Frederick Banting

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederick Grant Banting)
 Frederick Banting

Personlig information
Født 14. november 1891 Rediger på Wikidata
Alliston, Ontario, Canada Rediger på Wikidata
Død 21. februar 1941 (49 år) Rediger på Wikidata
Musgrave Harbour, Newfoundland og Labrador, Canada Rediger på Wikidata
Dødsårsag Flyulykke Rediger på Wikidata
Gravsted Mount Pleasant Cemetery Rediger på Wikidata
Nationalitet Canada Canadisk
Ægtefæller Henrietta Banting,
Marion Robertson Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted University of Toronto,
Temerty Faculty of Medicine, University of Toronto Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Kongelige Belgiske Medicinakademi,
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina,
Royal Society of Canada Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Forsker, farmakolog, læge Rediger på Wikidata
Fagområde Farmakologi, fysiologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver University of Western Ontario, University of Toronto, Hospital for Sick Children Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Honorary Fellow of the Royal College of Surgeons[1] (1930),
Knight Commander of the Order of the British Empire (1935),
F.N.G. Starr Award[2] (1936),
Military Cross,
National Inventors Hall of Fame (2004) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris   Nobelprisen i fysiologi eller medicin 1923
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sir Frederick Grant Banting (født 14. november 1891 i Alliston, Ontario, Canada, død 21. februar 1941 i Newfoundland) var en canadisk medicinsk forsker og læge, der tildeltes Nobelprisen sammen med John James Rickard Macleod for opdagelsen af insulin i 1923.

Bantings fødselsdag fejres som Verdens Diabetes Dag.

Banting flyttede til Toronto i 1921, og begyndte at arbejde for professor John Macleod sammen med den studerende Charles Best. Han knyttede bugspytkirtlernes kanaler fra hunde på forsøgsdyr, så der opsamledes gådefulde "bugspytkirtelafsondringer", som kunne anvendes til behandling af hunde med sukkersyge. Sammen med James Collip udviklede de en metode, så det var muligt at anvende almindelige kalve og køers bugspytkirtler. Disse stoffer, der udskildtes fra "bugspytkirtelafsondringerne" blev kaldt for insulin.

Banting og Macleod fik Nobelprisen i 1923. Banting delte sin andel med Charles Best, da han anså, at han havde fortjent prisen i stedet for Macleod. Macleod delte på sin side prissummen med James Collip.

Udviklingsarbejdet med insulinen skete usædvanligt hurtigt; i løbet af nogle få måneder efter de oprindelige tanker kunne stoffet allerede masseproduceres. Den første sukkersygepatient, som behandledes med insulin var Leonard Thompson.

Allerede i 1923 grundlægges Nordisk Insulinlaboratorium af August Kongsted, August Krogh og Hans Christian Hagedorn.

Udgivne værker[redigér | rediger kildetekst]

  • The Internal Secretion of the Pancreas, Pancreatic Extracts, Pancreatic Extracts in the Treatment of Diabetes Mellitus, The Effect of Panreatic Extract (Insulin) on Normal Rabbits, The Preparation of Pancreatic Extracts Containing Insulin (med Best, Macleod et al.). 1922
  • The Value of Insulin in the Treatment of Diabetes Mellitus, Diabetes and Insulin, Insulin in Blood, Insulin. 1923
  • Medical Research and the Discovery of Insulin. 1924
  • Diabetes and Insulin. 1925
  • Silicosis. 1935
  • Early Work on Insulin. 1937

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.