Flyverhjemmeværnet
| Flyverhjemmeværnet | |
|---|---|
 Flyvestation Karup | |
| Aktiv | 1953-nu |
| Land |
 Danmark |
| Værn | Hjemmeværnet |
| Overordnet myndighed | Hjemmeværnskommandoen |
| Hovedkvarter | Flyvestation Karup |
| Kaldenavn(e) | FHV |
| Hjemmeside | www.hjv.dk/oe/FHV |
| Insignier | |
| National kokarde |
 |
| Flag på halefinne |
.svg){kind=small} |
| Fly fløjet | |
| Patruljefly | Britten-Norman Islander BN2A-26 |
Flyverhjemmeværnet (FHV) er en del af Hjemmeværnet. Den overordnede myndighed i Flyverhjemmeværnet (FHD) er Flyverhjemmeværnsdistriktet, hjemhørende på Flyvestation Karup, som desuden har et kontor i Jonstruplejren, hvorfra man støtter de østlige eskadriller. Tidligere var Flyverhjemmeværnet delt op i to distrikter, et i vest, med base i Ålborg, og et i øst, med base i Jonstruplejren nord for Ballerup. Flyverhjemmeværnet har 5.294 medlemmer, hvoraf 1.930 er aktive fordelt på 28 hjemmeværnseskadriller og to flyverhjemmeværnsdelinger[1] (HVE), ledet af ulønnede kaptajner.
Fly[redigér | rediger kildetekst]
Flyverhjemmeværnet råder over to Britten-Norman Defender BN2A-26 fly som man har leaset.[2]. Flyene har seks timers udholdenhed i luften og er udrustet med en række sensorer til overvågning og eftersøgning. Piloterne er frivillige i hjemmeværnet med civilt CPL-certifikat (Commercial Pilot License). Piloterne og besætningsmedlemmerne screenes ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup, efter samme krav som de fastansatte militære piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet.
Tidligere rådede man over otte enmotors privatfly,[3] der blev fløjet af hjemmeværnsfolk med mindst PPL-certifikat (Flyverhjemmeværnet uddanner ikke piloter[4]), under navnet "Hjemmeværnets Flyvende Delinger", også kaldet HFD.
Opgaver[redigér | rediger kildetekst]
Flyverhjemmeværnets primære opgave er overvågning ved hjælp af de to fly samt bevogtning og nærforsvar af Flyvevåbnets faciliteter. Flyverhjemmeværnet indgår i Hjemmeværnets generelle beredskab til støtte for det civile samfund i relation til miljø- og katastrofeindsats.[5]
Derudover støtter Flyverhjemmeværnet især Flyvevåbnet med støtte til uddannelse af deres soldater, blandt andet agerer soldater fra FHV "hunter force" på Flyvevåbnets SERE-øvelser.[6] I flyverhjemmeværnet har man desuden mulighed for at få Flyvevåbnets 4-måneders uddannelse til bevogtningsassistent samt Security Force.[4]
Eskadriller[redigér | rediger kildetekst]
Flyverhjemmeværnet består af 28 eskadriller og to delinger:[7]
- HVE: Hjemmeværnseskadrille
- STHVE: Stabshjemmeværnseskadrille
- FSD: Flyverhjemmeværnsdeling
| Eskadrille | Navn | Garnison |
|---|---|---|
| FSD231 | Stevns | Faxe |
| HVE220 | Nordvestsjælland | Kalundborg |
| HVE221 | Arresø | Radarhoved Multebjerg |
| HVE223 | Værløse | Værløse |
| HVE225 | Roskilde | Roskilde Lufthavn |
| HVE227 | Københavns lufthavn | Københavns lufthavn |
| HVE228 | Københavns lufthavn | Københavns lufthavn |
| HVE230 | Midt- og Vestsjælland | Sorø |
| HVE232 | Sydsjælland-Møn | Næstved |
| HVE233 | Lolland-Falster | Sakskøbing |
| HVE240 | Odense | Højstrup |
| HVE242 | Sydfyn | Svendborg |
| HVE243 | Langeland | Torpe |
| HVE260 | Vendsyssel | Understed |
| HVE261 | Skive | Skive |
| HVE265 | Hvidsten | Randers |
| HVE266 | Aalborg | Aalborg Lufthavn |
| HVE270 | Flyvende eskadrille | Flyvestation Aalborg og Roskilde Lufthavn |
| HVE272 | Vestjylland | Ringkøbing |
| HVE273 | Ikast | Herning |
| HVE274 | Østjylland | Malling |
| HVE275 | Djursland | Tirstrup Lufthavn |
| HVE277 | Karup | Flyvestation Karup |
| HVE280 | Billund | Vejle |
| HVE281 | Vestjylland | Varde |
| HVE282 | Kongeåen | Brørup |
| HVE283 | Trekanten | Kolding |
| HVE284 | Skrydstrup | Flyvestation Skrydstrup |
| HVE286 | Alssund | Kliplev |
| STHVE200 | - | Flyvestation Aalborg Flyvestation Karup Flyvestation Skrydstrup Jonstruplejren |
Luftmeldekorpset[redigér | rediger kildetekst]
I 1934 blev Luftmeldetjenesten oprettet med frivillige der indrapporterede flyvning over dansk territorium. I 1952 blev Luftmeldetjenesten integreret i Flyverhjemmeværnet som Luftmeldekorpset, indtil det blev nedlagt i 2004[8]. Et synligt bevis på Luftmeldekorpset har været de mindst 160 luftmeldetårne, der blev opstillet rundt omkring i Danmark.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Hjemmeværnets 60 års-jubilæumsmagasin side 13 Arkiveret 30. oktober 2013 hos Wayback Machine pr. 1. april 2009
- ^ forsvaret.dk: Flyverhjemmeværnet kan arbejde fra luften
- ^ "hjv.dk: FHV Magasin" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. december 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ a b hjv.dk: Flyverhjemmeværnet, om os
- ^ hjv.dk: Flyvevåbnet
- ^ hjv.dk: Flyverhjemmeværnet støtter ESK 722 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "hjv.dk: Flyverhjemmeværnets delinger". Arkiveret fra originalen 12. oktober 2015. Hentet 15. juni 2015.
- ^ Luftmeldekorpsets historie (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Flyverhjemmeværnets officielle webside Arkiveret 23. august 2009 hos Wayback Machine hentet d. 26. august 2009
 | Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||