Det svenske koloniimperium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det svenske imperium ca 1650

Det svenske koloniimperium i Nordamerika, Afrika blev aldrig særligt omfattende. Det udgjordes af fire besiddelser, hvoraf de tre var yderst kortvarige. De to første – Ny Sverige og Cabo Corso – blev reelt bedrevet som private foretagender af kompagnier med kongeligt sanktioneret monopol, såkaldte privilegiebreve. Besiddelserne var hovedsageligt opretholdt i forbindelse med handel. Ny Sverige var det eneste forsøg på en egentlig udvandrerkoloni med bosættelse for øje. Øen Saint-Barthélemy i Karibien den eneste kolonier, som stod under svensk forvaltning i længere tid, 93 år.

Kolonien Ny Sverige var svensk i 17 år, handelsstationen Cabo Corso i 11 år, øen Guadeloupe i blot 14 måneder.

Til gengæld opretholdt Sverige flere besiddelser i Østersø-området: Finland, Ingermanland, Estland, Livland, Svensk Forpommern m.fl.

Det er usikkert, om de kortvarige besiddelser, fraset Saint-Barthélemy, kunne sikre indtægter som overgik omkostningerne ved deres etablering og som følge af de konflikter, som de bevirkede i forhold til andre stater. Det er derfor svært at sige, om de indebar nogen egentlige gevinster eller fordele for Sverige.

Ny Sverige[redigér | redigér wikikode]

Ny Sverige, omkring 1650

Ny Sverige (16381655) ved Delawarefloden under Nya Sverigekompaniet (også Söderkompaniet eller Nova Suecia-kompaniet) i nutidens delstater Delaware, New Jersey,Pennsylvania og Maryland i USA. I området boede irokeser-folket susquehannock (eller minqua) og algonkin-folket lenape. Kolonien afstodes til Nederländerna.

Cabo Corso (Carolusborg)[redigér | redigér wikikode]

Cabo Corso (16501658 og 16601663) under Afrikanska kompaniet (eller Guineakompaniet) i nutidens Ghana ved Guineabugten i Vestafrika. Territoriet blev købt af det afrikanska kompaniet fra kongen af Fetu i år 1650. Området beboedes af akan-folket fante (eller fanti) som tilhørte kongeriget Efutu (eller Fetu). Området afstodes 1658 til Danmark og 1663 til Nederlandene og bestod hovedsagelig af fæstningen Carolusborg, i det nuværende Cape Coast (Cabo Corso; fante Oguaa).

Saint-Barthélemy[redigér | redigér wikikode]

Saint-Barthélemy (17851878), som både før og efter den svenske kolonitid tilhørte Frankrig. Fra år 2007 Blev Saint-Barthélemy et eget oversøisk forvaltningsområde (Collectivité d’outre-mer). Øen blev overladt af Frankrig i 1785 og solgtes tilbage i 1878. Til 1805 styredes øen sammen med Svenska Västindiska kompaniet.

Guadeloupe[redigér | redigér wikikode]

Under Storbritanniens okkupation af øen Guadeloupe overlodes denne midlertidigt – under 14 måneder (18131814) – til Sverige. Øen overlodes til Karl 13. som erstatning for Sveriges deltagende i alliancen mod Napoleon i slutningen af Napoleonskrigene. Den korte overdragelse af Guadeloupe var dog kun formel. Under hele perioden fortsatte Guadeloupe at være styret af øens britiske guvernør.[1] Ved freden i Paris 1814 overgik øen til Frankrig mod, at Storbritannien erstattede det svenske kongehus med den såkaldte Guadeloupefonden.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Cahoon, Ben (2000). Guadelopue. World Statesmen.org.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: