Eksistentiel psykologi

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eksistentiel psykologi eller eksistenspsykologi er en anerkendt retning inden for den moderne vestlige psykologi, der forstår menneskets psykiske liv eksistentielt.[1][2][3][4]Eksistentiel psykologi omfatter en række beslægtede teorier, der blandt andet anvendes praktisk i eksistentiel terapi samt inden for organisationspsykologi, idrætspsykologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi.

Hovedtræk[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle psykologi kan forstås som en udløber af den eksistentielle tradition,[5][6][7] der fokuserer på de psykiske sider af menneskets eksistens[3][4].[1][8][9] Det vil sige, at den eksistentielle psykologi forstår menneskets psyke med udgangspunkt i dets tilværelse og lægger vægt på dets evne til at tage ansvar for sit eget liv.[4] Dermed bliver begreber om død, valg, frihed, mening, kærlighed, liv, mod og angst relevante for den psykologiske forståelse af menneskets tanker, følelser og handlinger.[4][10][11][12] [1][3][13]

Den eksistentielle psykologi har udviklet sig i et tæt samspil med den eksistentielle psykoterapi. Den form for psykoterapi har fokus på at fremme klientens valg og ansvar i stedet for at følge en manual eller give værktøjer, redskaber eller øvelser til klienten. Målet med eksistentiel psykoterapi er, at klienten tager ansvar og overtager sit eget liv.

Den eksistentielle psykologi blev grundlagt i Europa og USA i tiden før og omkring Anden Verdenskrig. Den har siden begyndelsen været baseret på en kritik af den natur- og neurovidenskabelige psykologi, der ser mennesket som naturvæsen.[14][15][16]

Den eksistentielle psykologis historie[redigér | rediger kildetekst]

Eksistenspsykologien er en udløber af den eksistentielle filosofi, og hvis man går til den moderne eksistenspsykologi, er den både inspireret af eksistentiel filosofi[4][17] og fænomenologi.[18] De første eksistentielle psykologer var den østrigske læge Viktor Frankl[19] og den schweiziske psykiater Ludwig Binswanger.[20] I efterkrigstiden blev de fulgt af psykiateren Medard Boss.[21] Desuden stod den skotske psykiater Ronald D. Laing[22] for at udbrede tilgangen i England.[23]

Den amerikanske psykolog Rollo May[14][24] var med til at udbrede den eksistentielle psykologi i USA som et modsvar til datidens fremherskende psykoanalyse og behaviorisme. May var sandsynligvis den første til at anvende selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’. Han mente, at psykoanalysen og behaviorismen overså, at mennesket havde en grundlæggende frihed og dermed også muligheder for at træffe valg ud over, hvad der var givet af arv og miljø. Han tilgang kaldes gerne eksistentiel-humanistisk psykologi, der er en form for eksistentiel psykologi. Den eksistentiel-humanistiske psykologi blev både inspireret af den eksistentielle filosofi og den eksistentielle terapi fra Europa samt af den humanistiske psykologi fra USA.[8] Mens den eksistentielle psykologi oprindeligt var en alternativ strømning, er den i det 21. århundrede mere mainstream og overfladisk.[25]

Andre vigtige historiske navne er Eugene Minkowski[26] og James Bugental.[27][28] I dag omfatter området blandt andre navne som Irvin D. Yalom,[29] Kirk Schneider og Emmy van Deurzen.[30] Flere internationalt anerkendte humanistiske psykologer og eksistenspsykologer som Abraham Maslow, Erich Fromm, Carl Rogers, Charlotte Bühler, Viktor Frankl og Rollo May er desuden oversat til dansk.[31] [32] Mange af disse oversættelser havde betydning for udviklingen af tilgangen i Danmark.

Eksistentiel psykologi i Danmark[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark blev den eksistentielle psykologi præsenteret af teologen Søren Kierkegaard i bøger som Begrebet Angest.[33][34] Den danske litteraturforsker Kresten Nordentoft var lektor i litteratur på Aarhus Universitet og skrev i 1970'erne flere bøger om forholdet mellem det sociale og psykologi hos Søren Kierkegaard,[35] og Jens Højmark stod bag programmerne På sporet af mig selv...om eksistentiel psykologi på Danmarks Radio.

