Første Karl Gustav-krig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. apr. 2013, 01:27 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q632313)
Den første Karl Gustav Krig
Del af Karl Gustav-krigene
Svenskerne gik over isen fra Jylland til Fyn. Maleri af Johan Philip Lemke
Svenskerne gik over isen fra Jylland til Fyn. Maleri af Johan Philip Lemke
Dato 1. juni 165726. februar 1658
Sted Danmark
Resultat Svensk sejr. Freden i Roskilde
Territoriale
ændringer
Afgivelse af områderne Bohuslän, Trondhjems len, Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige. Desuden skulle man afstå 2000 hvervede ryttersoldater.
Parter
Danmark Danmark-Norge Sverige Sverige
Ledere
Frederik 3.
Ulrik Frederik Gyldenløve
Karl X Gustav
Carl Gustaf Wrangel
Gustaf Otto Stenbock
Per Brahe d.y.

Krigen indledtes i 1657 med at Kong Frederik 3. 1. juni erklærede Sverige og Kong Karl X Gustav krig. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i Torstenson-krigen i 1645. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Thorn, nu Torun.

Efter et mislykket dansk angreb på det svenskbesatte bispedømme Bremen-Verden, besatte svenskerne Jylland, mens Danmark sejrede i Halland og generobrede de i 1645 afståede norske landsdele. I oktober indtog svenskerne Frederiksodde (Fredericia) efter et slag med over 1000 døde danske soldater, og rigsmarsk Anders Bille blev taget til fange dødeligt såret.

Det blev en streng isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne marchere over isen; først til Fyn, som han nåede 30. januar 1658. Her stod Slaget ved Tybrind Vig, som endte med et komplet nederlag for danskerne. Via Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster nåede svenskerne Sjælland, og allerede den 15. februar stod de 20 km fra København. Den danske statsledelse var lammet af panik og indledte 18. februar en ydmygende fredsmægling i Høje Tåstrup, som blev ratificeret ved freden i Roskilde 26. februar.

Hvad danskerne var uvidende om, men svenskerne vidste gennem opsnappede depescher, var, at Brandenburg og Østrig havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod det svenske kvælergreb. De svenske fredsforhandlere begyndte at sænke deres krav om landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren var det for sent.

Senere på året indleder svenskerne Anden Karl Gustav-krig.

Eksterne henvisninger