at ville forstå menneskets oplevelser uafhængigt af deres sociale og kulturelle kontekst[11].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Dræby, Anders (2019): Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode . I: Fænomenologi (s. 7-59). Forlaget Mindspace
  • From, Franz (1965): Om oplevelsen af andres adfærd. Psykologisk afhandling om den menneskelige adfærds fænomenologi. Nyt Nordisk Forlag
  • Graumann, C. F. (1994): Phänomenologische Psychologie. I: Handwörterbuch der Psychologie (5. Aufl.). Weinheim: Psychologie Verlags Union.
  • Hansen, Carsten Rosenberg & Benny Karpatschof (red.) (2001): Københavnerfænomenologien, bisat eller genfødt? København: Danmarks Pædagogiske Universitet
  • Husserl, Edmund (1968): Phänomenologische Psychologie - Vorlesungen Sommersemester 1925. Springer
  • Husserl, Edmund (2019): Fænomenologi . Oversat af Peer F. Bundgaard. Forlaget Mindspace
  • Jacobsen, Bo (2007): Fænomenologisk psykologi - den psykologiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag
  • Roald, Tone (2010): Fænomenologisk psykologi. I: Gads psykologileksikon (3 udg., s. 208-209). Kbh.: Gad
  • Rasmussen, Erik Tranekjær (1938): Om emners fremtræden og om forståelse som særligt emne : undersøgelser over erkendelsen. Psykologisk Lab.
  • Rasmussen, Erik Tranekjær (1956): Bevidsthedsliv og erkendelse. Munksgaard
  • Rubin, Edgar (1915): Synsoplevede figurer. Perceptionspsykologiske undersøgelser af virkelige objekters bevægelse og hastighed. København og Kristiania, Gyldendal, Nordisk forlag
  • Rubin, Edgar (1937): Mennesker og Høns m.m. : psykologisk belyst i populære Kauserier. Berlingske
  • Stumpf, Carl (1907): Erscheinungen und psychische Funktionen. Abhandlungen der preussischen Akademie der Wissenschaften.
  • Stumpf, Carl (1926): Die Sprachlaute. Experimentell-Phonetische Untersuchungen. Springer
  • Stumpf, Carl (2013): The Origins of Music. ed. and trans. David Trippett. Oxford University Press
  • Stumpf, Carl (2019): Tone Psychology: Volume I. ed. and trans. Robin D. Rollinger. Routledge
  • Zahavi, Dan & Grünbaum, Thor (2007): Fænomenologisk psykologi - den filosofiske tradition. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Hans Reitzels Forlag

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 21. januar 2021. 
  2. ^ Jacobsen 2007
  3. ^ Stumpf 2019
  4. ^ Stumpf 2012
  5. ^ Zahavi 2007
  6. ^ Husserl 2019
  7. ^ Hansen 2001
  8. ^ Rubin 1915
  9. ^ a b From 1965
  10. ^ Rasmussen 1938
  11. ^ Journal of Consciousness Exploration & Research| July 2010 | Vol. 1 | Issue 5 | pp. 501-510 Bindeman, S. Liberation and its Constraints: A Philosophical Analysis of Key Issues in Psychiatry