Efterhånden begyndte flere andre danskere også at skrive om emnet, som især Bo Jacobsen der er uddannet psykolog og dr. phil. og PhD i sociologi og samfundsforsker på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Han fik en stor betydning for udbredelsen af den eksistentielle psykologi i Danmark og udgav ikke blot flere bøger og artikler om humanistisk psykoterapi,[36] humanistisk psykologi[37] og fænomenologisk psykologi, men også særskilt om emnet eksistenspsykologi;[13][38][39][1][15] samt omkring flere særlige eksistentielle temaer.[12][10] Herunder udviklede Bo Jacobsen et eksistenspsykologisk perspektiv,[3][1] der byggede på og forbandt andre amerikanske og europæiske teorier omkring psykologi.[3] Desuden udgav Bo Jacobsen blandt andet bøgerne Voksenundervisning og livserfaring[40] og Mød eleven, der så eksistentielt på undervisning ud fra et socialpsykologisk perspektiv.[41]

En anden repræsentant var terapeuten Anders Dræby, der var doktor i eksistentiel terapi som elev af Emmy van Deurzen.[42] Han har især beskæftiget sig med terapien, og for ham er den eksistentielle terapeut en “oplyser” og “ledsager”, der skal hjælpe klienten til at få læring for livet.[42] Hos ham er der tale om en dybdegående og integrerende terapi, der har fokus på at blive sig selv og finde mening som helt menneske.[43] .[44][45]

En tredje central repræsentant var psykologen Karsten Borg Hansen, der havde flere bøger og artikler bag sig. Karsten Borg Hansen skrev blandt andet eksistenspsykologisk omkring flere forskellige emner, hvilket blandt andet omfattede psykoterapi, kropslighed, sundhed og meditation samt oldgræsk religion og filosofi [46][47][48][49]. Herunder udgav Karsten Borg Hansen en særskilt bog om betydningen af den ligeværdige dialog i relationen, som udkom i København i 2009 på Dansk Psykologisk Forlag.[50] Hansen er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet, og han arbejdede som psykolog i København.

Vigtig var desuden psykologiforskeren Bjarne Jacobsen, der var uddannet cand. psych. og ansat på Roskilde Universitet. Han udgav blandt andet flere artikler om eksistenspsykologi[51] samt bogen Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord.[52] Den bog kredsede ud fra en eksistenspsykologisk vinkel omkring de forskellige eksistentielle aspekter af menneskets liv og levned.[52] Bjarne Jacobsen skrev også flere bøger, der særligt handlede om Søren Kierkegaards psykologi og dens betydning ved blandt andet somatisk sygdom.[53][54] I 2022 redigerede Bjarne Jacobsen sammen med Jonas Højgaard Frydenlund, Bo Jacobsen og Charlotte Mathiassen et temanummer af tidsskriftet Psyke og Logos om Eksistenstænkning.[55] Nummeret indeholder en række forskellige artikler om eksistenstænkningens betydning for psykologien.

En femte repræsentant er Jørn Laursen, som er uddannet cand. psych fra Københavns Universitet. Han har ikke alene har skrevet to bøger om eksistentiel psykologi[56]. Laursen er også skønlitterær forfatter og har skrevet romanerne Carls odyssé, Pælebjerget, Høfde 42 og Algot og eftermælet. Der findes adskillige andre danske repræsentanter som fx. Vibe Strøier, Ditte Winther Lundquist, Kenneth Aggerholm, Lotte Lykke Frederiksen, Casper Feilberg og Karen Schultz. I København findes desuden Forum for eksistentiel psykologi og terapi, som arrangerer foredrag inden for området[57].

Eksistentiel psykologi i Norge og Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle psykologi har haft noget mindre betydning i Norge. Her har Eigil Olsvik blandt andet udgivet bogen Eksistens og dialog: en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis.[58] Udbredelsen har til gengæld været langt større i Sverige, hvor den eksistentielle tilgang er næsten lige så stor som i Danmark.

