Flyverhjemmeværnet
| Flyverhjemmeværnet | |
|---|---|
 Flyvestation Karup | |
| Aktiv | 1953-nu |
| Land |
 Danmark |
| Værn | Hjemmeværnet |
| Overordnet myndighed | Hjemmeværnskommandoen |
| Hovedkvarter | Flyvestation Karup |
| Kaldenavn(e) | FHV |
| Hjemmeside | www.hjv.dk/oe/FHV |
| Insignier | |
| National kokarde |
 |
| Flag på halefinne |
.svg){kind=small} |
| Fly fløjet | |
| Patruljefly | Britten-Norman Islander BN2A-26 |
Flyverhjemmeværnet (FHV) Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer.
Flyverhjemmeværnet har også aftaler med civile lufthavne om hjælp i krisesituationer og støtter ligeledes andre myndigheder, som fx politiet, ved eftersøgninger og naturkatastrofer.
Flyverhjemmeværnet er organiseret i eskadriller, som er fordelt rundt omkring i Danmark. Eskadrillerne er tilknyttet en militær flyvestation eller civil lufthavn, men Flyverhjemmeværnets frivillige kan sendes ud til opgaver i hele landet, når der er brug for det.
Fly[redigér | redigér wikikode]
Flyverhjemmeværnet råder over to Britten-Norman Defender BN2A-26 fly som man har leaset.[1]. Flyene har seks timers udholdenhed i luften og er udrustet med en række sensorer til overvågning og eftersøgning. Piloterne er frivillige i hjemmeværnet med civilt CPL-certifikat (Commercial Pilot License). Piloterne og besætningsmedlemmerne screenes ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup, efter samme krav som de fastansatte militære piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet.
Tidligere rådede man over otte enmotors privatfly,[2] der blev fløjet af hjemmeværnsfolk med mindst PPL-certifikat (Flyverhjemmeværnet uddanner ikke piloter[3]), under navnet "Hjemmeværnets Flyvende Delinger", også kaldet HFD.
Opgaver[redigér | redigér wikikode]
Flyverhjemmeværnets primære opgave er overvågning ved hjælp af de to fly samt bevogtning og nærforsvar af Flyvevåbnets faciliteter. Flyverhjemmeværnet indgår i Hjemmeværnets generelle beredskab til støtte for det civile samfund i relation til miljø- og katastrofeindsats.[4]
Derudover støtter Flyverhjemmeværnet især Flyvevåbnet med støtte til uddannelse af deres soldater, blandt andet agerer soldater fra FHV "hunter force" på Flyvevåbnets SERE-øvelser.[5] I flyverhjemmeværnet har man desuden mulighed for at få Flyvevåbnets 4-måneders uddannelse til bevogtningsassistent samt Security Force.[3]
Eskadriller[redigér | redigér wikikode]
Flyverhjemmeværnet består af 28 eskadriller og to delinger:[6]
- HVE: Hjemmeværnseskadrille
- STHVE: Stabshjemmeværnseskadrille
- FSD: Flyverhjemmeværnsdeling
| Eskadrille | Navn | Garnison |
|---|---|---|
| HVE205 | Bornholm | Bornholm |
| FSD231 | Stevns | Faxe |
| HVE220 | Nordvestsjælland | Kalundborg |
| HVE221 | Arresø | Radarhoved Multebjerg |
| HVE223 | Værløse | Værløse |
| HVE225 | Roskilde | Roskilde Lufthavn |
| HVE227 | Københavns lufthavn | Københavns lufthavn |
| HVE228 | Københavns lufthavn | Københavns lufthavn |
| HVE230 | Midt- og Vestsjælland | Sorø |
| HVE232 | Sydsjælland-Møn | Næstved |
| HVE233 | Lolland-Falster | Sakskøbing |
| HVE240 | Odense | Højstrup |
| HVE242 | Sydfyn | Svendborg |
| HVE243 | Langeland | Torpe |
| HVE260 | Vendsyssel | Understed |
| HVE261 | Limfjorden | Skive |
| HVE265 | Hvidsten | Randers |
| HVE266 | Aalborg | Aalborg Lufthavn |
| HVE270 | Flyvende eskadrille | Flyvestation Aalborg og Roskilde Lufthavn |
| HVE272 | Vestjylland | Ringkøbing |
| HVE273 | Herning | Herning |
| HVE274 | Østjylland | Malling |
| HVE275 | Djursland | Tirstrup Lufthavn |
| HVE277 | Karup | Flyvestation Karup |
| HVE280 | Billund | Vejle |
| HVE281 | Vestkysten | Varde |
| HVE282 | Kongeåen | Brørup |
| HVE283 | Trekanten | Kolding |
| HVE284 | Skrydstrup | Flyvestation Skrydstrup |
| HVE286 | Alssund | Kliplev |
| STHVE200 | - | Flyvestation Aalborg Flyvestation Karup Flyvestation Skrydstrup Jonstruplejren |
Luftmeldekorpset[redigér | redigér wikikode]
I 1934 blev Luftmeldetjenesten oprettet med frivillige der indrapporterede flyvning over dansk territorium. I 1952 blev Luftmeldetjenesten integreret i Flyverhjemmeværnet som Luftmeldekorpset, indtil det blev nedlagt i 2004[7]. Et synligt bevis på Luftmeldekorpset har været de mindst 160 luftmeldetårne, der blev opstillet rundt omkring i Danmark.
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ "forsvaret.dk: Flyverhjemmeværnet kan arbejde fra luften". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 15. juni 2015.
- ^ "hjv.dk: FHV Magasin" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. december 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ a b "hjv.dk: Flyverhjemmeværnet, om os". Arkiveret fra originalen 23. december 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ "hjv.dk: Flyvevåbnet". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ hjv.dk: Flyverhjemmeværnet støtter ESK 722
- ^ "hjv.dk: Flyverhjemmeværnets delinger". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ Luftmeldekorpsets historie
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Flyverhjemmeværnets officielle webside Arkiveret 23. august 2009 hos Wayback Machine hentet d. 26. august 2009
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||