I Sverige kom den eksistentielle psykologi frem i 2000-tallet, og har blandt andet været repræsenteret af Elisabeth Serrander, der har skrevet bogen Existentiell coaching.[59] En anden var psykologen Dan Stiwne, der har redigeret bogen Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa.[60] Desuden har den svenske psykolog Ted Schröder skrevet bogen Det ometvenda, der præsenterer en eksistentiel forståelse af drømme.[61]

Særlige emneområder[redigér | rediger kildetekst]

Almen psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Den eksistentielle tilgang har betydning i almenpsykologien, der beskæftiger sig med, hvad det psykiske for mennesket er, herunder personlighed og udvikling. Bo Jacobsen har blandt andet skrevet om den eksistentielle personlighedspsykologi, der beskæftiger sig med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv, ligesom både han og Bjarne Jacobsen har skrevet generelt om menneskelivets eksistentielle psykologi[4][1]. Der er også kommet forøget interesse for det eksistentielle perspektiv i udviklingspsykologien.[62][63] Amerikanerne Gary T. Reker og Kerry Chamberlain har bidraget til at forstå livsudviklingen ud fra en eksistentiel vinkel, og man kan her tale om en eksistentiel udviklingspsykologi.[64]

Pædagogisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Pædagogisk psykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med pædagogiske forhold, som læring, motivation og socialisering. Eksistentiel tilgang til pædagogisk psykologi fokuserer på at integrere principper fra eksistentiel filosofi og psykologi i pædagogisk praksis. Dette perspektiv søger at forstå og adressere de dybe aspekter af den menneskelige oplevelse, såsom meningen med livet, personlig ansvar og fri vilje, og hvordan disse aspekter kan påvirke læring og undervisning.

Eksistentiel tilgang til pædagogisk psykologi søger ikke kun at fokusere på intellektuel udvikling, men også på elevernes personlige vækst, identitet og relation til verden omkring dem. Det indebærer en helhedsorienteret tilgang, der anerkender den enkelte studerendes subjektivitet og personlige eksistens.

I dansk sammenhæng har Bo Jacobsen været vigtig for den eksistentielle tilgang til pædagogisk psykologi. Han foreslår i bogen Voksenundervisning og livserfaring en eksistentiel voksenundervisning baseret på kortlægning og artikulation af deltagernes livserfaringer. Bo Jacobsen udgav Mød eleven i 2003 sammen med Christina Sand Jespersen og Irene Christiansen. Denne bog er baseret på en række observationer og interviews med lærere og elever, og den handler om, hvad det vil sige at arbejde med en skoleklasse. Aarhus Universitet har en forskningsenhed for eksistentielfænomenologiske perspektiver på pædagogisk psykologi, der ledes af Ditte Winther Lundquist og hører under DPU (Danmarks Institut for Pædagogik og uddannelse).

Idræts- og sportspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

Idrætspsykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af idræt og sport som motivation og træning. Den eksistentielle tilgang har også fået en stigende betydning i idrætspsykologien. Det viser sig i Mark Nestis bog Existential Psychology and Sport: Theory and Application.[65] Den norske idrætsforsker Kenneth Aggerholm har desuden skrevet om eksistentiel idrætspsykologi.[66] I Danmark er tilgangen er blandt andet en del af Team Danmarks sportspsykologiske arbejde.[67] Desuden har Kenneth Aggerholm studeret unge fodboldspillere i Danmark for at finde svar på hvad der driver deres udvikling. Det har ført ham frem til en eksistentiel forståelse af talent, som bidrager med ny viden inden for sport.[68]

Sundhedspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

Sundhedspsykologi er den del af psykologien, som beskæftiger sig med fremme og bevarelse af fysisk og psykisk sundhed. Herunder findes den eksistentielle sundhedspsykologi, som er en gren af psykologien, der kombinerer principperne fra eksistentiel psykologi med fokus på sundhed og trivsel[69]. Eksistentiel psykologi sigter mod at forstå og udforske de dybere aspekter af den menneskelige oplevelse, såsom meningen med livet, fri vilje, personlig ansvar og forholdet mellem individet og den større eksistens. Når dette perspektiv anvendes på sundhedsområdet, handler eksistentiel sundhedspsykologi om at forstå, hvordan disse eksistentielle spørgsmål og udfordringer kan påvirke en persons sundhed og velvære. Eksistentiel sundhedspsykologi undersøger, hvordan meningen med livet og følelsen af formål kan påvirke en persons mentale og fysiske sundhed. Individets evne til at forstå og finde mening i deres livsoplevelser kan have betydning for deres overordnede sundhed og trivsel.

Eksistentiel sundhedspsykologi vægter ideen om personligt ansvar og autonomi. Individets evne til at træffe informerede valg om deres sundhed og tage ansvar for deres egen trivsel betragtes som afgørende. Tanken om fri vilje og individets evne til at træffe valg i overensstemmelse med deres egne værdier og ønsker er et vigtigt aspekt af eksistentiel sundhedspsykologi.

Den eksistentielle sundhedspsykologi findes blandt andet i Patrick Whiteheads bog Existential Health Psychology.[69] Ifølge Whitehead er eksistentielle sundhedspsykologer vigtige i sundhedsvæsenet, hvor de blandt andet kan supplere hospitalspræster. Derudover ser de danske psykologer Bente Østerberg og Marianne Bache i bogen At være i verden med kronisk sygdom på, hvordan det er at leve med en alvorlig kronisk sygdom såsom sclerose.[70] Ifølge forfatterne indebærer den slags sygdom altid en grundig rystelse af det selv, man er. Adskillige andre som Bo Jacobsen, Mads Bank og Dorte Toudal Viftrup har også beskæftiget sig med sundhed i et eksistentielt perspektiv[71].

Klinisk psykologi[redigér | rediger kildetekst]

Klinisk psykologi er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske lidelser. Inden for klinisk psykologi kan eksistentiel psykologi bruges som en teoretisk ramme eller tilgang til at forstå klienters oplevelser og udfordringer på et dybere plan. Kliniske psykologer, der integrerer eksistentiel perspektiv, kan hjælpe klienter med at udforske de eksistentielle spørgsmål og temaer, der kan være relevante for deres mentale sundhed.[18][9]

Eksistentielle terapeutiske principper kan integreres i kliniske interventioner for at hjælpe klienter med at finde mening, udvikle personlig ansvar, og håndtere de grundlæggende udfordringer i livet. Dette kan omfatte at arbejde med klientens personlige værdier, livsformål og det overordnede meningsgrundlag.[18].[72] Integrationen af ​​eksistentielle principper i klinisk praksis kan give en mere holistisk forståelse af klientens psykologiske og eksistentielle behov.

Arbejds- og organisationspsykologi[redigér | rediger kildetekst]

De senere år har den eksistentielle tilgang især vundet udbredelse inden for arbejds- og organisationspsykologi, som er den del af den anvendte psykologi, der beskæftiger sig med de psykologiske aspekter af arbejde og organisation. Eksistentiel arbejds- og organisationspsykologi er således en gren inden for organisationspsykologien, der integrerer eksistentielle filosofiske ideer og koncepter i forståelsen af organisationer og arbejdslivet. Denne tilgang undersøger de dybere aspekter af menneskelig eksistens, men anvender dem på organisatoriske forhold og arbejdsmiljøer. Tilgangen søger at supplere mere traditionelle organisatoriske tilgange ved at integrere en dybere forståelse af menneskelig eksistens for at fremme en sund og meningsfuld arbejdskultur, støtte medarbejdernes trivsel og engagement samt adressere komplekse organisatoriske udfordringer.

Det er blandt andet sket gennem canadieren Joe Kelly, der har forsket i eksistentiel organisationspsykologi.[73] Den danske psykolog Karen Schultz udgav i 2000 bogen Eksistens i arbejdslivet, der ser på, hvordan der kan skabes mening for medarbejdere og virksomheder i organisationer. Desuden har psykologen Vibe Strøier skrevet om anvendelsen af eksistentiel tilgang i psykologisk konsulentarbejde. Andre har blandt andet skrevet om stress i arbejdslivet ud fra et eksistentielt perspektiv[74].

Området er tæt forbundet med eksistentiel ledelse og eksistentiel coaching. Internationalt har Monica Hanaway herunder både skrevet om eksistentiel ledelse[75] og eksistentiel coaching,[76] der orienterer sig mod at tage ansvar og finde mening.

Psykologisk forskningsmetode[redigér | rediger kildetekst]

Psykologi bruger generelt både forskningsmetoder fra både natur-, human- og samfundsvidenskaberne til at indsamle og forstå kvantitative og kvalitative data. Herunder er især den eksistentielle fænomenologi blevet anvendt som en metode til kvalitativ forskning i psykologi, hvilket blandt andet bliver gjort rede for hos Casper Feilberg og John Maul.

Andet[redigér | rediger kildetekst]

Der er også flere andre eksistentielle perspektiver på psykologi som i kropspsykologi. Herunder er en tilgang Bioeksistentiel Psykoterapi, som er udviklet af psykolog Olav Storm Jensen. Der findes også kritik af tilgangen, blandt andet for at mange forståelse for etikken.[77][25]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

  • Amdisen, Paw, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (2009). At tænke eksistensen. Eksistenstænkningens historie og betydning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Andersen, Aida Hougaard, Dorte Toudal Viftrup & Mads Bank (2023). ”Unge, eksistens og Covid19: En kvalitativ undersøgelse af unges eksistentielle oplevelser under Covid19”. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 20(38), 49.
  • Bache, Marianne & Bente Østerberg (2005). At være i verden med kronisk sygdom. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Tidsskrift for Psykoterapi , 2019/3, pp. 18-24
  • Dræby, Anders (2022). Resonans i eksistentiel supervision. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
  • Draeby, Anders (2022): “Uskyldstabet som krise” - Tidsskrift for Psykoterapi, 2, pp. 18-23
  • Feilberg, Casper & Maul, John (red.)(2019), Kvalitative iagttagelser: at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi
  • Frankl, Viktor (2000). Psykologi og eksistens . København: Gyldendal
  • Frederiksen, Lotte Lykke (2015): Helende historier. Frydenlund
  • Frydenlund, Jonas Højgaard; Bo Jacobsen; Bjarne Jacobsen; Charlotte Mathiassen (red.) (2022): Eksistenstænkning. Psyke & Logos
  • Hansen, Karaten Borg (1993): “Psykologiske aspekter ved post-polio”. Brugerrapport om PTU`s post-polio undersøgelse, PTU
  • Hansen, Karsten Borg (1998): Psykologi og sundhedssystem - hvad er eksistentiel psykologi? Og hvad har den at byde på i systemer, der er vant til at kvantificere?" I: Psykolog Nyt
  • Hansen, Karsten Borg (1999): "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis.”  Psykolog Nyt, nr. 5.
  • Hansen, Karsten Borg (2004): “Eksistensens kropslighed”. Psykologisk Set nr. 56.
  • Hansen, Karsten Borg (2009): “ Den ligeværdige dialog”. DPF
  • Hansen, Karsten Borg (2022): "Bevidsthed og virkelighed - et personligt bud på en fænomenologisk psykologi.” Saxo Publishing
  • Hansen, Karsten Borg (2022): “Den sproglige tanke fra Homer til Aristoteles - Bevidsthedens udvikling, som den afspejler sig i tidlig græsk religiøs og filosofisk tænkning”. Saxo Publishing
  • Hviid, Pernille, and J. Waag Villadsen. "Et kulturelt-eksistentielt udviklingpsykologisk perspektiv på leg." Dansk Pædagogisk Tidsskrift 4 (2017): 30-39.
  • Jacobsen, Bjarne (2001). Søren Kierkegaard. Psykologisk Set, 18(41), 4-45.
  • Jacobsen, Bjarne (2000): “ Den helbredende sygdom”. Dansk Psykologisk Forlag
  • Jacobsen, Bjarne (2012). Eksistentiel psykologi - mellem himmel og jord. Roskilde: Samfundslitteratur
  • Jacobsen, Bjarne (2021): “Kierkegaard - hverdagslivets psykologi”. Gyldendal
  • Jacobsen, Bjarne (2023). Eksistenspsykologi. I R. Vinter Hedensted, & J. Wielandt Tejmers (red.), Psykologi og sundhedspsykologi: For sundhedsprofessionelle (s. 83-99). Gad.
  • Jacobsen, Bo (1997): “Eksistentiel psykologi og terapi”. I: Klassisk og moderne psykologisk teori. Karpatschof, B. & Katzenelson, B. (red.). Kbh.: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRF
  • Jacobsen, Bo (1998). Eksistensens psykologi. HRF
  • Jacobsen, Bo, Stine Dalsgaard Jørgensen, and Susanne Eilenberger Jørgensen. Kræft og eksistens: om at leve med kræft. Dansk psykologisk forlag, 1998.
  • Jacobsen, Bo (2000). Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 17, nr. 3, 13 - 16.
  • Jacobsen, Bo (2003). Mød eleven. Hans Reitzels Forlag
  • Jakobsen, Bo (2005). Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysning. Psyke & Logos, 26(2), 9.
  • Jacobsen, Bo (2006). Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg: Nordisk tidsskrift for Palliativ Medisin, 23(1), 25-29.
  • Jacobsen, Bo (2009). Livets dilemmaer. København: Hans Reitzels Forlag
  • Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Køppe og Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  • Køster, A., Holte, E., Winther-Lindqvist, D. A., Brinkmann, S., & Petersen, A. (2019). Kulturelle og eksistentielle perspektiver på sorg og tabserfaringer. Psyke & Logos, 39(1), 37-54.
  • Merleau-Ponty, Maurice (1993). Filmen og den nye psykologi. I: Philosophia, 22(3-4),11-24
  • Laursen, Jørn (2009). Eksistentielle livskriser. Books on Demand
  • Laursen, Jørn (2010): ”Eksistentiel individuel- og parterapi” - Books on Demand GmbH forlag
  • May, Rollo (1958). Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal
  • Nordentoft, Kresten (1972). Kierkegaards psykologi. København: Hans Reitzels Forlag
  • Nordentoft, Kresten (1973). Hvad siger Brand-Majoren?" : Kierkegaards opgør med sin samtid. Gad
  • Nordentoft, Kresten (1977): Søren Kierkegaard - bidrag til kritikken af den borgerlige selvoptagethed. DUP
  • Olsen, Jan (2016): Der er én eller anden mening med tingene, hvis man bare tror på det: Mening i eksistentiel og livshistorisk belysning. Narrativ Forskning, 203-220
  • Prinds, C., Hvidtjørn, D., Schrøder, K., & Viftrup, D. T. (2023). En salutogenetisk tilgang til mental sundhed i forbindelse med fødsel og forældreskab. Et eksistentielt perspektiv. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 20(38), 105-121
  • Schultz, Karen (2000). Eksistens i arbejdslivet: At skabe mening for virksomhed og medarbejder. Hans Reitzels Forlag
  • Schultz, Karen (2005). Arbejde som livsmening – mening som livets arbejde. I: E-Artikel, Akademia.dk
  • Strøier, Vibe (2011): Konsulentens grønspættebog: systemisk og eksistentiel tilgang til konsulentarbejde. DPF
  • Sørensen, Andres Draeby (2009). Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. I: At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag
  • Sørensen, Andres Draeby & Kurt Dauer Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): “Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst”. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Yalom, Irvin (2009). Som at stirre på solen. Hans Reitzels Forlag

Litteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Aggerholm, Kenneth (2014). Talent Development, Existential Philosophy and Sport: On Becoming an Elite Athlete. Routledge
  • Batthyany, Alexander (2014). Meaning in Positive and Existential Psychology. Springer
  • Boss, Medard (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  • Bugental, James (1976).  The search for existential identity. San Francisco: Jossey-Bass.
  • Caruso, Igor (1964). Existential Psychology. Darton, Longman & Todd
  • Deurzen, Emmy van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues, London: Palgrave, Macmillan.
  • Hanaway, Monica (2018). Being an Existential Leader . TH Group
  • Jacobsen, Bo (2007). Invitation to Existential Psychology. IEEE
  • Jacobsen, Bo. "What is happiness?." Existential Analysis: Journal of the Society for Existential Analysis 18.1 (2007).
  • Jacobsen, Bo (2007). Authenticity and Our Basic Existential Dilemmas. Existential Analysis: Journal of the Society for Existential Analysis, 18(2).
  • Kelly, Joe (1998). An Existential-Systems Approach to Managing Organizations. Praeger
  • Laing, R.D. (1960) The Divided Self: An Existential Study in Sanity and Madness. Harmondsworth: Penguin.
  • Laing, R.D. (1961) The Self and Others. London: Tavistock Publications.
  • May, Rollo (1953). Man’s Search for Himself. Signet Book
  • May, Rollo (1972).  Power and innocence. New York: Norton.
  • May, Rollo (1981).  Freedom and destiny. New York: Norton.
  • May, Rollo (2015). The Meaning of Anxiety . Norton
  • Nesti, Mark (2006). Existential Psychology and Sport . Routledge
  • Pauchant, Thierry (1995). Meaning: Managing for the Health of Our Organizations, Our Communities, and the Natural World. Wiley
  • Reker, Gary & Kerry Chamberlain (ed.) (1999). Exploring Existential Meaning: Optimizing Human Development Across the Life Span. Sage Publications
  • Schneider, Kirk (1995). The psychology of existence: An integrative, clinical perspective. McGrawHill
  • Schneider, Kirk (2004).  Rediscovery of awe: Splendor, mystery, and the fluid center of life.  St. Paul, MN:  Paragon House.
  • Schneider, Kirk (2009). Awakening to awe: Personal stories of profound transformation.  Lanham, MD:  Jason Aronson.
  • Schultz, Karen (2006). When Work Means Meaning: Existential Dimensions, Organizations and Leadership. Akademia
  • Taubman, Orit (2019). Pathways and Barriers to Parenthood: Existential Concerns Regarding Fertility, Pregnancy, and Early Parenthood. Springer
  • Whitehead, Patrick (2019). Existential Health Psychology. Palgrave

Litteratur på norsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Olsvik, Eigil (2011). Eksistens og dialog : en kritisk innføring i psykologisk teori og praksis. Scandinavian Academic Press

Svensksproget litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Stiwne, Dan (2017): Existens och psykisk hälsa: om hur liv och levnad förhåller sig till hälsa och ohälsa. Stockholm: Studentlitteratur
  • Schröder, Ted (2003). Det omedvetna: en dröm om det äkta. Brutus Östlings bokförlag Symposion

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e f Bo Jacobsen Eksistensens psykologi, 1998
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 14. juni 2020.
  3. ^ a b c d e Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  4. ^ a b c d e f Bjarne Jacobsen 2012
  5. ^ Sørensen 2016
  6. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst & Jens Viggo Nielsen 2009
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 1. september 2019. Hentet 1. februar 2020.
  8. ^ a b Sørensen 2009
  9. ^ a b Sørensen 2016
  10. ^ a b Jacobsen, Bo: Angst i et eksistenspsykologisk perspektiv. In: Gerlach, J. (red.): Angstbogen – Angstens symptomer, årsager og behandling. København: Psykiatrifondens Forlag 2008. s. 277-285.
  11. ^ Jacobsen, Bo: Kærlighedslivets psykologi i eksistentiel belysing. Psyke & Logos 2006. Vol. 26, nr. 2, s. 451-459.
  12. ^ a b Jacobsen, Bo: Sorg og sygdom i eksistentiel betydning. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medicin 2006. Vol. 23, nr. 1, s. 25-29.
  13. ^ a b Jacobsen, B.: Dødsangst, livsangst og livsmod. Omsorg. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medicin, 2000, 17, nr. 3, 13 - 16.
  14. ^ a b Fx Rollo May (1958). Eksistentiel psykologi. Gyldendal
  15. ^ a b Bo Jacobsen, Livets dilemmaer, 2009
  16. ^ Medard Boss (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson, New York, London
  17. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2019. Hentet 1. februar 2020.
  18. ^ a b c Sørensen & Keller (red)(2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi.Aalborg Universitetsforlag
  19. ^ Fx Viktor Frankl (2000). Psykologi og eksistens. Gyldendal
  20. ^ Ludwig Binswanger 1994
  21. ^ Boss 1979
  22. ^ Laing 1960
  23. ^ Fx Ronald D. Laing: Det spaltede selv. 2001, Hans Reitzels Forlag
  24. ^ May 2015
  25. ^ a b Keshen A. A new look at existential psychotherapy. Am J Psychother. 2006;
  26. ^ Eugene Minkowski: Le Temps vécu. Étude phénoménologique et psychopathologiques (Paris: D'Artrey, 1933)
  27. ^ Bugental 1976
  28. ^ James Bugental: "The Search for Authenticity" (1965)
  29. ^ Yalom: 2008 Som at se på solen. Hans Reitzels Forlag
  30. ^ Deurzen, E. van and Arnold-Baker, C., eds. (2005) Existential Perspectives on Human Issues: a Handbook for Practice, London: Palgrave, Macmillan.
  31. ^ Frankl 2009
  32. ^ Buhler, Charlotte (1974): “Introduktion til humanistisk psykologi”. Gyldendal
  33. ^ Sørensen 2015
  34. ^ Sørensen (2013): Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine Søren Kierkegaards gennemslag i den eksistentielle og humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (68), 79-102. Arkiveret 24. august 2019 hos Wayback Machine .
  35. ^ Nordentoft 1972; 1973; 1977
  36. ^ Jacobsen,Bo og Klaus Pedersen (2013): “Humanistiske og eksistentielle terapier”. I: Møhl, Bo og Morten Kjølbye (red.): Psykoterapiens ABC. København: Psykiatrifondens Forlag.
  37. ^ Jacobsen, Bo (2011): “Humanistisk psykologi”. In: Karpatschof, B. og Katzenelson, B.: Klassisk og moderne psykologisk teori. København: Hans Reitzels Forlag
  38. ^ Jacobsen, B. Yalom. Dansk Psykolog Nyt. 2003, 57.årg.,14, 16-21
  39. ^ Jacobsen, Bo (2014): “Humanistiske og eksistentielle teorier om personligheden”. Kapitel 5 i: Simo Køppe og Jesper Dammeyer (Red): Personlighedspsykologi. En grundbog om personlighed og subjektivitet. Kbh:: Hans Reitzels Forlag
  40. ^ Bo Jacobsen (1998): “Voksenundervisning og livserfaring”. KbH: HRD
  41. ^ Jacobsen 2003
  42. ^ a b Dræby & Deurzen 2019
  43. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. november 2019. Hentet 3. december 2019.
  44. ^ Sørensen 2015; 2015
  45. ^ Sørensen 2016
  46. ^ Hansen: “Meditation og Psykoterapi"      Psykolog Nyt 1988.
  47. ^ Karsten Borg Hansen: "Eksistensens kropslighed" Psykologisk Set 2004 nr. 56.
  48. ^ Hansen 1998
  49. ^ "Mennesket set indefra - om eksistentiel terapi, dens grundlag og praksis."      Psykolog Nyt 1999 nr. 5.
  50. ^ Hansen 2009
  51. ^ Jacobsen 2004
  52. ^ a b Bjarne Jacobsen - Eksistentiel psykologi. Samfundslitteratur, 2012
  53. ^ Jacobsen 2021
  54. ^ Jacobsen 2000
  55. ^ Frydenlund 2022
  56. ^ Laursen 2009
  57. ^ https://www.eksistentielpsykologi.dk/
  58. ^ Olsvik
  59. ^ Existentiell coaching Lagerström, A., Serrander, E. Studentlitteratur, 2019
  60. ^ Dan Stiwne, 2017
  61. ^ Schroder 2003
  62. ^ Taubman 2019
  63. ^ Adams 2018
  64. ^ Reker 2000
  65. ^ Nesti 2004
  66. ^ Aggerholm 2014
  67. ^ https://www.teamdanmark.dk/performance/sportspsykologi/sportspsykologisk-filosofi
  68. ^ Talent Development, Existential Philosophy and Sport af Kenneth Aggerholm, 2014
  69. ^ a b Whitehead 2019
  70. ^ Jacobsen mfl 1998 Kræft og eksistens. DPF
  71. ^ Andersen, A. H., Viftrup, D. T., & Bank, M. (2023). Being and Becoming among Young People Revealed through the Experience of COVID-19. Religions, 14(1), Artikel 47.
  72. ^ Sørensen 2017; 2018; 2019
  73. ^ Kelly 1998
  74. ^ Vesterager 2017
  75. ^ Hanaway, Monica (2018): “Being an Existential Leader”. TH Group
  76. ^ Hanaway, Monica (2012): “Existential Perspectives on Coaching”. Sage
  77. ^ https://www.rep.routledge.com/articles/thematic/existentialism/v-1/sections/criticisms-and-prospects
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Eksistentiel_psykologi&oldid=11747081"